Politik fra rødderne

 kronik

Af Niels Ejersbo
 | niej@kora.dk
GREVE: Case - Sosu
Sosu-assistenter hører til dem, der er trætte af, at regler tager tid fra samværet med de ældre. For en stor del af reglerne i det offentlige kræver det dog en afvejning af en lang række forhold, før man kan fjerne dem, skriver kronikøren. Foto: Jonas Olufson, Polfoto arkiv.

Kampen mod bøvlet i det offentlige.

Ønsket om afbureaukratisering opfyldes ikke ved et blindt angreb på alle regler.

Da finansminister Henning Christophersen præsenterede ”Programmet til modernisering af den offentlige sektor”, var det samtidig starten på en periode, hvor forvaltningspolitikken langsomt fik status som et almindeligt politikområde på linje med uddannelsespolitik, økonomisk politik og miljøpolitik. Tidligere var forvaltningspolitiske tiltag blevet til i embedsmandsudvalg uden den store bevågenhed, og der var ingen særlig opmærksomhed omkring forvaltningspolitikken. Med moderniseringsprogrammet fra 1983 trådte forvaltningspolitikken ind på den politiske scene og blev et område, regeringer bruger til at profilere sig på. Et af de temaer, som har haft en central placering på den forvaltningspolitiske dagsorden, er afbureaukratisering og regelforenkling. Det er umiddelbart let at finde støtte til reduktion af ”bøvl og bureaukrati” – som det hed på Finansministeriets hjemmeside i 2001, hvilket har medvirket til rutinen: ny regering – nyt program for afbureaukratisering og regelforenkling.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Afbureaukratisering har været et populært tiltag blandt politikere og har været brugt til at synliggøre den forvaltningspolitiske dagsorden. Ønsket om afbureaukratisering er også støttet af erhvervslivets organisationer, der i forskellige undersøgelser har vist, hvordan offentlige regler og krav betyder store omkostninger for private virksomheder. Også internt i den offentlige sektor har ønsket om færre regler været påtalt. Kommunerne og de kommunalt ansatte påpeger ofte, hvordan statslige regler gør det vanskeligt at levere en service, der både lever op til borgernes ønsker og kan leveres på en økonomisk forsvarlig måde.

Interessen aftager hurtigt

Forsøgene på at reducere bureaukrati og fjerne regler har haft forskelligt udseende over de seneste fire årtier. Nogle gange har det været indskrevet i moderniseringsprogrammer eller andre samlede forvaltningspolitiske tiltag som den aktuelle ”Sammenhængsreform”. Andre gange har tiltagene været mere løsrevet eller afgrænset til bestemte områder. Det gælder eksempelvis frikommuneforsøgene, der specifikt sigter på at reducere og ændre den statslige regulering af kommunerne. Der er ofte stor opmærksomhed i forbindelse med lanceringen af tiltaget eller forsøget, men der er mange eksempler på, at interessen og opmærksomheden hurtigt aftager, så det bliver vanskeligt at fastholde momentum og fremdrift. Gennem årene er der afprøvet mange metoder til at sikre fremdrift og fortsat opmærksomhed. I nogle tilfælde har det været gennem opfordringer eller mere direkte pres. Andre gange har man mere appelleret til egeninteressen, hvor organisationer eller medarbejdere har kunnet ”udfordre” konkrete regler med henblik på at få dem fjernet. På trods af dette har afbureaukratiseringsforsøgene ofte haft karakter af kampagner, hvor det er svært at fastholde opmærksomheden.

