Politik fra rødderne

Bredbåndsplaner møder kritik: ”Der er ikke rigtig nogen, der vinder på det her”

Dækningskrav på mobilt bredbånd skal sikre, at en lang række husstande bliver trukket op af bredbåndshullerne, men de gode intentioner modtages dog ikke med udbredt jubel.

 bredbånd

Af Jens Holm | jens@kommunen.dk

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker.
God fornøjelse, vi håber du sætter pris på det :)

Når teleselskaberne til efteråret skal slås om at vinde retten til at lave forretning på to nye telefrekvenser, bliver vinderen tvunget til at levere mobilt bredbånd med en hastighed på 30/3 Mbit – eller nogle steder 50/5 Mbit – til omkring 25.000 husstande.

- Vi stiller ambitiøse dækningskrav til mobilselskaberne i en række områder, hvor dækningen i dag er dårligst. Dette er både til gavn for de op mod 25.000 adresser, som ligger i områderne, samt de mange andre danskere og turister, som færdes der. De får nu adgang til hurtige mobiltjenester, sagde teleminister Lars Chr. Lilleholt (V), da kravene til telebranchen blev præsenteret.

Men regeringens planer er ikke specielt ambitiøse, når det drejer om at sikre de pågældende husstande tidssvarende bredbåndsforbindelser, lyder det fra en af de kommuner, som har flest borgere, der bliver berørt af dækningskravene.

Ligeledes frygter to kommuner, at deres egne allerede iværksatte wifi-bredbåndsinitiativer bliver kvalt, fordi borgerne i stedet vil afvente det lovede, bedre mobile internet.

En ekspert på bredbåndsområdet vurderer samtidig, at det mobile internet kun giver et meget kortsigtet løft. Hastighederne er simpelthen for lave til fremtidens forbrug.

Desuden står de tusindvis af adresser sandsynligvis til at blive sløjfet fra bredbåndspulje-listerne, hvor man kan hente tilskud til kablede internetforbindelser, som kan give adgang til endnu højere hastigheder.

Overlægger er for lav

I alt 5.050 konkrete adresser er blevet udpeget af Energistyrelsen i dækningskravene, mens de resterende ca. 20.000 adresser er navngivet, men i stedet bundet til geografiske bobler. 245 af de navngivne berørte husstande ligger i Guldborgsund Kommune.

Her deler borgmesteren ikke regeringens begejstring over de nye dækningskrav. Blandt andet kravene til selve hastigheden mødes af kritik.

- Man har ikke hævet overlæggeren tilstrækkeligt. Når nu regeringen endelig har besluttet sig for at stille krav i auktionerne, så skulle man måske også prøve at kigge lidt frem i tiden og spørge, hvad er der så behov for i 2020. Her burde man jo have sagt 100 Mbit, siger borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten).

Borgmesteren henviser til, at Folketinget har besluttet, at alle danskere skal have adgang til bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mbit i 2020. Men i Energistyrelsens udkast til de kommende frekvenstilladelser fremgår det, at det vindende teleselskab først skal opfylde dækningskravene pr. 4. april 2022. Derudover er kravene til selve hastighederne langt under 100 Mbit, henholdsvis 30/3 eller 50/5 Mbit.

Ifølge Energistyrelsen er kravene fastsat under 100 Mbit for at skåne telebranchen og for overhovedet at lokke selskaberne til at byde på frekvenserne.

- Hastighedskravet er fastsat på baggrund af, hvad der er realistisk at opfylde med de frekvenser, der er på auktion. Såfremt der blev fastsat krav om hastigheder på 100/30 Mbit/s, ville det blive så omkostningsfuldt for mobilselskaberne at opfylde, at det risikeres, at det ville afskrække dem fra at deltage i auktionen, hvorved dækningen slet ikke ville blive forbedret, skriver Energistyrelsens kontorchef Maria Schmidt Jensen i et skriftligt svar til kommunen.dk. 

Ødelægger egne initiativer

Udover Guldborgsunds utilfredshed med hastighedskravene frygter kommunen samtidig, at kravene til teleselskaberne vil smadre kommunens eget arbejde og planer på området.

- Udfordringen for os er også, at ved en stor del af de adresser har vi jo så selv lavet initiativer sammen med bredbåndsselskaber, så der enten er eller kommer god internetdækning, fortæller John Brædder.

