Interview

Kommunalordførere: Vi er for hurtige til at gå på News

19. marts 2017

Mediernes konstante krav om kommentarer fra politikerne kombineret med politikernes lige så konstante behov for opmærksomhed har sat det kommunale selvstyre under pres, erkender en række kommunalordførere.

Politikerne på Christiansborg er mediemæssigt i “et andet gear” end lokalpolitikere, mener Andreas Steenberg (R). Foto: Philip Davali / Polfoto

Af Arne Ullum
Journalist
Af Arne Ullum
Journalist

Der går ofte kun et kvarter, fra TV 2 News opdager en fejl i en kommune, til nyhedskanalen ringer til politikerne på Christiansborg for at få en kommentar, som ofte bliver afleveret live få minutter efter til et af stationens permanente tv-hold i Folketinget.

– Folketingspolitikere har for vane at hoppe i TV 2 News med meget kort varsel og have en forblommet mening om en eller anden sag, der er gået skævt i en kommune. Og det bliver jo oftest til et beslutningsforslag og måske endda til en lovændring, og så får vi det modsatte af det, som vi gerne vil – for vi vil jo gerne af med bureaukrati, siger Villum Christensen, kommunalordfører i Liberal Alliance.

”Det ville være fantastisk, hvis vi politikere på Christiansborg var bedre til at stikke hovedet sammen og sige, at vi vil reducere vores deltagelse i konflikthistorier og optimere vores deltagelse i mere konstruktive historier.”

Torsten Gejl

Kommunalordførerne er enige om, at de mange og hurtige udtalelser om konkrete sager fra kommunerne skader det kommunale selvstyre, men de erkender også, at de er under et massivt pres for at udtale sig.

– Man bliver jo også presset til at udtale sig – for udtaler jeg mig ikke, så er der andre politikere, som står og udtaler sig lige bagefter, og så bliver man punket for, at man ikke vil tage stilling, siger Susanne Eilersen, kommunalordfører i Dansk Folkeparti, der tillige er viceborgmester i Fredericia Kommune.

Mens politikerne på Christiansborg har presserådgivere og få minutters gang til et tv-kamera med liveforbindelse til TV 2’s nyhedscenter i Sydhavnen, så er virkeligheden en helt anden i kommunerne.

– De politikere, der er herinde, er i et højere gear på de sociale medier og medier generelt, end kommunalpolitikere er. Det kan også nogen gange tale til kommunalpolitikernes fordel, fordi de efter min erfaring tit sætter sig ind i tingene, inden de siger noget. Men det kan godt være en udfordring, at kommunalpolitikerne bliver blæst omkuld, når først nogle af de landsdækkende medier kører, siger den radikale kommunalordfører Andreas Steenberg.

Som råt kød for løverne

Formanden for Ældre- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune, Mette Nielsen (S), oplevede den forskel, da TV 2 i efteråret bragte et program, som angivelig viste meget kritisable forhold på et plejecenter i Bjerringbro.

Mens politikerne fra Christiansborg kunne komme direkte på TV 2 News og kommentere sagen, så måtte hun bruge sin egen Facebook side for at fortælle borgerne, at kommunen havde undersøgt sagen, og er både en ordinær og en ekstraordinær uvildig tilsynsrapport viste, at der ikke var nogen generelle problemer på plejecenteret.

– Når man bliver kastet ind foran ordførerne som lokalpolitiker, så er det som blive kastet ind som råt kød for løverne. Da ville det have været rart, hvis man kunne have fået lov til at komme på skærmen og forklare den rette sammenhæng, siger Mette Nielsen.

Hun undrer sig over, at ordførerne – bortset fra partifællen Astrid Krag – alene forholdt sig til TV 2’s oplysninger, og at ingen interesserede sig for, at kommunen rent faktisk havde handlet på sagen fire uger, inden programmet blev sendt.

– Det er et politisk spil herinde at komme i medierne. Det er mærkeligt, at fordi man er valgt til Folketinget, så er man klogere på nogle sager, som man ikke aner en skid om, end dem, der er valgt ude i byrådene og sidder og bøvler med det, siger Villum Christensen (LA).

Læs også
Enigt Folketing giver skatte-ål et ”ordentligt gok i nødden”
Læs også
Enigt Folketing giver skatte-ål et ”ordentligt gok i nødden”

Det koster at sige nej

Politikerne beskriver samstemmende det konstante pres for opmærksomhed, som er drivmidlet i en valgkamp, som folketingspolitikerne aldrig ved hvornår kommer.

– Jeg har da oplevet – ikke mindst i forhold til sager, hvor jeg har været lokalt valgt folketingsmand – at der er andre, som er løbet med overskrifterne, fordi de ville kræve ministeren i samråd i forhold til noget, som var sket i en socialforvaltning i en sydjysk kommune, siger Carl Holst (V).

”Det er mærkeligt, at fordi man er valgt til Folketinget, så er man klogere på nogle sager, som man ikke aner en skid om, end dem, der er valgt ude i byrådene og sidder og bøvler med det.”

