Politik fra rødderne
Sådan ser en af landets allerdyreste kommunale apps ud.
Foto: Skærmbilleder fra Google Play Store.

Kommune brød udbudsloven med indkøb af app til 4,3 mio. kr.

Landets næstdyreste kommunale app til i alt 4,3 mio. kr. blev indkøbt uden udbud til trods for, at tærskelværdien for offentlige indkøb af software på 1,5 mio. kr. er overskredet med 2,8 mio. kr.

 indkøb

Af Jens Holm | [email protected]

Københavns Kommune brød udbudsloven, da indkøbet af landets næstdyreste kommunale app til ca. 4,3 mio. kr. ex. moms ikke blev sendt i udbud, viser aktindsigt.

”Når vi kigger på det samlede forløb, må vi bare konstatere, at man dengang lavede en fejl,” siger Mikkel Boje, direktør i kommunens socialforvaltning, i et skriftligt svar til kommunen.dk.

Den oprindelige kontrakt omkring udviklingen af appen Minvej blev underskrevet med leverandøren Bridgeit ultimo juni 2012, hvor vederlaget for al udvikling, grafik, test, fejlretning og projektledelse blev fastlagt til 487.030 kr.

Allerede i december 2012 var udgifterne dog steget til 2,1 mio. kr., viser aktindsigt i fakturaerne. Et beløb, der ligger ca. 600.000 kr. over tærskelværdien for offentlige indkøb af tjenesteydelser.

Københavns Kommune har ikke kun haft problemer med at overholde lovgivningen, det har også været svært at få nogen til at installere og benytte appen, der blev indkøbt for at hjælpe borgere med psykiske lidelser med at få styr på hverdagen, blandt andet via en form for dagbog.

I sommeren 2016 havde Københavns Kommune ifølge DR kun formået at samle 140 brugere til systemet, hvoraf kun 27 kom fra socialpsykiatrien.

Svært at vide på forhånd

At appen skulle ende med at blive så dyr, at opgaven skulle sendes i udbud, var svært at vide på forhånd, forklarer direktøren.

”Den indledende kontrakt fra 2012 var under udbudsgrænsen, men i takt med, at projektet fik bevilget flere penge i årene efter, burde projektet have været i udbud,” skriver Mikkel Boje.

Da Københavns Kommune satte underskrift på kontrakten til, hvad der siden skulle gå hen og blive den anden dyreste kommunale app i landet, lød vederlaget kun på 487.030 kr., men et halvt år efter havde kommunen betalt over 2,1 mio. kr. til leverandøren, ca. 600.000 kr. mere end tærskelværdien for indkøb af apps. I alt er omkostningerne til appen løbet op i 4,3 mio. kr. Skærmbillede af en af fakturaerne.

Et af hovedformålene med at sende opgaver i udbud er, at offentlige indkøbere kan spare penge.

”Den groveste overtrædelse af EU-udbudsretten er netop ikke at udbyde opgaverne,” siger Steen Jensen, international anerkendt specialist i offentlige udbud og indehaver af konsulentvirksomheden steenjensen.com.

Men lige præcis i tilfældet med indkøbet af den næstdyreste kommunale app i landet er det svært at vurdere, om det ville have haft indvirkning på den samlede pris, mener Københavns Kommune selv.

”Det er meget vanskeligt at vurdere, om vi kunne have sparet penge, hvis det havde været i udbud,” skriver Mikkel Boje og afslutter sin besked:

”Men sikkert er det, at vi i dag har langt større fokus på, at udbudsreglerne bliver overholdt, så fejl som denne kan undgås.”

Eksperter: Indkøbet var ulovligt

Ifølge to eksperter er der ingen tvivl om, at Københavns Kommune burde have sendt opgaven i udbud. 

”For det første er det dårlig forvaltningsskik, og for det andet er det en overtrædelse af udbudsreglerne, og det er en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet plus en lang række andre principper. Det er min klare vurdering,” vurderer Steen Jensen, der rådgiver i samhandel mellem offentlige og private virksomheder.

