Holdninger

Sexchikane, upassende eller helt o.k. – hvem er du mest enig med?

5. maj 2017

Med inspiration fra virkelige eksempler har Kommunen konstrueret en række fiktive situationer, som vi har forelagt tre byrådsmedlemmer og bedt dem vurdere, om der er tale om sexchikane eller ej.

Oplevelserne af, hvornår noget egentlig er sexchikane, kan være meget forskellige. Illustration: Polfoto

Det er

Med inspiration fra virkelige eksempler har Kommunen konstrueret en række fiktive situationer, som vi har forelagt tre byrådsmedlemmer og bedt dem vurdere, om der er tale om sexchikane eller ej.

Hvem er du mest enig med?

5. maj 2017
Af Astrid Skov Andersen
Journalist
Af Hanne Korvig
Skribent og koordinator

Scenarie 1: Et godt førstehånds-indtryk

Arbejdspladsen får besøg af en forhåbentlig ny og vigtig samarbejdspartner, der kan få afgørende betydning for den fremtidige  økonomi.  Direktøren Per (65) pointerer i plenum, hvor heldigt det er, at de har receptionisten Josefine (23). Han kan dårligt forestille sig et ”mere flot og indbydende førstehåndsindtryk.”

Karl_Balleby_Jensen_-_web

Karl Balleby Jensen

61 år (DF), byrådet i Lemvig
”Hvis han går og omtaler hende som en bette, sexet sild, er det ikke i orden. Men hvis han holder sine tanker og følelser for sig selv og holder fingrene fra hende, kan jeg ikke se noget problem i det.”
Michelel2

Michele Fejø

48 år (LA), byrådet i Gladsaxe
”Det lyder som en uskyldig bemærkning, men nu har jeg heller ikke set Josefine på 23. Hvis hun har store bryster og dyb udskæring, kan det godt virke lidt upassende.”
W3M2cCFP

Michael Perch

27 år (S), byrådet i Næstved
”Det er sexistisk, fordi den går på køn og ikke på kvalifikationer, og sexisme er uacceptabel.”

Scenarie 2: I en yngre udgave

Helge (67) er gået på pension. Økonomichefen Patrick (52) præsenterer teamet for Helges efterfølger: Troels (29). Med et greb om Troels biceps siger han: ”Byd velkommen til vores nye Helge – dog i en yngre og flottere udgave.”

Karl Balleby Jensen

61 år (DF), byrådet i Lemvig
”Det giver sig selv. Det er ikke sexchikane. Det er meget almindeligt, at der bliver sagt sådan noget. Det tror jeg sker mange gange.”

Michele Fejø

48 år (LA), byrådet i Gladsaxe
”Det kommer an på måden, det bliver sagt på, og hvilken arbejdsplads man er på. På nogle arbejdspladser, for eksempel hos politiet, kunne man godt forestille sig, at det var o.k., mens det andre steder ville være upassende.”

Michael Perch

27 år (S), byrådet i Næstved
”Det er meget subjektivt, hvordan sådan noget kan opfattes. Det kan opfattes som en kæk bemærkning, som også kan have sin plads på en arbejdsplads. Så skal vi heller ikke være helligere. Men hvis det falder udenfor den daglige jargon, så er det upassende.”

Scenarie 3: Bambi på glatis

Gitte (28) med de store brune øjne og lange vipper er nyvalgt byrådsmedlem. Hun glæder sig til at kaste sig over opgaverne og byrådsmøderne, som stadig er nye for hende. Da det – med let hjertebanken – bliver Gittes tur til at fremlægge, siger ordstyreren: ”Og hvad har vores lille Bambi på hjerte?”

Karl Balleby Jensen

61 år (DF), byrådet i Lemvig
”Det hører ikke hjemme at sige sådan noget i en byrådssal. Man skal holde en sober tone og kalde folk ved rette navn. Hvis en person kan få stemmer nok til en plads i byrådet, så har man også pligt til at høre på vedkommende og behandle vedkommende med respekt. Men det er en anden situation, hvis de er på udvalgstur, hvor de skal overnatte og have god mad og vin.”

