Morgendagens meningsdannere

Vi forsømmer de udsatte

9. november 2014

Af Kasper Fuhr Christensen

De asociale piskeslag i SR(SF)-regeringens manisk mange social- og arbejdsmarkedsreformer smælder over udsatte borgere. Men hvor hårdt pisken slår, afhænger af, hvilken kommune du bor i.

Lad os tage et eksempel.

Ifølge tal fra Jobindsats.dk uddelte Randers Kommune i 2011 3,3 % af det samlede antal førtidspensioner i Danmark. I det seneste løbende år (oktober 2013 – september 2014) styrtdykkede den andel til intet mindre end 1,5 %. I Herning steg andelen fra 1,5 % til 1,8 %, mens den i Kolding faldt fra 1,6 % til 1,1 %. Silkeborgs andel blev i samme periode næsten fordoblet fra 1,3 % til 2,5 %, mens Viborgs andel blev mere end fordoblet og voksede fra 1,3 % til 2,9 % (se beregningerne her).

Tallene viser så klare tendenser, at de ikke kan forklares med den enkelte sagsbehandlers skønsudøvelse eller demografiske forskydninger. De afslører derimod, at det, der i mange sager afgør, om en borger tilkendes førtidspension eller ej, er, hvordan kommunen fortolker loven. Eller mere mundret: Det afgørende er kommunens fortolkningsstil.

”Hvis ikke politikerne i landets byråd og kommunalbestyrelser tør tage det politiske lederskab for social- og arbejdsmarkedsområdet, bør det fjernes fra kommunerne.”

At der er et fortolkningsmæssigt råderum, som indebærer, at der på det socialretlige område er en del sager, hvor kommunen uden at gøre vold på loven kan træffe to gensidigt modstridende afgørelser, for eksempel enten tilkendelse af eller afslag på førtidspension, er ikke ny viden. Tværtimod. Det er blandt mange andre beskrevet af professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, der kalder det rettighedsnormeringsprincippet, og senest anvendt af SFI i forbindelse med deres opsigtsvækkende undersøgelse af effekterne af tilkendelse af førtidspension.

Meget groft sagt betyder det, at kommunen kan gribe sin rolle som retsudøvende myndighed an på to måder: Den kan vælge en borgervenlig fortolkningsstil eller en kortsigtet, kommunekassevenlig fortolkningsstil.

Kommunernes valg af fortolkningsstil sker både direkte og indirekte. Det indirekte valg sker, når budgettet lægges. Her dikterer underfinansierede reformer, mangel på medarbejdere og tvivlsomme lokalpolitiske prioriteringer – der er jo knap så mange snore at klippe over, hvis man prioriterer en hurtig og retfærdig sagsbehandling for borgere med nedsat arbejdsevne frem for prætentiøse prestigeprojekter – at der anvendes en stadigt strammere fortolkningsstil, som indskrænker de socialfaglige medarbejderes råderum i et omfang, der reelt betyder, at skøn sættes under budgetdikterede regler. Netop derfor flytter flere og flere kommuner kompetencen til at træffe afgørelser fra de socialfaglige medarbejdere til forskellige former for lederstyrede organer.

Det direkte valg finder ofte sted, når politikerne beder forvaltningen om at komme med forslag til nedskæringer, der kompenserer for en budgetoverskridelse. (En passant: En overskridelse, der i ni ud af ti tilfælde skyldes direkte (urealistiske nedskæringer) eller indirekte (skjulte nedskæringer i form af urealistiske demografimodeller) underfinansiering.) Her er det ikke ualmindeligt, at forvaltningen foreslår, at kommunen skal udfordre lovgivningen. Og når den siger sådan, er det underforstået, at det ikke er til borgerens gunst. Tværtimod. Ifølge landets forvaltninger er det selvfølgeligt, at det er til gunst for kommunekassen. Og når byråd på sparejagt farer ad den vej, gennemtvinger de reelt en så restriktiv fortolkningsstil, at de med åbne øjne bryder loven for at finde ud af, præcis hvor langt kommunen kan gå i forhold til at nægte udsatte borgere hjælp.

Argumentet om, at det skulle føre til en afklaring af retstilstanden, holder imidlertid ikke. For dels magter mange udsatte borgere ikke at klage. Dels er der er mange sager, for eksempel om hjælp til husleje, hvor det ganske enkelt ikke giver mening for borgeren at klage, fordi han har akut brug for hjælpen, men ikke kan bruge den, når Ankestyrelsen op til et år senere tager sig af sagen. Dels er det tvivlsomt, om retsudøvende myndigheder overhovedet har hjemmel til at indlede økonomisk motiverede angreb på udsatte borgeres retssikkerhed.

Her er det imidlertid påfaldende, at mange politikere og forvaltninger lader til at mene, at fortolkningsrummet kun findes, når det skal anvendes til at skrabe knaster sammen til kommunekassen ved at nægte udsatte borgere hjælp. For hvis borgere eller politikere foreslår en mere borgervenlig fortolkningsstil, er det min erfaring fra Randers, at såvel borgmester, byrådsflertal som forvaltning tilnærmelsesvist benægter og i hvert fald ikke diskuterer eller udfolder det fortolkningsmæssige råderum.

