Politik fra rødderne

 nasty woman

Af Dorte Toft
 | dorte.toft1@gmail.com
Kendt fra Stein Bagger-sagen, sin blog Bizzen på Berlingske, som netop er lukket, og for sit arbejde med it-sikkerhed.
Collage of couple with relationship|Collage of couple with relationship|Collage of couple with relationship
Dorte Toft skriver om et mønster i skilsmissesager, hvor den ene part tegner et billede af barnets bopælsforælder som psykisk ustabil og til fare for barnet. Manipulationen sker blandt andet via en strøm af underretninger med halve sandheder, løgne og manipulationer. Og myndighederne lader sig forføre ... Foto: Ritzau Foto. |Dorte Toft skriver om et mønster i skilsmissesager, hvor den ene part tegner et billede af barnets bopælsforælder som psykisk ustabil og til fare for barnet. Manipulationen sker blandt andet via en strøm af underretninger med halve sandheder, løgne og manipulationer. Og myndighederne lader sig forføre ... Foto: Neil Webb / Ritzau |Dorte Toft skriver om et mønster i skilsmissesager, hvor den ene part tegner et billede af barnets bopælsforælder som psykisk ustabil og til fare for barnet. Manipulationen sker blandt andet via en strøm af underretninger med halve sandheder, løgne og manipulationer. Og myndighederne lader sig forføre ... Foto: Neil Webb / Ritzau

Foto: ||

Magten i de psykopatiske træk

”Værre end de økonomiske konsekvenser er, når karakterafvigende personligheder knuser mennesker – til tider med offentlige myndigheder som hjælper. Den insisterende person, der tilsyneladende har evig energi til at forfølge sit mål, vinder. Myndighederne genkender måske ikke engang mennesketypen.”

Der findes charmerende mennesker, der lyver og manipulerer så naturligt, som de trækker vejret. Mennesker, der skifter mellem charme overfor dem med magt og psykisk vold overfor andre. Mennesker, for hvem empati er en by i Sibirien ligesom anger. Mennesker, der også kan have, hvad der kaldes en grandios selvopfattelse - bedre og klogere end andre.

Mennesker med sådanne karakterafvigende træk er svære at identificere i tide, selvom de kan koste dyrt. Dansk erhvervsliv er ramt af kæmpekonkurser forårsaget af topchefer med, hvad der i offentlig tale benævnes en dyssocial personlighedsforstyrrelse. I det offentlige kan sådanne personligheder også koste kassen i klager, forlænget sagsbehandling og advokater, om det så gælder materielle ting eller mennesker.

Værre end de økonomiske konsekvenser er, når karakterafvigende personligheder knuser mennesker – til tider med offentlige myndigheder som hjælper. Den insisterende person, der tilsyneladende har evig energi til at forfølge sit mål, vinder. Myndighederne genkender måske ikke engang mennesketypen.

Tæt på utilgiveligt er det, når taberne er børn. Børn, hvis liv er en krigsmark for forældre, hvoraf mindst en sætter egne behov langt  over barnets tarv.

Klogere end alle andre

Jeg har i mit lange liv selvfølgelig mødt folk med psykopatiske træk, for de udgør 2-4 procent af menneskeheden. For eksempel mellemlederen, der mente sig klogere end alle andre, som var o.k. overfor dem, der gav ham ret, men en ondskabsfuld, bagtalende satan overfor andre. Han slikkede røv opad i en grad, så chefen var overbevist om, at det var de angrebne medarbejdere, det var galt med. Først, da mellemlederen i sin grandiose selvopfattelse kom til at snappe efter chefens egen strube, kom erkendelsen.

  ”Værre end de økonomiske konsekvenser er, når
karakterafvigende personligheder knuser mennesker – til
tider med offentlige myndigheder som hjælper. Den
insisterende person, der tilsyneladende har evig energi til at
forfølge sit mål, vinder. Myndighederne genkender
måske ikke engang mennesketypen.”

Som kritisk journalist har jeg også spottet røg et par gange karakteriseret af ekstreme reaktioner på, at man nærmer sig noget, som personen ønsker skjult. I de tilfælde har jeg oplevet en besathed af min person og alle midler brugt for at få mig elimineret. Alt imens virkelighedsopfattelsen hos angriberen er, at han er offeret – at han bliver personligt forfulgt af en kælling med beskidte motiver.

“Overser” psykopatiske træk

Da jeg på sidelinjen begyndte at observere, hvad der skete i nogle af de såkaldte højkonflikt-skilsmisser, slog røgdetektoren til igen. Den slags skilsmisser forekommer kun som undtagelser, der også derfor får stort fokus i medier. Dækningen sker typisk med netop den, der deklarerer sig som et helt uskyldigt offer, som hovedperson.