I Guldborgsund forsøger kommunen i øjeblikket også at etablere wifi-bredbånd med en ekstern leverandør til en lang række af de borgere, der bor på adresser, hvor markedet – ifølge borgmesteren – i dag ikke kan levere andet end dårlige internetforbindelser.

- De nye dækningskrav til mobilt bredbånd kan ødelægge vores egne initiativer, hvis borgerne får den opfattelse, at internettet alligevel kommer til os, og at der derfor ikke er nogen grund til at stå sammen kollektivt i et område på nuværende tidspunkt. Vi risikerer at miste opbakningen – ligesom teleselskaberne også kan se, at potentialet for kommerciel aktivitet også bliver begrænset, forklarer borgmesteren.

Netop Guldborgsund har gennem de seneste år markeret sig som en kommune, der selv går meget aktivt til værks for at sikre alle borgerne tidssvarende internetforbindelser. I efteråret 2017 modtog kommunen blandt andet Den Danske Telepris 2017, som uddeles af Ingeniørforeningen (IDA). 

Godt med krav

I Herning Kommune er det 204 husstande, der står til at blive omfattet af dækningskravene.

- Vi hilser dækningskravene velkomment. Før skulle vi bede på vores knæ for at få selskaberne til at komme og stille udstyr op, og her bliver det stillet som et krav. Det gør jo, at samarbejdsklimaet bliver lidt mere medgørligt, siger Poul Venø, der er it og digitaliseringschef i Herning.

Her ses alle de husstande og områder, som er omfattet af dækningskrav om leverance af mobilt bredbånd på minimum 50/5 eller 30/3 Mbit. Kilde: Energistyrelsen.

Regeringens dækningskrav

Omkring 25.000 husstande er indbefattet af de dækningskrav, som teleselskaberne, der vinder frekvensauktionerne til efteråret, binder sig til.

Her er der blandt andet tale om auktion af frekvenser på 700 og 900 MHz-båndet, her har Energistyrelsen ikke offentliggjort konkrete adresser. I stedet skal teleselskaberne binde sig til at levere forbindelsen inden for et geografisk afgrænset område. Her er der tale om ca. 20.000 adresser.

Også mobilfrekvenser ved 2.300 MHz-båndet skal auktioneres væk. Her har Energistyrelsen offentliggjort 5.050 konkrete adresser.


Top 5: Kommuner, der har flest adresser på listen:

Kommune      Adresser
Lolland           277
Guldborgsund      245
Herning           204
Frederikshavn     196
Aalborg           184


Kilde: Energistyrelsen


Vi har indtegnet de konkrete adresser og de geografisk afgrænsede områder på et interaktivt kort, som du kan gå på opdagelse i på denne artikel ved kommunen.dk.

It-chefen glæder sig over, at en række områder i kommunen efter alt at dømme vil gå fra elendigt mobil bredbåndsdækning til minimum 30/3 Mbit.

- Vi har lavet en undersøgelse, der viser, hvor vi har dårlig dækning. Det har vi i otte områder, fortæller Poul Venø, der vurderer, at 10 procent af husstandene i kommunen i dag ikke kan få tidssvarende mobilt bredbånd.

I de otte områder er det ikke kun borgerne, der er frustrerede over dårligt mobilsignal. Det gælder også kommunens egne ansatte, eksempelvis hjemmehjælperne, der indrapporterer via smartphones.

- Vi har i flere tilfælde været nødt til at sende medarbejderne afsted med flere forskellige slags mobiltelefoner i bilen for at være sikre på, at én af dem havde et signal, der virkede, siger Poul Venø.

Også i Herning Kommune arbejdes der på at tilbyde borgerne trådløse wifi-forbindelser, hvor markedet ifølge it-chefen ikke kan levere tidssvarende internetforbindelser. 

Kortsigtet løsning

Dækningskravene giver måske de berørte husstande bedre bredbånd, end de har i dag, men på længere sigt kan løsningen dog ende med at blive en bet for selvsamme borgere, lyder vurderingen fra en ekspert på bredbåndsområdet.

- Samtlige adresser, der kræves dækket, kan jeg faktisk også finde på den liste, der giver ret til at søge midler til kablede bredbåndsforbindelser i bredbåndspuljen. Det vil sige, at de flere tusinde adresser potentielt står til at blive taget ud af listen, hvor de ikke vil få mulighed for at søge bredbåndspuljemidler til eksempelvis en kablet forbindelse, fortæller teleekspert Michael Jensen fra rådgivningsvirksomheden Netplan, der har forsket i bredbåndsudvikling i Danmark i mere end ti år ved Aalborg Universitet.

