Politik fra rødderne

 kronik

Af Kristian Heunicke
 | kheu@kl.dk
Formand for COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling

 kronik

Af Per B. Christensen
 | perbc@malenehansen.dk
Næstformand for COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling

 kronik

Af Hanne Bak Lumholt
 | hal@cok.dk
Direktør for COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling
Når socialrådgiveren, sygeplejersken og skolelæreren skal tilpasse sig nye roller, som kræver nye kompetencer, bør kommunerne stå sammen og trække på hinandens erfaringer, pointerer kronikørerne fra COK.
Foto: Henriette Dæhli. Ritzau Foto

Fælles om forandringer: Den kommunale familie løfter flere omstillinger i flok

"Nøjagtig som i 1967 kalder nutiden og fremtiden på en strategisk tilgang til kompetenceudvikling og et velfungerende kompetenceberedskab i kommunerne." 

Hastigheden, hvormed kommunale ledere og medarbejdere skal omstille sig, er stigende. 

De kommunale kerneopgaver ændrer sig løbende, hvilket stiller nye krav til de kompetencer, den kommunale medarbejder skal besidde for at løse fremtidens velfærdsopgaver. 
Som kommunernes forening og læringspartner har Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, en særlig forpligtende rolle. Gennem vores samarbejde med kommunerne, KL og KOMBIT har vi unikke muligheder for hurtigt at opfange kommunale behov, udvikle læringsforløb, nye pædagogiske metoder og sikre vidensdeling på tværs af kommuner. Sideløbende deltager vi i mange fora, der sikrer, at vi altid er fagligt opdateret og dermed i stand til at koble kompetenceudvikling til den overordnede kommunale udvikling. 

50 år i kommunernes tjeneste

COK, der netop er fyldt 50 år, byder således ind med formel uddannelse som kommunom såvel som hundredvis af rekvirerede forløb, hvor indhold, læringsmål og undervisning er praksisnært og altid tilpasset den enkelte kommunes ønsker og udfordringer. 

Indtil 2006 hed COK Den Kommunale Højskole og havde domicil i Grenaa. I dag er COK decentral med seks læringscentre i landet og masser af lokale indsatser i de enkelte kommuner. 
Behovet for kommunal kompetenceudvikling, vidensdeling og erfaringsudveksling er ikke blevet mindre, siden COKs forgængere fandt sammen på højskolen i Grenaa med udsigt over Kattegats bølger.
Også dengang i 1967 var der blandt centrale kommunale aktører enighed om, at en fremtidssikring af den kommunale kompetenceudvikling på et fagligt højt niveau forudsatte fællesskab og afsæt i tidens kommunale virkelighed og udfordringer.


Kommunalpolitikere klædes på 

At tilrettelægge forløb, som understøtter kommunalpolitikernes virke er en af hjørnestenene bag etableringen af Den Kommunale Højskole og fortsat en kongstanke i COK.

Blandt forskere, embedsmænd, politikere og menigmand er der konsensus om, at kompleksiteten og antallet af opgaver stiger for kommunalpolitikerne og er steget siden sluttredserne.

Det er baggrunden for, at COK løbende kortlægger kompetencebehovet blandt nuværende kommunalpolitikere. 
En COK-undersøgelse fra tidligere i år viser, at kommunalpolitikere især er udfordrede af tre ting:

1) Hvordan de skal håndtere komplekse problemstillinger på tværs af fagområder og udvalg.

2) Hvordan de skal inddrage borgerne i politikudvikling.

3) Hvordan de får overblik over store mængder af sagsakter. 


Derfor udbyder COK også i den kommende valgperiode en række forløb, hvor kommunalpolitikere på tværs af geografi, parti og interesse kan dele erfaringer og få inspiration. Mest kendt er det tre dage lange intensive intro-forløb for nyvalgte, 'Kattegat'-forløbet, der afvikles 14 forskellige steder i landet ialt 25 gange i begyndelsen af 2018.