Jeg ville ellers så gerne tro, at det offentlige handler alene ud fra ønsket om at sikre barnets tarv – hvad enten  det er Statsforvaltningen, retssystem, politi eller kommune, men virkeligheden taler et andet sprog.

Der er noget særligt på spil, når myndigheder vælger at ”overse” psykopatiske træk hos en samværsforælder, så barnet måske først reddes i sidste øjeblik. Når skadestueerklæringer afvises af politiet som muligt selvpåførte skader eller ”et uheld på en trappe” som hævdet af krænkeren. Når den ene part gennem en udmattelseskrig påfører barnets nærmeste posttraumatisk stress. Når far eller mor i en højkonflikt-skilsmisse bortfører et barn. Når børn myrdes. Når børns hæderlighed beklikkes. Når de må vente i ugevis på at blive afhørt. Når en kommune igen-igen ignorerer underretninger fra skoler og andre uvildige. Når børn ”hjernevaskes” til at hade en forælder eller i retssalen påstås at have været udsat for hjernevask. Når barnet monotont messer: ”Nej, jeg blev ikke slået med et bælte”. Når det lykkes for angriberen at få fjernet barnet fra den beskyttende primære omsorgsperson ved at få denne smidt i fængsel for ”samarbejdschikane” eller ved at få barnet tvangsflyttet til en døgninstitution. Når, når, når…

Lov gøder jorden for det syge ego

Love, regler og rutiner slår ikke til, når far og/eller mor sætter egne rettigheder over barnets tarv, og forældreansvarsloven har gødet jorden for det syge ego. Selv krav som enhver psykolog vil stemple som ødelæggende for et spædbarn, diskvalificerer ikke, men kan tilmed hjælpe. Kræv 7/7, og du opnår måske 4/10!

En person, jeg har talt med, som har stor indsigt i sager, der går galt, ser følgende grundmønstre, når der er en karakterafvigende person på færde:

Det klassiske mønster er, at den person, der hævder at være ”dybt bekymret på barnets vegne” overfor myndighederne tegner et billede af barnets bopælsforælder som psykisk ustabil og til fare for barnet. Manipulationen sker personligt og via en strøm af såkaldte underretninger med halve sandheder, løgne og manipulationer. Selv en bette træt kommentar på Facebook fremsendes som ”bevis”.

Et andet mønster er, at myndighederne ikke tager underretninger om adfærd såsom vold og psykisk vold alvorligt nok. Der er tilmed eksempler på, at sagsbehandleren omdefinerer trusler og vold til: ”Jamen det er jo lovligt at være lidt sur – det skal der også være plads til”.

I visse tilfælde tager systemet parti. Den overskudsagtige, bekymrede forælder virker bare mere troværdig end den anden, udmattet af chikane og bekymring for sit barn.

Det modsatte ses også. En myndighed, skole eller børnehave vælger uld i mund-udtalelser af frygt for blive beskyldt for at have taget stilling, men det undergraver muligheden for at se brikkerne klart og dermed for en fair rettergang.

Kun ét råd: Flygt!

Og så er der det kendte mønster med, at det offentlige ikke tager barnets tilkendegivelser alvorligt nok.

I den alvorligste ende af mønstrene ses trusler om tvangsfjernelse af barnet, hvis “den sunde” forælder ikke ”samarbejder for at bringe konfliktniveauet ned”.

Tænk over det. Krav om samarbejde, om konfliktmægling. I udenfor ekstrem-skilsmissernesd verden findes kun ét råd til folk, der er udsat for et menneske med svære psykopatiske træk: Flygt! Kommunikation er omsonst. Flygt!

Men i den mest sårbare situation af alle, den, hvor et barns skæbne står på spil, lægger myndigheder massiv vægt på konfliktmægling mellem parterne. Til fordel for hvem? Udover  krænkeren, der får netop det spillerum, personen er så dygtig til at udnytte.

Selv når ægtefælle og/eller børn er banket gule og blå, insisteres på konfliktmægling på trods af, at Danmark i 2014 underskrev en konvention, der forbyder obligatorisk konfliktmægling mellem krænker og voldsoffer.

Stop det. Og få udredt de syge æg i tide.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.