Men Randers’ uheldige og uhellige treenighed, også kendt som Det Forenede Byråds- og Direktionsparti (byrådsflertallet, borgmesteren og forvaltningen), kan hverken begrunde sin tøvende tilgang til spørgsmålet om valg af fortolkningsstil i, at kommunernes praksis skulle være ensartet (for det er den ikke) eller retsvidenskaben.

Tværtimod lader den uheldige alliance mellem forvaltningen og byrådsflertallet til at bero på et fælles bekvemmelighedshensyn. Byrådsflertallet finder det bekvemt at slippe for aben. Og forvaltningen finder det bekvemt at slippe for potentiel politisk kritik af sit valg af fortolkningsstil.

Tilbage står, at især ét hensyn tilsidesættes: hensynet til demokratiet.

Ved at undlade at give politikerne i byrådet et grundlag for at tage politisk lederskab for den socialretlige sagsbehandling udviser forvaltningen en eklatant mangel på respekt for det kommunale folkestyre og erstatter i smug demokrati med teknokrati.

Ved at undlade at tage lederskabet for områderne udviser byrådspolitikerne en svaghed, som gør det mere end betænkeligt at uddelegere ansvaret for samfundets mest udsatte borgere til kommunerne.

Hvis ikke politikerne i landets byråd og kommunalbestyrelser meget snart griber det politiske lederskab for retsudøvelsen på social- og arbejdsmarkedsområdet, så skal der fra min side lyde en klar opfordring til Folketinget: Fjern områderne fra kommunerne.

 

Har du en kommentar?

avatar
Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
lone bording
lone bording

Fuldstændig enig kommuner med syge borgere parkeret på kontanthjælp er ikke deres opgave voksen og bør sættes under administration

Britt Roien
Britt Roien
Jeg er 200 % enig med Kasper Fuhr Christensen i at kommunerne bøjer og bøjer reglerne for at spare. Hørsholm kommune, som jeg bor i er et fremragende eksempel på kassetænkning og verdensmester i bøjning af regler, for som de selv siger på møder, kan det bedst betale sig, ikke at forlænge sygedagpenge eller give syge pension, men lukke sagerne, og så må borgeren klage og anke, og det tager jo tid, og så spares der på den måde. Vi syge bliver sendt rundt i det ene forløb efter det andet, så længe kommunerne kan sende regningen videre til staten,… Læs mere »
wpDiscuz

Sekretariatschef til Ledelsessekretariatet i Børn- og Ungeforvaltningen

Brænder du for at være tæt på beslutningsprocesserne på børn- og ungeområdet i Odense Kommune? Har du politisk tæft, solide lederegenskaber, og arbejder du struktureret? Så er du måske den rette til stillingen som sekretariatschef i Ledelsessekretariatet i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune

Attraktiv chefstilling i Jobrehabilitering i Beskæftigelses- & Socialforvaltningen

Tør du tage udfordringen op og være med til at udvikle en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere? Kan du se dig selv i spidsen for et område, hvor vi gør op med aktivering og i stedet sætter fokus på job og uddannelse? Og arbejder målrettet på at hjælpe borgerne til at overvinde de barrierer, der ... Læs mere

Teamleder med psykologfaglig baggrund til Sundhed og Forebyggelse

Har du lyst til og erfaring med ledelse? Er du klar til at være ny kollega i ledelsesteamet i Sundhed og Forebyggelse (SoF)?

Chef til ny benchmarkingenhed

Økonomi- og Indenrigsministeriet søger en engageret og analytisk stærk leder med samfundsvidenskabelig baggrund til kommende benchmarkingenhed.

Leder til Budget og Analyse

Kan du lede drift og udvikling af fremtidens kommunale økonomistyring? I Fredericia Kommune er vi overbeviste om, at god økonomistyring er afgørende for kommunal vækst og velfærd, og det står derfor højt på den lokalpolitiske dagsorden. Vi har styr på økonomien, og det er også lykkedes os at skabe et økonomisk råderum til politisk prioritering ... Læs mere

Sekretariatsleder i Direktionssekretariatet

Stærk ledelsesprofil til at stå i spidsen for Direktionssekretariatet i Faxe Kommune

Centerleder til Misbrug & Udsatte området

Center for Misbrug & Udsatte området i Esbjerg Kommune søger ny centerleder pr. 1. november 2017

Leder til Byggesag og ejendomsskat

Vi har travlt og er i centrum af udviklingen. Vi har brug for den helt rigtige leder til at stå i spidsen for vores hold af dygtige og engagerede medarbejdere

Analysestærk økonomikonsulent

Solrød Kommune skal stå stærkere på effektiviserings- og styringsdagsordenen, og vi har derfor brug for en økonomikonsulent mere. Kan du lide at udvikle økonomisk styring, men samtidig være forankret i den normale drift, så vil du være et godt bud på vores nye økonomikonsulent

Konsulent til kontrolenhed

Kan du acceptere snyd med sociale ydelser?
Share
Tweet
Share
+1
Email