Undersøgelse

Kommuner vender det blinde øje til traumatiserede flygtninge

16. april 2017

Integrationen går i stå for flygtninge med traumer, men kommunerne gør ikke nok for at opspore dem, der har brug for hjælp. Tre ud af fire kommuner vurderer, at deres egen indsats er utilstrækkelig.

Zeyneb Abdo (tv) og Khaial Murad er flygtet fra det nordlige Syrien og bor i dag i Holbæk. De savner deres hjemland, men fremtiden ligger i Danmark, hvor der er fred. Alle foto: Kasper Kristoffersen / Das Büro

Af Anders Kjøller
Journalist
Af Anders Kjøller
Journalist

For mange flygtninge er krigen ikke slut, selvom de når til Danmark. De bliver plaget af traumer efter voldsomme oplevelser i hjemlandet og på flugten, og de hårdest ramte kæmper med invaliderende posttraumatisk stress.

Men selvom eksperter vurderer, at 30-50 procent af flygtningene i Danmark, eller hvad der svarer til 30.000-45.000 personer, har traumer, halter kommunernes opsporende arbejde alvorligt.

Det svarer ledere og sagsbehandlere på flygtningeområdet fra 65 kommuner i en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af LG Insight for Kommunen.

I undersøgelsen vurderer 43 procent, at deres kommune slet ikke gør nok for at afdække traumer hos flygtninge, mens 32 procent svarer, at kommunens indsats kun i mindre grad er tilstrækkelig.

”Traumatiserede er hele tiden på vagt og bange for, om der sker nye overgreb mod dem, og når de mekanismer er på overarbejde, så sover man dårligere, har sværere ved at koncentrere sig og trækker sig fra andre.”

Ask Elklit, professor og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet

”Det er jo helt oplagt, at kommunerne, som der står i lovgivningen, skal gå ind og vurdere, om det er nødvendigt at foretage en helbredsscreening.”

Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge

Derudover svarer 46,2 procent, at deres kommune ikke tilbyder nyankomne flygtninge en helbredsundersøgelse, selvom kommunerne ifølge integrationsloven er forpligtet til at gøre det, hvis det vurderes, at der er behov for at afdække de fysiske og psykiske helbredsforhold nærmere.

Det er problematisk, mener Silvia Adamo, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og forsker i integrationskontrakter mellem indvandrere og kommuner.

– Hvis deres svar stemmer overens med virkeligheden i kommunerne, og de kategorisk siger, at de ikke tilbyder helbredsundersøgelser, er de på kant med integrationsloven. De har stadigvæk en forpligtigelse til at lave en konkret vurdering i hver enkelt sag, forklarer hun.

14 år uden behandling

Integrationsloven blev sidste år lempet, så kommunerne ikke længere skal tilbyde alle nytilkomne flygtninge et helbredstjek, hvilket fik kras kritik fra de praktiserende læger, mens KL stod fast på, at det er nødvendigt for at kunne prioritere udgifterne.

–  I en tid, hvor vi i forvejen er presset på økonomi og tid, er vi nødt til at være helt skarpe på, at vi bruger ressourcerne rigtigt. Og for nogle flygtninge er det spild af ressourcer hos både kommuner og læger at få udført en så omfattende helbredsvurdering, sagde Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, til Dagens Medicin.

Den tidlige indsats er dog helt essentiel for at undgå at fejlbehandle de flygtninge, der har traumer, forklarer Ask Elklit, der er professor og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.

Han henviser til et forskningsprojekt af læge og ph.d.-studerende Charlotte Kærgaard Sonne, som sidste år konkluderede, at flygtninge i gennemsnit venter i 14 år, før de får behandling for deres traumer.

Den lange ventetid har store personlige konsekvenser for patienterne, som tager medicin i årevis uden at få det bedre, og det er dyrt for samfundet, fordi integrationen går i stå i mellemtiden.

– Traumatiserede er hele tiden på vagt og bange for, om der sker nye overgreb mod dem, og når de mekanismer er på overarbejde, så sover man dårligere, har sværere ved at koncentrere sig og trækker sig fra andre, forklarer Ask Elklit.

Ifølge ham er det nødvendigt at tilbyde en screening for traumer til alle flygtninge fra asyllande, da det ellers er umuligt at udpege, hvem der har problemer.

— Der er mange, der skjuler traumer, fordi de føler, de har svigtet deres idealer, land, kultur eller slægtninge. Så der er meget skam og skyldfølelse forbundet med det.

I 2013 gennemførte LG Insight en landsdækkende undersøgelse af traumeindsatsen og konkluderede, at de færreste kommuner havde retningslinjer til at opdage traumatiserede flygtninge. Fire år senere er det billede stort set uændret.