Kommunernes 328 apps

Der findes nærmest ikke det problem, som ikke kan løses med en app. ”There is an app for that” lød budskabet engang fra Apples nu afdøde grundlægger Steve Jobs, der for alvor var med til at sparke brugen af den moderne smartphone i gang med lanceringen af iPhone.

Det mantra følges af kommunerne, der har brugt millioner af kroner på 328 borgerrettede apps og apps udelukkende til internt brug, der blandt meget andet kan håndtere alt fra:

Borgerhenvendelser, psykisk sygdom, branding over for turister, håndtering af kørselsgodtgørelse, plejecenter-administration, motions-mønstre, information om svømmehaller, medicinforbrug, ejendomsinformation, tandbørste anvisninger til børn, administration af bostøtte, jule-tilbud, events, ungdomsskoler, handicapparkering, alkoholisme, håndtering af affald, ledelse, fravær, sfo-administration, fotos, jobcentre, naturtilbud, biblioteker, infoskærme, landmænd, idéer, frivillige, museer, ensomhed, uheldsregistrering, sundhedsordninger og klokkefrøer.

Aktindsigt i omkostningerne til de 328 apps viser, at kommunerne har brugt mindst 49 mio. kr. på de smarte apps. For 54 ud af de 328 af apps gælder det dog, at kommunerne ikke kan redegøre for omkostningerne. Ligesom kommunen.dk ikke har modtaget svar på aktindsigten eller fået afvist aktindsigt i oplysninger - der viser omkostningerne - for 56 apps.

Kommunen.dk har brugt Googles app-butik til Android-telefoner, Play Store, til at fremsøge de apps, der tilhører hver enkelt kommune i landet.

Den vurdering bakkes op af professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

”Det bekræfter for mig, at nogle kommuner ikke tager det så tungt, at de går over udbudsgrænsen. Har man leverandøren, der kan levere varen uden at sende opgaven i udbud, så tager nogle kommuner chancen og siger, at vi kører igennem, og det sker der ikke noget ved,” siger Bent Greve.

Alarmklokkerne burde bimle

Begge eksperter hæfter sig samtidig ved, at Københavns Kommune allerede inden for det første halve år betalte leverandøren værdier, der er langt over grænseværdien for indkøb af tjenesteydelser.

De sidste penge, der blev sendt fra kommune til leverandør i dét år, var betalingen af en faktura på lige nøjagtig 1,2 mio. kr. ex. moms for tre ydelser ”videreudvikling”, ”implementeringsstøtte” og ”it-support” den 17. december 2012.

“Der bør jo være nogle alarmklokker, der ringer inde i Københavns Kommune. Fordi hvis du allerede inden for det første halve år har betalt virksomheden 2,1 mio. kr., så er du langt over tærskelværdien for, hvornår det skulle have været sendt i udbud,” forklarer Steen Jensen.

Hvordan burde Københavns Kommune have ageret?

”Skaden er jo sket, men det, de kunne have gjort, det var at sige; hovsa, det her løber voldsomt op, nu er vi nødt til at stoppe og få opgaven konkurrenceudsat, hvor de går tilbage til start for at få lavet et udbud. De burde have holdt igen, da man allerede bliver klar over, at de er langt over tærskelværdien,” forklarer Steen Jensen.

Selvom Københavns Kommune har foretaget den groveste overtrædelse af EU-udbudsreglerne ved ikke at udbyde sin opgave, så får det ingen konsekvenser.

”Konsekvenserne ved at overtræde EU-retten er, at man kan straffes med bøde, men det forudsætter, at der er en aktør eller tilbudsgiver, som vil indgive en klage til Klagenævnet for udbud over, at virksomheden ikke fik mulighed for at byde på opgaven. Så det forudsætter, at der sidder én ude i markedet, der bliver bekendt med det her, og så skal de indgive en klage til Klagenævnet for udbud. Og så tager klagenævnet stilling til, hvad sanktionerne skal være,” siger Steen Jensen.

Indkøb

It

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57