Kommunalt kompetenceberedskab

Med etableringen af Den Kommunale Højskole ville initiativtagerne være på forkant med udviklingen. Højskolens fornemmeste opgave var at sikre, at kommunale ledere og medarbejdere var i stand til at løse de mange velfærdsopgaver, som blev overdraget fra staten til kommunerne. 
I dag er den kommunale virkelighed kendetegnet ved radikale forandringer, et begrænset økonomisk råderum og prioriteret velfærd. Nøjagtig som 1967 kalder nutiden og fremtiden på en strategisk tilgang til kompetenceudvikling og et velfungerende kompetenceberedskab i kommunerne. 

Spørgsmålet er bare, hvilke ledelseskompetencer de kommunale ledere har brug for, når de står foran, på eller bagved reformbølgen. Er det en opkvalificering af de overordnede og strategiske ledelseskompetencer eller de mere praksisnære og fagspecifikke?

Fra løbende dialoger med kommunerne ved vi, at svarene på ovennævnte spørgsmål ikke er enten-eller, men både-og.


Praksisnær faglig ledelse

Som Kattegatbølgerne i meget mere end 50 år har slået ind over stranden ved Grenaa, vil nutiden og fremtidens reformbølger slå ind over det kommunale landskab. 

For at lykkes med implementering af velfærdsreformerne, er det vigtigt, at ledernes strategiske, helhedsorienterede, relationelle og tværsektorielle kompetencer suppleres med styrkede faglige kompetencer. 

Praksisnær faglig ledelse har i en årrække været nedtonet som ledelsesdisciplin, men i kølvandet på udrulningen af de mange reformer flytter fokus sig, og et stigende behov for kompetenceudvikling i faglig ledelse vokser frem i kommunerne.
Folkeskoleområdet er et af de første steder, hvor efterspørgslen på faglig ledelse har vist sig og hvor der i skrivende stund bliver arbejdet på justeringer af de eksisterende uddannelser. I den anledning udbyder COK en uddannelse i skoleledelse på diplomniveau.
Som Kattegats bølger også fremover vil slå insisterende ind over stranden ved Grenaa, vil vi insistere på, at der også i fremtiden er brug for COK til at udfordre og vedligeholde en agil, praksisnær og sammenhængende ledelse på alle niveauer i kommunerne.


Konstruktiv borgerinddragelse

Fundamentet for Den Kommunale Højskole var, at datidens Danmark var i gang med at gentænke centrale velfærdsområder og -løsninger. Behovet for at udvikle den danske velfærdsmodel er ikke aftaget. 
I disse år er der øget politisk fokus på, at borgerinddragelse, sam- og fællesskabelse er afgørende for fremtidens velfærd. I den sammenhæng efterspørger kommunerne kompetencer til at understøtte velfungerende og inddragende processer med borgere og andre aktører. 
I sådanne processer er det vigtigt, at den enkelte kommune på forhånd har afstemt, hvor meget eller hvor lidt indflydelse borgerne får. Nogle gange sker forventningsafstemningen i byrådssalen eller i et stående udvalg, men ofte finder de inddragende processer med borgerne sted ude i den enkelte institution og på det konkrete projekt.
Socialrådgiveren, sygeplejersken og skolelæreren får nye roller, som kræver nye kompetencer. Hvordan afstemmer de fagprofessionelle forventninger og inddrager borgerne uden at miste faglighed, troværdighed eller myndighed? Hvilken metode bør de fagprofessionelle anvende? 
COK har ikke alle svarene, men vi hjælper gerne med at udvikle og udveksle fælles kommunale kompetencer, sådan at borgerne kan blive inddraget på en konstruktiv måde i løsning af fremtidens velfærdsopgaver. 
Præcis som vores forgængere ved Grenaa Strand vurderer vi, at der også i dag og i fremtiden er et stort kommunalt behov for- og ønske om, at den kommunale familie i fællesskab sikrer kompetenceudvikling, deler viden og lader sig inspirere af hinanden.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

HR & uddannelse

Organisation & ledelse


© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57