Skal også se indad

I øjeblikket er der særlig stor interesse for afbureaukratisering og regelforenkling, hvor tre tiltag allerede er i gang eller ved at blive iværksat. Frikommuneforsøg II begyndte i 2017 med deltagelse af mere end 44 kommuner fordelt på otte tematiske netværk. Den første runde af ansøgninger fra netværkene er blevet behandlet, hvilket resulterede i 17 godkendte forsøg, som giver mulighed for at se bort fra dele af den statslige regulering. Forsøgene dækker bredt, men har særlig tyngde på arbejdsmarkeds- og socialområdet. Ansøgningsfristen til anden runde af forsøg var i starten af maj, og disse er nu under behandling. Det andet tiltag er Selvpåført bureaukrati, der sætter fokus på de interne regler og dokumentationskrav i kommunerne. I modsætning til frikommuneforsøgene, hvor der ses på de statslige regler, er opmærksomheden i Selvpåført bureaukrati rettet mod de regler, procedurer og dokumentationskrav, som kommunerne selv indfører. Argumentet er, at kommunerne også skal kigge indad og rette opmærksomheden mod deres egen regel-genererende adfærd og ikke kun skyde på den statslige regulering. Her er der udvalgt to kommuner – Greve og Horsens -, der kommer til at indgå i en undersøgelse af de regler og dokumentationskrav, som de selv har opstillet. For det tredje er afbureaukratisering et væsentligt element i Sammenhængsreformen, som regeringen lancerede fornylig. Under overskriften ”Mere tid til kerneopgaven” nævnes initiativer som en kulegravning af krav på dagtilbudsområdet og ældreområdet, gennemgribende forenkling af beskæftigelseslovgivningen samt fri-institutioner. Det er tydeligvis et ambitiøst program, der introducerer afbureaukratisering og regelforenkling på en lang række centrale velfærdsområder.

Ikke alle regler er dårlige

De seneste årtiers reformer og forsøg viser tydeligt, at det ikke er let at afbureaukratisere, og at der heller ikke er en simpel opskrift  på eller anvisning til, hvordan det skal lykkes. Der er mange udfordringer og problemer. Et sted indledningsvis at rette opmærksomheden mod er - bureaukratiet. I stedet for at opfatte bureaukrati som et skældsord eller noget i udgangspunktet dårligt, kan man med fordel se det som en særlig organisationsform, der baserer sig på regler som det væsentligste styringsredskab. Bureaukrati har som alle styringsredskaber styrker og svagheder. Med andre ord er alt bureaukrati og alle regler ikke i udgangspunktet dårlige, men bør undersøges nærmere, så man kan vurdere, hvorvidt det udgør et problem. Regler kan have et mere eller mindre tydeligt formål, der bidrager til organisationen. Tilsvarende kan de være mere eller mindre omkostningskrævende at efterleve.

Nogle gange er det tydeligt, hvad reglerne skal bidrage med til organisationen, og de kan efterleves uden de store omkostninger. Her kan man tale om hensigtsmæssigt bureaukrati. Modsat er der regler, som ikke har et klart formål og samtidig er besværlige og omkostningskrævende at leve op til. Her er der tydeligvis noget at komme efter i forhold til at få ryddet ud. I andre tilfælde er det mere vanskeligt, hvad man stiller op med reglerne. Måske er det uklart, hvad en regel bidrager med, men på den anden side er det måske ikke så besværligt at opfylde den, og så er der regler, som har et klart og tydeligt formål, men samtidig er besværlige at efterleve.

Bureaukrati - andet end et skældsord

De situationer giver ikke en entydig rettesnor for, hvordan man skal behandle reglerne. Det kræver tværtimod, at man kigger nærmere på de enkelte regler og deres bidrag. Dertil kommer, at det i den virkelige virkelighed sjældent entydigt lader sig afgøre, om en regel har et tydeligt formål, som bidrager til organisationen. Den vurdering vil ofte være afhængig af, hvor i organisationen man er placeret. Tilsvarende er det måske heller ikke så let at opgøre omkostninger og efterfølgende afgøre, hvorvidt de er store eller små.

Ønsket om afbureaukratisering opfyldes altså ikke ved et blindt angreb på alle regler – her løber man risikoen for at ”skylle barnet ud med badevandet". Modsat vil der også være regler, hvor det er åbenlyst, at de bør fjernes eller ændres, men for en stor del af reglerne vil det være kompliceret og kræve en afvejning af en lang række forhold. Afbureaukratiseringsforsøg er kommet for at blive – og med rette. Men det kræver en forståelse af bureaukratiet som andet end et skældsord og som den væsentligste årsag til problemer i den offentlige sektor.

 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Organisation & ledelse


© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57