Villum Christensen (LA)

Torsten Gejl fra Alternativet er en af de politikere, som sjældent er på TV – ikke mindst fordi han ofte siger nej tak til at kommentere  enkeltsager.

– Som politiker skal du være synlig og hellere stå som nummer tre i køen af ordførere, der fordømmer et eller andet, end slet ikke blive set. Det er noget, som jeg har taget meget dyb stilling til, og medmindre det er noget, som ligger indenfor vores top-prioriteter, så siger jeg nej til at stille op i køen og fordømme en eller anden fejl, siger han.

Nulfejlskulturen er ifølge Gejl farlig, fordi den gør frontpersonalet nervøse for at lave fejl, og derfor er det bedre at følge de beskrevne procedurer fremfor at vælge den løsning, som medarbejdernes faglighed tilsiger er den bedste. Derfor har han en opfordring til sine Christiansborg-kolleger:

– Det ville være fantastisk, hvis vi politikere på Christiansborg var bedre til at stikke hovedet sammen og sige, at vi vil reducere vores deltagelse i konflikthistorier og optimere vores deltagelse i mere konstruktive historier, siger han.

Villum Christensen fra Liberal Alliance har en stærk tiltro til, at tingene vil ændre sig med tiden, fordi vælgerne bliver trætte af politikere, som står og skyder på enkeltsager.

– Det er det gode ved demokratiet. Når man kommer for langt ud på vejbanen, så bliver man hevet tilbage. Vælgerne har en forventning om, at vi kan snakke os til rette. Det kommer til at ramme politikere, der bliver for skingre, siger Villum Christensen.

Fra mange timer til få minutter

  • Da det kommunale selvstyre blev lovfæstet i Junigrundloven i 1849, var Berlingske Tidende et af landets hurtigste medier.
  • Derfor havde datidens politikere mange timer til at tænke over en sag, før de udtalte sig. Ofte gik der flere dage, før en historie nåede fra provinsen til hovedstaden – den kom med posten.
  • Ritzaus Bureau så først dagens lys 17 år senere, men det var først, da Radioavisen i 1965 afløste Pressens Radioavis, at Danmark fik egentlige timenyheder, hvor politikerne kunne blive bedt om at kommentere sager med kort varsel.
  • Det store skifte kom 1. december 2006, da TV 2 News gik i luften og sendte live om relativt mindre sager, end man havde set før. I samme periode kom netmedierne til at spille en markant mere fremtrædende rolle, og i dag kan politikerne døgnet rundt blive bedt om en kommentar til en sag.

 

 

Strategisk sundhedskonsulent

Vi søger en strategisk sundhedskonsulent, som får en nøglerolle i strategisk planlægning og understøttelse af kommunernes målsætninger og prioriteringer på det kommunale sundhedsområde.

Afdelingsleder til unikt Børne- og ungetilbud

Brænder du for at gøre en forskel, og kan du konsolidere og videreudvikle et unikt tilbud for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser i tæt samspil med dedikerede og dygtige medarbejdere?

Administrations- og kvalitetsleder til Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion

Du vil blive en del af Orions ledergruppe, der i dag består af tre rehabiliteringsledere, café-leder, ejendomsservice-leder og forstander.

Ny sektionsleder til Familiesektionen

Vil du være med til at implementere og styrke en ny ledelsesstruktur i Skive Kommunes Familiesektion? Så har vi en spændende sektionslederstilling til dig

To direktører

Vi søger to direktører. Det ene direktørområde omfatter i udgangspunktet dagtilbud, skole, kultur og borgerservice. Det andet direktørområde omfatter sundhed og ældre, handicap og psykiatri samt arbejdsmarked

Konsulent til Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Kan du skabe fællesskab, begejstring og engagere unge? Har du masser af initiativ og gå-på-mod og kender de unges behov og interesse? Kan du formidle den grundlæggende idé om fagbevægelsen og fordelene ved at være medlem? Så er du måske den konsulent, vi søger?

Børnecenterchef

Vi søger en chef, der evner at indgå i den konstruktive, værdiskabende og forventningsafstemmende dialog med politikere, direktion, centerchefkolleger, borgere, virksomheder og ikke mindst centrets ledere og medarbejdere.

Skolecenterchef

Vi søger en chef, der evner at indgå i den konstruktive, værdiskabende og forventningsafstemmende dialog med politikere, direktion, centerchefkolleger, borgere, virksomheder, faglige organisationer og ikke mindst centrets ledere og medarbejdere.

Kommunikationschef

Kan du sætte retning for kommunikationen i en kommune med 61.000 borgere og 5.000 ansatte? Er du en inspirerende leder, der tænker strategisk og tør udfordre? Forstår du at navigere i en politisk styret organisation? Har du næse for de gode historier – og kan du få Guldborgsund Kommune på landkortet? Så er du måske ... Læs mere
Skriv dig op til vores
GRATIS NYHEDSBREV
hver uge gør vi et par artikler gratis
JA TAK
Kan afmeldes med et knaptryk
– men det tror vi ikke, du får lyst til
Share9
Tweet3
Share5
+1
Email