Politikere skal give kommunens ansattes positiv feedback for derigennem øges de ansattes arbejdsglæde til gavn for borgerne.
Politikere skal give kommunens ansattes positiv feedback for derigennem øges de ansattes arbejdsglæde til gavn for borgerne.
Foto: Illustration: Kenneth Batelman, Ikon Images, Ritzau Scanpix

Podcast: Ledelse med positiv feedback

Politikere kan motivere medarbejderne til at yde bedre service for borgerne gennem positiv feedback, fortæller Lotte Bøgh Andersen i podcast om lederskab.

KV21

Af Bruno Ingemann | [email protected]

Positiv feedback er det andet af de tre ledelsesværktøjer for kommunalpolitikere, som professor Lotte Bøgh Andersen fortæller om i podcasten Vi nørder valg.

- Det er rigtig vigtigt for os som mennesker, uanset om vi er ansat i en kommune eller i en privat virksomhed, at vi får tilbagemelding på, om vi lykkes med vores indsatser. Og netop for kommunalt ansatte er det vigtigt med opbakning fra de politiske ledere.

Lotte Bøgh Andersen siger, at forskning i ledelse viser, at medarbejdernes motivation er essentiel for at løse opgaverne for borgerne. En meget motiveret folkeskolelærer betyder bedre karakterer til eleverne, fortæller hun blandt andet.

Sammen med professor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, har Lotte Bøgh netop udgivet bogen "Kommunalpolitisk Lederskab", og i forordet skriver formanden for KL, Jacob Bundsgaard (S): "Kommunerne opgaver spænder bredt som aldrig før. Kompleksiteten i opgaveløsningen stiger. Samtidig forventer borgere, lokalsamfund og virksomheder at blive taget med på råd og på nye måder. Globale strømninger trækker tråde lokalt, og intet tyder på, at pengene bliver flere. Derfor har det kommunalpolitiske lederskab heller aldrig været vigtigere."

I de fire udsendelser om det kommunalpolitiske lederskab giver Lotte Bøgh Andersen en række konkrete råd til de politikere, der til efteråret bliver valgt ind i landets byråd.

Organisation & ledelse

Podcast

Politikerliv

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet