Sedler og mønter er på vej til at blive endegyldigt korrumperede.
Disse klingende, knitrende, anonyme repræsentanter for udført arbejde er ved at blive til rene, overvågningskapitalistiske data. 

Det bliver ikke sagt med så fine ord. Nej, det hedder sig, at vi er på vej mod 'det kontantløse samfund', at vi fremover kan ‘slippe for besværet' med at tælle sedler og mønter og komme hurtigere gennem kassekøerne, og at det oven i købet medfører, at kriminaliteten vil falde lodret. Det unge personale på tankstationerne kan fremover gå syngende og trygge hjem fra arbejde uden at blive udsat for røveri, mens ansatte i kommunerne kan nøjes med at lukke computeren, uden at skulle aflevere kassebeholdningen i en af de banker, som har travlt med rydde op efter muntre, diskrete kunder fra Seychellerne, Rusland og Cayman Island, hvor elektroniske midler er kastet i grams uden skelen til, hvor de kom fra.

Nye penge fra Finland
‘Det kontantløse samfund’ er oprindeligt en forestilling om et gnidningsfrit, totalt digitaliseret og gennem-automatiseret forbrugerliv. En forestilling, som regeringen, Dansk Erhverv, Dansk Industri og ikke mindst bankerne, heriblandt Danmarks Nationalbank, har købt broderparten af billetterne til. 

Og inde i manegen står vi, borgerne; klikker på vores telefoner, mens vi undrer os over, hvor pengene  dog bliver af.

Og det kan jeg faktisk godt fortælle dig, kære læser: Pengene kommer i dag fra Finland.
I 2015 brød Nationalbanken nemlig med 1300 års tradition for møntfremstilling og 300 års tradition for seddelfremstilling og holdt helt op med at trykke penge for Kongeriget.

Det gjorde man for at spare sølle 100 millioner kroner og afskedige 44 ekstremt specialiserede medarbejdere, så vi helt sikkert aldrig vil kunne trykke vores egne penge igen. De skal trykkes i Finland, for det kan bedst betale sig.

Tilsyneladende går det bare ikke hurtigt nok med at blive kontanterne kvit, så på det seneste har man gjort livet mere og mere surt for de danskere, der gerne vil betale med rigtige penge.
Det begyndte for alvor sidste år, hvor man reviderede ‘lov om betalinger’ og den såkaldte ‘kontantregel’, der forpligtede butikkerne til at tage imod kontanter.

Butikker må lukke af for penge
Det skal butikkerne ikke mere. Ikke allesammen i hvert fald. Og især ikke om aftenen.
For 1. januar 2018 trådte den nye 'Lov om betalinger' nemlig i kraft med en lempelse af kontantreglen, som ellers i Dankortets ungdom blev indført for at folk ikke skulle tvinges til at betale med kort.
Efter lempelsen i 2018 kan butikkerne afvise kontanter fra klokken 22:00 om aftenen til klokken 6:00 om morgenen. I særlige områder kan dette tidsrum endda udvides, så det begynder allerede kl. 20:00.
Men på grund af klager fra blandt andre handicaporganisationen LEV, fik man tilføjet en ekstra paragraf, der foreskriver, at ministeren skal tage reglen op til revision i løbet af folketingsåret 2020-21.
Meget tyder desværre på, at regeringen allerede har glemt den paragraf.
For med et nyt udspil, 'Mindre bureaukrati – mere vækst',  lægges der nu op til flere og vidtgående lempelser af kontantreglen - jublende støttet af Dansk Enhverv og De Samvirkende Købmænd.
I oplægget hedder det, at benzinstationer, kiosker og tøjbutikker helt skal kunne nægte at tage imod kontanter.

‘Der er færre, der bruger kontanter i dag, og derfor mener vi, at der skal være en balance mellem det besvær og den sikkerhedsrisiko, som vi pålægger erhvervsdrivende og så den fordel, det er at tage imod kontanter’, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til DR.