I dag svarer 75,4 procent, at den opsporende indsats er overladt til den enkelte medarbejders vurdering, mens 12,3 procent angiver, at deres kommune har faste rutiner eller skriftlige vejledninger. Det er samtidig kun 4,6 procent, der angiver, at kommunen benytter screeningsværktøjer, mens 78,5 procent slet ikke gør det.

Det medfører, ifølge Mette Blauenfeldt, en risiko for, at udsatte flygtninge bliver overset, fordi frontpersonalet ikke altid er uddannet til at opdage traumer.

– Nogle kommuner har den samme faste integrationsstab, der har arbejdet med flygtninge i mange år, og de kan udmærket lave den første screening. Men i andre kommuner har de skiftet struktur og personale mange gange, og så sidder der nogle nyuddannede, som nærmest ikke har mødt en flygtning før, fortæller hun.

Modelprojekt i gang

På baggrund af kortlægningen i 2013 iværksatte Udlændinge- og Integrationsministeriet et modelprojekt med fire kommuner, der skulle arbejde med metoder til at opspore og behandle flygtninge med traumer.

Én af kommunerne er Horsens, som har arbejdet med et afkrydsningsskema, der kan hjælpe med diagnosticeringen. Kommunens sagsbehandlere stiller 10 spørgsmål, om, hvorvidt flygtningene har svært ved at sove eller føler sig bange. Skemaet er, ifølge projektleder Anne-Grete Jensen, simpelt at bruge, men kan ikke stå for sig selv og skal kobles på den viden, der i øvrigt er om borgeren.

Horsens screener i øjeblikket kun flygtninge, som udviser tegn på traumer, men hun er ikke i tvivl om, at antallet ellers ville overstige den kapacitet, kommunen og regionen har til at behandle dem. En kendsgerning, som professor i psykologi Ask Elklit betegner som ‘kernen i problemet’ i hele landet.

– De syge flygtninge, man har taget ind, er i dårligere tilstand end folk, der er indlagt på psykiatriske afdelinger, og så vil man ikke betale for behandlingen, siger han, men pointerer at kommunerne stadigvæk har et ansvar for at opspore flygtningene, så de kan visiteres til et behandlingstilbud.

Mette Blauenfeldt fra Center for Udsatte Flygtninge understreger, at det ifølge et hollandsk studie er 13-25 procent, der lider af egentlig posttraumatisk stress, mens størstedelen kan klare sig med mindre specialiseret behandling, som kommunerne selv kan stå for.

Kommunen har forsøgt at få en kommentar fra KL, men det har ikke været muligt.

Undersøgelse

  • 75 procent af kommunerne vurderer, at de ‘slet ikke’ eller ‘kun i mindre grad’ gør en tilstrækkelig indsats for at afdække traumer hos flygtninge.
  • 75 procent svarer, at det er op til den enkelte sagsbehandler at vurdere, om en flygtning har traumer.

Juridisk rådgiver og forhandler til IDA

Vil du være med til at udvikle og sikre IDAs medlemmers rammer og ansættelsesvilkår?

Dygtig og ambitiøs tilbudskonsulent

Brænder du for at beskæftige dig med rådgivning af virksomheder, og har du lyst til at arbejde med forretningsrådgivning, er stillingen som Business Development Consultant måske noget for dig

Kompetent chef for Sundhed, Pleje & Omsorg

Du får en central plads i indsatsen for sundhedsfremme, forebyggelse, pleje og omsorg, behandling og rehabilitering. Afsættet er en stærk vision, der skal styrke livsmod, ressourcer og nye muligheder

Bosætningskonsulent

Vi skal bruge en ny kollega, der kan være med til at skrive og derefter drive Vordingborg Kommunes bosætningsstrategi.

Skarp økonomikonsulent

Er du den skarpe økonomikonsulent, der kan understøtte det gode budget- og regnskabsarbejde? … så har vi en spændende stilling til dig, hvor du vil spille en vigtig rolle i udviklingen af økonomistyringen af området for pleje og visitation

Afdelingsleder til en datadreven Økonomistab

Vi søger en afdelingsleder til en ny afdeling, Budget & Data, som etableres ved at ændre på Økonomistabens nuværende interne organisation

Byg & Miljøchef

Afdelingschef til Byg og Miljø

Centerchef til Center for Sundhed og Velfærd

Har du visioner for fremtidens sundhed og pleje? Er du en erfaren chef, der kan vise vejen, omsætte strategi til praksis og understøtte samarbejde på tværs?
Share3
Tweet7
Share161
+1
Email