Michele Fejø

48 år (LA), byrådet i Gladsaxe
”Det er ikke i orden. Jeg kan faktisk godt genkende det. Man prøver at være sød, men det bliver lidt nedladende. Jeg håber, at Gitte på 28 kommer med et godt, spydigt svar. Det ville jeg gøre.”

Michael Perch

27 år (S), byrådet i Næstved
”Det er dybt nedladende. Uanset om man betragter det som sexisme eller ej, er det et menneske, man ikke giver en ærlig chance. Hun har tabt på forhånd.”

Scenarie 4: Personalefryns?

Lars (27) har ligget forkert på puden om natten og har fået et ondt hold i nakken. Han går ind til chefen Louise (45) og beder om at få fri. Louise tilbyder at massere Lars – måske vil det hjælpe? Med et fast greb om Lars’ nakke og skuldre konstaterer Louise, at Lars er udstyret med en ”imponerende, stærk nakkemuskulatur. Er det mon den kajaktræning, han går til …?”

Karl_Balleby_Jensen_-_web

Karl Balleby Jensen

61 år (DF), byrådet i Lemvig
”Det kan jeg ikke se har noget med sexchikane at gøre. Han har rigelig chance til at sige fra, hvis han ikke vil have hende til at massere sig.”
Michelel2

Michele Fejø

48 år (LA), byrådet i Gladsaxe
”Hun skulle slet ikke tilbyde at massere nakken. Den form for fysisk kontakt passer ikke til arbejdspladsen. Særlig fordi hun er chef.”
W3M2cCFP

Michael Perch

27 år (S), byrådet i Næstved
”Som leder og som chef er man per definition ikke ligestillet med sine ansatte. For mig er den over grænsen, og det kunne den afhængigt af det kollegiale forhold også godt være, hvis de bare var kolleger.”

Scenarie 5: Hidsig SMS

Lærke (48) har ytret sig vredt og med stor frustration på aftenens byrådsmøde i forbindelse med en diskussion omkring et politisk emne. Da hun kommer hjem, modtager hun en sms fra kollegaen Bjørn (50), der skriver: ”Du trænger da vist til et knald, lille hidsigprop?!”

Karl Balleby Jensen

61 år (DF), byrådet i Lemvig
”Det burde han holde sin kæft med. Mænd kan godt sommetider joke med sådan noget, men jeg har aldrig haft mistanke om, at nogen har sagt det direkte til nogen, og det synes jeg heller ikke man skal. Det, at han sender en sms, overskrider mine grænser.”

Michele Fejø

48 år (LA), byrådet i Gladsaxe
”Det er langt over stregen. På den anden side: Hvis de nu har siddet i byrådet sammen i 20 år, kender hinanden godt, tager på ferier sammen og har et venskabeligt forhold udenfor byrådet, kan det godt gå. Ellers ikke.”

Michael Perch

27 år (S), byrådet i Næstved
”Vanvittig kommentar! Det betragter jeg som sexchikane, og det er ikke okay. Det er langt over grænsen.”

Scenarie 6: Klask i kantinen

Der er fyldt godt op i frokostkantinen. Sanne (32) står med sin bakke og spejder efter en plads. Hun spotter et bord. ”Hej, kan jeg klemme mig ind her?” Søren (50) kigger op, giver Sanne elevatorblikket og rykker til side: ”Selvfølgelig, værsgo.” Sanne takker og, lige inden hun sætter sig, giver Søren hende et lille klask bagi. ”Sæt du dig bare her ved siden af farmand.”