Men en ting er, at mange af de mennesker, der køber dagligvarer på tankstationer og i kiosker, foretrækker kontanter eller ikke har et betalingskort. Argumentet er sikkerhed, og her er det værd at bemærke, at de fleste tankstationer allerede i dag bruger kontant-bokse, som ikke engang personalet kan komme til, hvorfor tyvene for længst har slået sig på cigarretter og sprut. Hvad angår tøjbutikker, er det rambuktyverier af mærkevaretøj, der er problemet - ikke kontantrøverier. 

Overvågning betaler sig
Men hvorfor vil stærke kræfter så af med kontanterne? Jo. Der er penge og kontrol i at kunne spore og gemme og data-mine vores forbrug til sidste øre, og det er tiltrækkende for bankerne, der i et kontantfrit samfundsamtidig vil få mulighed for at lægge gebyrer på endnu flere ting. De indsamlede data kan blandt andet bruges til kreditvurderinger.
De Samvirkende Købmænd og især supermarkederne drømmer allerede højt om selvbetjente butikker, hvor kunderne drøner igennem, samler varer sammen, scanner dem selv og betaler med både penge og data ved hjælp af telefonen. Hvis DET skal virke, nytter det ikke, at der står en eller anden og stritter med en 50er og vil have to koner og 50 øre tilbage, vel? Så kan mab jo ikke fyre personalet.

Politikerne ser en illusorisk mulighed for at komme sort arbejde til livs, stoppe hvidvask og blive i stand til at spore flere kriminelle penge. 

De har bare glemt noget: Moderne kriminalitet er elektronisk. Økonomien bag hacking, kreditkortsvindel og almindelig elektronisk snyd er nu LANGT større end den samlede økonomi for køb og salg af narkotika, og DEN er ellers stor! 

En kontant torn i øjet
Og så er der sikkerheden: Hvad sker der under en strømafbrydelse eller et hackerangreb?
Hvad vil en stresset eller vred kunde på en tankstation foretage sig, hvis han ikke kan få den benzin, han har brug for, fordi systemet er gået ned? 

Kontanter er i dag eneste og sidste mulighed for at flytte penge fra en borger til en anden fuldkommen gebyrfrit og anonymt.
Og netop derfor er de en torn i øjet på den herskende digitale, overvågningskapitalistiske model, hvor data er guld og olie.
Kontanter kan ikke data-mines. De er analoge, og de skal flyttes fysisk rundt og de repræsenterer en konkret, ubrydelige og forståelig værdi, også selv om de er trykt i Finland.
Nationalbanken har ligesom mange andre fået blockchain på hjernen og pusler lige nu med en ide om E-kroner, der kan adminstreres og betales via telefonerne, som vi jo så altid skal have med og online og ladet op. Politikerne kigger længselsfuldt mod Sverige, hvor man allerede er nået så langt med kontantløshed, at røverne nu stjæler sjældne fugle og går på hjemmerøverier efter let-omsættelige smykker.
Og ude i kommunerne, der er det blevet moderne at sige, at man ikke vil have kontanter: I Horsens er det frem med Dankortet eller Mobilepay.
Det er fremtiden, siger man. Kom nu ind i kampen!

Men hvad er det for en fremtid, vi får, når vi er nødt til at sende børnene ned efter is på tanken iført kreditkort eller mobilepay? Og hvad gør man, hvis man bare gerne vil gå off-line og være lidt i fred for bib og båt, og måske endda lider af den vrangforestilling, at pengene ligger bedst i egne lommer og ikke i en dataminet, totaltovervåget sky? 

Det er for dyrt at trykke penge, siger man.
Men menneskeligt kan det blive endnu dyrere at lade være.
Vores penge er stadig vores egne, sådan da. Vi har selv knoklet os til dem.
Så kan I give tilbage, alle i disruptive digitale marodører?
På en tudse?