Hvert år skal der optages mindst tre klasser på hvert gymnasium. Det er en del af en ændring i optagelsessystemet. Formåler er at sikre de små gymnasiers overlevelse.
Hvert år skal der optages mindst tre klasser på hvert gymnasium. Det er en del af en ændring i optagelsessystemet. Formåler er at sikre de små gymnasiers overlevelse.
Foto: Sara Gangsted, Ritzau Scanpix

Gymnasier skal sikres mindst tre klasser

Måden gymnasiale uddannelser optager elever på skal reformeres, og de små gymnasier skal sikres mindst 84 elever. Det har et flertal i Folketinget aftalt.

gymnasievalg

Af Ritzau | [email protected]

Gymnasier i mindre byer har udsigt til for få elever. Og på gymnasierne i de store byer ligner eleverne hinanden for meget. Begge dele vil et flertal i Folketinget ændre på med et nyt system for optag.

Det nye system skal gælde for både gymnasier, handelshøjskoler, de tekniske skoler og hf-uddannelserne, og derfor er der mange temaer på spil.

Men et af de elementer, som partierne bag aftalen fremhævede på et pressemøde torsdag, er behovet for at sikre, at økonomien bag de små gymnasier uden for de store byer kan sikres.

Udsigten de næste år lyder nemlig på mindre årgange. Og da antal elever og økonomi hænger sammen for gymnasierne, er der skabt bekymring for, at nogle af de små må lukke.

Loft for populære gymnasier

Her indeholder den politiske aftale en række greb, der skal prøve at sikre de små gymnasier mod de skræmmende udsigter.

Et af dem er, at gymnasierne ikke længere selv skal bestemme, hvor mange elever de vil optage. Det skal sætte et loft på de populære gymnasiers muligheder for at trække unge ud af de små gymnasiers områder.

Samtidig lægges der en bund under de små gymnasier, så hver årgang har mindst 84 elever. Det er det, der kaldes kapacitetsstyring.

- Vi får lagt en bund ind. Det betyder, at man har tre klasser per årgang, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Ifølge ministeriet vil flere kunne få deres førstevalg af gymnasium end i dag, og ministeren mener derfor ikke, at der er tale om at "vride armen om på folk".

Alternativet er værre

For Enhedslisten og De Radikale har det også været acceptabelt at besværliggøre nogle unges vej til de store byer for at sikre de små gymnasier nok elever.

- I forvejen er der jo kun i princippet frit valg til gymnasierne. Men det er rigtigt, at det ligger i modellen, at der ikke er fuldstændigt frit optag, siger Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

  Men det er nødvendigt, så vi også om fem-ti år har et valg for dem, der bor uden for de større byer, og at der faktisk er en uddannelsesmulighed for dem, hvor de bor.

Han forklarer, at alternativet ikke var spiseligt for partiet:

- Er det at etablere et fuldstændigt frit valg og acceptere lukning af gymnasier i store dele af landet? Der har vi sagt, at det er afgørende, at man overalt i Danmark har en gymnasiemulighed, som er tæt på, hvor man bor.

- Det har vægtet højere end at have et absolut frit valg, siger han.

De Radikales ordfører for ungdomsuddannelser, Anne Sophie Callesen, medgiver, at vejen for de unge fra provinsen, der vil gå på gymnasiet i en af de store byer, er blevet mere besværlig med aftalen.

- Men det er nødvendigt, så vi også om fem-ti år har et valg for dem, der bor uden for de større byer, og at der faktisk er en uddannelsesmulighed for dem, hvor de bor, siger hun.

Regeringen og de to partier udgør sammen med SF, Dansk Folkeparti, Alternativet og Kristendemokraterne flertallet bag aftalen.

Blå partier er imod

Modsat står Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige uden for.

Her savnede eksempelvis Venstre og Konservative, at der bliver sendt flere penge til provinsgymnasierne.

- De har brug for, at det ikke kun er en diskussion om elevfordeling, siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.

Frit valg eksisterer ikke i dag

Men hos interesseorganisationen Danske Gymnasier er glæden for aftalen stor, og formand Birgitte Vedersø understreger, at der heller ikke i dag er frit valg.

- I dag bliver elever også sendt andre steder hen, end de har som førsteprioritet. Det er rigtigt, at der måske er en lille smule færre elever, der får opfyldt deres førsteprioritet, men jeg synes, at det er en pris, der er værd at betale, når man sikrer, at eleverne kommer til at gå i skole med nogle, som ikke udelukkende ligner dem selv, lyder det.

For de gymnasiale uddannelser i de store byer bliver forældres indkomst trukket ind i ligningen, når de forskellige uddannelser skal sammensætte deres optag hvert år.

I resten af landet ændres der ikke lige så meget på den måde, som eleverne fordeles efter.

Til gengæld skal en strammere kontrol med, hvor mange pladser der er på de forskellige uddannelser, sikre en større fordeling.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) forstår ikke kritikken af, at aftalen reducerer det frie valg.

For Ingrid Kjærgaard skriver på Twitter, at eleverne også fordeles i dag, ligesom der allerede er mange, der i forvejen ikke får deres førsteprioritet.

- Skolerne har kun et vist antal klasselokaler, nu sikres der en bedre balance i, hvem der sidder i dem, lyder det i et svar til De Konservatives Mette Abildgaard.

Med aftalen lægges også en bund under de små gymnasier, så hver årgang har mindst 84 elever.

Aftale om optag på gymnasiale uddannelser

  • Et flertal på Christiansborg har aftalt en række ændringer til, hvordan gymnasiale uddannelser optager elever.
  • I de store byer bliver forældrenes indkomst relevant.
  • Dermed bliver der et bestemt antal pladser baseret på, hvor mange elever der skal være fra hver indkomstgruppe.
  • Derudover indføres en bund på 84 elever per årgang på gymnasierne.
  • Muligheden, for at begynde på et gymnasie og stå på venteliste til et andet, afskaffes.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

 



Arbejdsmarked

Børn & unge

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet