Politik fra rødderne
Alle borgere og virksomheder i Hässleholm kan få kommunen til at skyde fiber ud, der i dag blandt andet tilbydes som 1.000/1.000 Mbit forbindelser. Der findes cirka 200 lignende fiberprojekter i Sveriges 290 kommuner.
Foto: Hässleholm Kommun

I Sverige skyder kommunerne selv fiberbredbåndet ud til borgerne

Mens borgerne i flere danske kommuner klager over dårligt internet, og den danske regering laver dækningskrav 30 og 50 Mbit-forbindelser, er svenskerne godt i gang med at rulle fiberkabler ud, der giver adgang til hurtigt internet.

 bredbånd

Af Jens Holm | [email protected]

I den svenske landkommune Hässleholms kommun er der gang i gravemaskinerne, der putter fiberkabler i jorden.

Her er politikken nemlig den, at alle skal have adgang til højhastigheds-fibernet - hvis de vil have og betale for det.

- Må danske kommuner da ikke selv grave fiberkabler ud til borgerne? spørger Pernilla Rydmark, enhedschef i Hässleholms kommun, undrende, da kommunen.dk ringer for at lave et interview.

I Sverige betragtes fiberinfrastrukturen – helt ud til borgerne – nemlig på linje med anden offentlig infrastruktur som vejnet eller gadebelysning.

For borgerne i den svenske landkommune betyder det, at man kan kontakte kommunen og bede dem om at få gravet fiber ud til husstanden, for hvad der svarer til ca. 14.000 danske kroner – uanset om man bor helt ude på landet, kilometervis fra nærmeste nabo, eller i en by-kerne.

Kommunen ejer selv fiberen
 - I Sverige har kommunerne puttet fiber i jorden længe, selvom vi har store virksomheder som Ericsson og andre televirksomheder, der er meget gode til at lave mobilt internet, siger Pernilla Rydmark, der er tovholder på fiberprojekterne.

Fiberudrulningen er dog bestemt ikke gratis for kommunen, der huser næsten 50.000 indbyggere. En tredjedel af kommunens borgere bor i landområder, ligesom kommunen også har mange ældre borgere.

- Det er en enorm investering. Det er den største projektinvestering, som vi nogensinde har foretaget. Vi taler om mere end 500 mio. svenske kr. (ca. 362 mio. dkr., red.). Vi forbinder vores egne institutioner, skoler, ældrecentre og så videre, men det vigtigste for os; det er borgerne - at vi kan nå alle, der har brug for digitale tjenester, siger hun.

Samarbejder I med virksomheder omkring det fysiske fibernet?

- Nej, vi ejer vores eget fysiske net. Pengene kommer fra Kommuninvest, der er kommunernes egen bank, hvor vi får en fordelagtig rente, siger hun.


 
Hässleholm ejer kablerne, men lader et firma – via udbud – stå for selve det aktive net og den tekniske infrastruktur. Her bød masser af firmaer ind på den del af opgaven, fortæller Pernilla Rydmark.

Infrastrukturen er åben, og borgerne kan i ro og mag selv vælge og vrage frit mellem, hvilket bredbåndsfirma de vil have til at levere internet- eller tv-tjenester.

- Statsnet tilbyder dig 1000 Mbit til dit hjem. Det er mere end hundrede gange hurtigere end den gennemsnitlige forbindelse i Sverige. Denne hastighed er selvfølgelig helt symmetrisk, en fibergigabit er 1000 Mbit download og 1000 Mbit upload, lyder det lokkende fra kommunen til borgerne på hjemmesiden fiber.hassleholm.se.

Danmark gik en anden vej
Kommunernes fiberprojekt-forening har netop fejret sit 20 års jubilæum. De 20 år svarer ca. til, hvor længe det har taget det danske folketing at lave et nyt teleforlig, der blev præsenteret i starten af marts.

- Svenskerne erkendte tidligt, at markedet ikke vil kunne løfte alle forbrugerne. De mente, at der ville være mange områder, hvor svenske forbrugere ikke vil få mulighed for at få en tidssvarende forbindelse eller en forbindelse overhovedet, fortæller teleekspert Michael Jensen fra rådgivningsvirksomheden Netplan, der har forsket i bredbåndsudvikling i Danmark i mere end ti år ved Aalborg Universitet.

- Det gør man helt omvendt i Danmark, hvor det vedtages, at området skal være 100 procent markedsdrevet. Det skal være markedskræfterne, der bestemmer, hvor, hvornår og hvilken teknologi de bruger, forklarer Michael Jensen.

I Danmark har enkelte kommuner også forsøgt sig med borgerrettet fiberudrulning, blandt andet Ringkøbing-Skjern. Et forsøg, der dog blev droppet, efter at Teleindustrien i Danmark rejste sagen for EU-kommissionen. Også på Læsø har kommunen været i gang, men her valgte kommunen også at trække sig fra projekterne, planerne er siden overtaget af et privat firma.

Ville Hässleholms være ulovlig at lave i Danmark?

- Ja, den er ulovlig, det må kommunerne slet ikke få lov til at gøre, fordi det vil blive betragtet som værende skævvridning i konkurrencen, vurderer Michael Jensen.
 
Svenskerne fortsætter
 Alt imens danske kommuner ikke må give borgerne fibernet, så fortsætter svenskerne. Særligt inden for de seneste år er det blevet relevant for borgerne, mener Pernilla Rydmark.

- Det gamle kobbernet og det mobile bredbånd fungerede jo fint, men så kom det, vi kalder for Netflix-effekten, hvor folk pludselig fik brug for de hurtige forbindelser. Folk kunne ikke nøjes med mobile forbindelser, der var begrænset til, hvor meget data du måtte hente ned, siger hun og afslutter:

- Du kan ikke tvinge markedet til at lave investeringerne, der når alle, det vil aldrig fungere. Der findes ingen eksempler på, at det fungerer, og det et problem, vi ser her i dag. Vi forsøgte at bruge markedet alene, men det viste sit sande ansigt. Money talks.

Hässleholms fiberprojekt blev startet for to år siden og har i dag tilkoblet cirka 2.000 husstande.

Energi & forsyning

It

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57