Karl_Balleby_Jensen_-_web

Karl Balleby Jensen

61 år (DF), byrådet i Lemvig
”Det er ikke passende at give et klask bagi. Han skal holde fingrene for sig selv, men en kvik bemærkning skader ikke. Det kommer også an på, hvor godt de kender hinanden, og hvilken tone de ellers holder. Man kommer jo til at kende de folk, man sidder i byråd eller udvalg med lige så godt, som man kender sin ægtefælle. Jeg sad engang sammen med en kvinde der havde et meget bramfrit sprog. På en udvalgstur gik vi en tur nedad gaden i København og forbi en sexshop, og dér sagde jeg: “Har du set den dildoshop der?” Og det grinede hun ad. Det var den jargon, vi havde. Jeg kunne ikke drømme om at sige det til nogen, som jeg ikke havde den jargon med.”
Michelel2

Michele Fejø

48 år (LA), byrådet i Gladsaxe
”Sikke en idiot! Åååh, man bliver så træt af sådan noget. Nu er jeg ikke 32 længere, men ja, jeg har mødt Søren!”
W3M2cCFP

Michael Perch

27 år (S), byrådet i Næstved
”Det er sexchikane. Hvis det var sket på en almindelig arbejdsplads, var der forhåbentlig nogen, der havde sagt fra overfor det. Det er altid svært at sige, hvad man ville gøre i en situation, hvis man bliver overrumplet, men hvis jeg med min fornuft kunne vælge, ville jeg sige fra overfor det.”

Vi har gjort os umage – kender du nogen, der kunne få glæde af denne artikel?

Skriv dig op til vores
GRATIS NYHEDSBREV
hver uge gør vi et par artikler gratis
JA TAK
Kan afmeldes med et knaptryk
– men det tror vi ikke, du får lyst til

Har du en kommentar?

avatar
wpDiscuz

Strategisk sundhedskonsulent

Vi søger en strategisk sundhedskonsulent, som får en nøglerolle i strategisk planlægning og understøttelse af kommunernes målsætninger og prioriteringer på det kommunale sundhedsområde.

Afdelingsleder til unikt Børne- og ungetilbud

Brænder du for at gøre en forskel, og kan du konsolidere og videreudvikle et unikt tilbud for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser i tæt samspil med dedikerede og dygtige medarbejdere?

Administrations- og kvalitetsleder til Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion

Du vil blive en del af Orions ledergruppe, der i dag består af tre rehabiliteringsledere, café-leder, ejendomsservice-leder og forstander.

Ny sektionsleder til Familiesektionen

Vil du være med til at implementere og styrke en ny ledelsesstruktur i Skive Kommunes Familiesektion? Så har vi en spændende sektionslederstilling til dig

To direktører

Vi søger to direktører. Det ene direktørområde omfatter i udgangspunktet dagtilbud, skole, kultur og borgerservice. Det andet direktørområde omfatter sundhed og ældre, handicap og psykiatri samt arbejdsmarked

Konsulent til Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Kan du skabe fællesskab, begejstring og engagere unge? Har du masser af initiativ og gå-på-mod og kender de unges behov og interesse? Kan du formidle den grundlæggende idé om fagbevægelsen og fordelene ved at være medlem? Så er du måske den konsulent, vi søger?

Børnecenterchef

Vi søger en chef, der evner at indgå i den konstruktive, værdiskabende og forventningsafstemmende dialog med politikere, direktion, centerchefkolleger, borgere, virksomheder og ikke mindst centrets ledere og medarbejdere.

Skolecenterchef

Vi søger en chef, der evner at indgå i den konstruktive, værdiskabende og forventningsafstemmende dialog med politikere, direktion, centerchefkolleger, borgere, virksomheder, faglige organisationer og ikke mindst centrets ledere og medarbejdere.

Kommunikationschef

Kan du sætte retning for kommunikationen i en kommune med 61.000 borgere og 5.000 ansatte? Er du en inspirerende leder, der tænker strategisk og tør udfordre? Forstår du at navigere i en politisk styret organisation? Har du næse for de gode historier – og kan du få Guldborgsund Kommune på landkortet? Så er du måske ... Læs mere
Skriv dig op til vores
GRATIS NYHEDSBREV
hver uge gør vi et par artikler gratis
JA TAK
Kan afmeldes med et knaptryk
– men det tror vi ikke, du får lyst til
Share12
Tweet
Share
+1
Email