Arbejdstid og løn: Parter står langt fra hinanden op til OK18
Arbejdstid og løn: Parter står langt fra hinanden op til OK18
Der er lagt op til hårde overenskomstforhandlinger på det kommunale arbejdsmarked. På den ene side står mere end 600.000 kommunalt- og regionalt ansatte, på den anden staten, kommuner og regioner. Meget tyder på, at de to parter står endnu længere fra hinanden end under forhandlingerne i 2015, samtidig med, at der er en grundlæggende uenighed om flere centrale punkter i forhandlingerne.
Særligt de ansattes lønforhold og lærernes arbejdstider vil komme til at fylde i de kommende forhandlinger. De offentligt ansatte har indgået en såkaldt ‘musketered’ omkring det sidstnævnte punkt. Ingen af de andre personalegrupper vil indgå i forhandlinger, før der er forhandlinger om lærernes arbejdstider.
Den musketered er blevet udvidet til også at indebære krav om en sikkerhedsgaranti for de statsligt ansattes betalte frokostpauser, og at der skal afsættes penge til en ligelønspulje for de lavtlønnede.
- De ansatte viser sig som solidariske ved at lave sådan et politisk håndslag. Det viser, at de står mere samlet sam end under forhandlingerne for fire år siden. Men det trækker også linjerne mere op omkring forhandlingsbordet, siger Nana Wesley Hansen, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsstudier ved KU.
Lønnen står i vejen
Netop de ultimative krav fra de ansatte kan komme til at sætte forhandlingerne under pres. De ansatte og arbejdsgiverne ser forskelligt på blandt andet spørgsmålet om de ansattes lønudvikling, og Ifølge Nana Wesley Hansen kan parterne bruge meget forhandlingstid på det emne, hvilket vil presse den tid, man har til at diskutere andre krav.
De ansatte og arbejdsgiverne står på hver sin side, når det gælder spørgsmålet om lønudvikling. De ansatte har fremsat et krav om generelle lønstigninger for alle personalegrupper, mens KL har som krav, at det, man kalder løngabet til den private sektor, skal lukkes.
KL og Dansk Arbejdsgiverforening mener, at hver offentlig ansat i gennemsnit har fået 45.000 kr. mere i løn end hvad de burde, når man sammenligner med de private lønstigninger siden 2008. Til det svarer de ansattes organisationer, at det skyldes et lønefterslæb, efter at de private lønninger steg kraftigt op til 2008.
- Det er en stor knude man skal have løst op for, før man kan komme videre med de andre emner. Såsom barnets første syge dag og etableringen af en fritvalgskonto, siger Nana Wesley Hansen.
OVERBLIK: Knasterne i overenskomstforhandlingerne
Eksperter inden for arbejdsmarkedsområdet peger på tre temaer, hvor der hersker uenighed mellem de offentligt ansatte og arbejdsgiverne. Disse knaster vil formentlig fylde meget i de kommende forhandlinger.
Lærernes arbejdstid:
Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2015 lykkedes det ikke lærerne og kommunerne at forhandle en aftale i hus om lærernes arbejdstid.
Men forud for de kommende forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om lærernes krav om en ny arbejdstidsaftale.
De vil ikke forhandle med arbejdsgiverne, før der er udsigt til, at lærerne kan få forhandlet en arbejdstidsaftale på plads.
Løn:
Konflikten om løn handler om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen. En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning.
På den baggrund fik de en ændring af reguleringsordningen - det såkaldte privatlønsværn – ind i overenskomsten i 2015. Lønmodtagerne vil nu meget gerne af med privatlønsværnet igen.
Frokostpause:
Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen. Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er en del af overenskomsten.
Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været kutyme på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.
Kilder: "Tre gordiske knuder eller bare bump på vejen", analyse af optakt til overenskomstforhandlingerne af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand, Faos, Københavns Universitet og Ritzau.
Solidaritet sat på prøve
De offentligt ansattes musketered kommer til at stå sin prøve, så snart forhandlingerne rigtigt går i gang d. 5 januar. Det er nemlig ikke til at sige, hvordan de forskellige personaleorganisationer vil agere, når der først bliver lagt pres på fra arbejdsgivernes side.
For vil de forskellige faggrupper forblive solidariske med eksempelvis de statsligt ansatte, hvis de øjner muligheden for at lande en god aftale?
- Det er vigtigt at huske, at situationen hele tiden skifter ved forhandlingsbordet. Der kan ske noget uventet, og så må man tage stilling til hvad man så gør: Holder vi vejret og lader være med at forhandle, eller kan vi godt snakke sammen uden at indgå forlig, forklarer Nana Wesley Hansen.
Læs de fulde dokumenter med overenskomstkrav fra parterne herunder:
Forhandlingsfællesskabet: https://www.ftf.dk/fileadmin/Billedbase/Loen_Ansaettelse/OK18_generelle_krav_til_KL.pdf
KL: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_84890/cf_202/KL-s_hovedkrav_i_kort_version.PDF
Danske Regioner: http://www.regioner.dk/media/6432/ok18-krav-til-forhandlingsfaellesskabet.pdf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