Energistyrelsen, der står for administrationen af både telefrekvenserne og bredbåndspuljen, fortæller, at der endnu ”ikke er truffet endelig beslutning herom endnu”, når det drejer sig om, hvorvidt de pågældende adresser vil blive pillet ud af bredbåndspuljelisterne i fremtiden.

Hvor tidssvarende er sådan en mobil bredbåndsforbindelse på 50 eller 30 Mbit, når vi kigger et par år ud i fremtiden?

- I dag er den gennemsnitlige båndbredde, danskere køber, på 30-40 Mbit, og historisk er den gennemsnitlige hastighed, som forbrugerne køber, blevet fordoblet cirka hvert andet år, siger Michael Jensen og fortsætter:

- Det betyder jo, at hvis du har 50 Mbit, så har du altså ikke mulighed for at rykke med den udvikling, der år efter år kræver mere og mere båndbredde. Eksempelvis angiver Netflix i dag, at minimumshastigheden, som de anbefaler til deres bedste videokvalitet 4K, er på minimum 25 Mbit. Så kan du jo hurtigt regne ud, at det ikke bliver mange tv-apparater eller andre enheder, der vil kunne streame video i den kvalitet på en 30- eller 50 Mbit-forbindelse.

Derudover er det også vigtigt at bemærke, at download-hastighederne godt nok er på 30 og 50 Mbit, mens upload-hastighederne – der sender data ud af husstanden – er en tiendedel, henholdsvis 3 og 5 Mbit, forklarer Michael Jensen.

- Det er for mig at se et væsentligt større problem, fordi kravene til upload bliver højere og højere. Der er ikke den folkeskoleelev i dag, som ikke skal lægge sine lektier op på nettet, og de skal bruge multimedier i mange sammenhænge i undervisningen, siger han og fortsætter:

- Når de skal uploade deres hjemmearbejde via en 3- eller 5 Mbit-forbindelse med noget, der har bare en nogenlunde kvalitet, så kan mor og far godt lægge deres computere og tablets fra sig, for det lægger beslag på forbindelsen i rigtig, rigtig lang tid. 

Telebranchen: Ingen vinder

Hos Teleindustrien, der organiserer teleselskaberne i Danmark, er der ikke ligefrem udbredt jubel over kravene til selskaberne eller selskabet, der vinder frekvenserne.

- Der er ikke rigtig nogen, der vinder på det her. Det skaber en masse usikkerhed, og det driver en masse omkostninger. Det lægger beslag på nogle investeringer, så der bliver overinvesteret i nogle områder frem for, at vi kan udbygge vores net på en mere hensigtsmæssig måde. Det, som efter vores opfattelse ville være ambitiøst, det var, hvis der kunne laves nogle dækningskrav, der i sidste ende kommer alle danskere til gode, siger Jacob Willer, der er direktør hos Teleindustrien.

Derudover frygter selskaberne også, at private lodsejere vil lukrere på, at det vindende teleselskab er bundet til at levere dækning på en specifik adresse.

- Vi har tidligere opleveret, at nogle lodsejere bruger det her som en metode til at drive nogle priser op for lejen af jord til opstilling af master, siger Jacob Willer og henviser til 1.800 MHz-frekvensen, som også blevet auktioneret væk med dækningskrav til specifikke adresser.

Men det mest ømme punkt for at organisationen er en lang række ”bizarre” adresser, hvor der kræves dækning, primært ubeboede eller fredede øer.

- Lad os tage Æbleø som eksempel, der bor ikke et menneske, man kan komme derud ved at gå 4 km gennem vandet og øen er totalfredet […] men styrelsen har via automatisering altså valgt, at den her éne adresse på øen skal have 50 Mbit. Jeg ved ikke, om der ligger et skur derude, men der har jo nok boet nogle mennesker der engang, siger Jacob Willer og fortsætter: 

- Sådan et dækningskrav skal nok indfries ved, at der skal sættes en specifik mast op til at servicere det, og det koster jo i runde tal én mio. kr. at sætte en mast op.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

It

Kommunikation

Land & by

Teknik & miljø


© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57