Jeg er enig med Troels Christian Jakobsen. Psykopati kan gennemskues i forælderens spil mod den anden forælder. Ofte er den gode forælder klemt, fordi den forælder, som har de psykopatiske træk, er umulig at samarbejde med. Al korrespondance bliver manipuleret og brugt som skyts i næste retssag. Og samværet med barnet handler ikke om nærhed og kærlighed, men om at vinde næste kamp. En psykopat, som er bopælsforælder, er ofte meget stolt af dette, fordi han/hun har lagt den anden forælder ned og vundet en kamp. Barnet lider, fordi den psykopatiske bopæls- eller samværsforælder ikke kan tilsidesætte egne behov. Syv års frivilligt arbejde med psykopatofre har lært mig, at det vigtigste for alle kærlige forældre er at beskytte deres børn mod det mareridt, de er flygtet fra. Afhængig af farligheden (som altid burde vurderes via en risikovurdering, f.eks. det anerkendte Stalking Assessment Management) ønsker forældrene enten helt at afskære barnets anden forælder eller at samværene må være kortvarige eller overvågede. Udviklingen er ofte, at psykopatien først går op for den raske forælder efter skilsmissen. Kontroltabet ved en skilsmisse sætter de psykopatiske træk på spidsen, og den raske forælder får pludselig en forklaring på de mange mærkelige hændelser i parrets forhold. En forklaring, som myndighederne desværre ikke tror på. De raske samværsforælder kæmper for mest muligt samvær for at beskytte børnene. De raske bopælsforælder kæmper for mindst muligt samvær. Derfor kommer den politiske kamp til at ligne en kønskamp - men er reelt en kamp mellem psykopater og ofre, hvor divergenserne handler om empati og om bopæls- eller samværsforældreperspektivet.

Sidsel Jensdatter Lyster, tidl. sognepræst, 1. aug 2017


Efter selv at have været i samværssag hos Statsforvaltningen (SF) – hvor ingen af os, dog endte med at at opføre os som sociopater, selvom der var et højt konfliktniveau – har jeg hørt om en del sager, hvor der er sociopati i spil. Min oplevelse hos SF viste mig, at de ofte er med til at konfliktoptrappe pgra af den rigide, juridisk og til tider fordomsfulde tilgang– og den grundlæggende strid og arena som SF faciliterer – hvem af forældrene har 'ret' – ikke er frugtbar og som Dorte Toft her også observerer gør det nemmere for sociopater at 'spille spillet'. For mig at se, ville SF måske fungerer bedre og mere konstruktivt, hvis deres grundspørgsmål var: "Hvordan tager forældrene ansvar – sammen?" – altså deles om ansvaret for børnene. At det ikke handler om retten til børnene, men om ansvaret for dem.

Troels Christian Jakobsen, 28. jul 2017


Faktum er at fokusset fra myndighederne (uden undtagelse) og mediernes dækning og interesse i disse sager handler kun om hvem af mor eller far der er the bad Parent. Ingen er naturlig nysgerrig eller forsøger at grave et spadestik dybere i disse typer sager. Man er desværre ikke optaget af at finde årsag til bekymringer eller en chikanerende/voldelig persons adfærd. Derfor vil barnets tarv og rettigheder iht f.eks børnekonventionen altid bliver siddet overhør. Derudover må man som normalt fungerende person undres over, hvordan en myndighed som Statsforvaltningen der i årtier er blevet dybt kritiseret for deres håndtering af disse type sager, har kunne fortsætte i samme rille uden poltikere og andre hjælpeorganisationer på børneområdet (Børnevilkår), ikke griber ind. Der er en kæmpe stor og ulækker tendens hos danske myndigheder, at dække over hinanden (de er jo i samme båd, hvad kritik fra borger angår), der står de da også sammen for hver i pris (her er det så børnenes pris det går ud over). Ingen skriver eller er optaget af den afvigende/afstumpende kultur der lever i bedste stil hos alle nævnte myndigheder i indlægget. Politiet af dem, som møder dem på et regulært basis, ofre som frivillige hjælpeorganisationer har mærket deres fordomme og fordømmende holdninger samt afvisning af at ville lave anmeldelser om vold, når det er kvinderne der gør det - altså når det handler om psrtnervold eller om en ex kæreste. Det kom frem på et høringsmøde i retspolitisk udvalg vedr. stalking. Det er dokumenteret at trods tiltag lovmæssig i forhold til lempelse tilhold - nemlig et straks tilhold, så bliver denne mulighed næsten aldrig brugt. Faktisk viser statistik, at siden dette tiltag er det blevet sværer at få tilhold. Som altid finder politiet ikke selv det her mærkeligt, trods tallene for stalking ofre kun er stigende. Myndighederne tåler ikke kritik og borgere der tillader sig at kritisere den, bliver blåstemplet som samarbejdschikanerende overfor dem og modparten. En myndighederne er heller ikke for fine til at bruge ufine metoder til (fabrikere usandheder i sagsnotater) for at "bevise" at de har ret i deres fejlantagelser. Der er faktisk meget lidt pænt at sige om disse myndigheder, som spillet en større eller mindre, men afgørende betydning i disse sager om Børns tarv og rettigheder og sikring om et sundt, godt og værdigt liv uden vold, omsorgssvigt og vanrøgt. Kommunen er uden tvivl styret af økonomi som jo ikke går i tråd med hvad de omkostninger der er ved tiltag til at støtte og hjælpe en familie - nej, så lukker de bare øjene for behovet for støtte eller anden yderlighed, tvangsfjerner barnet, det er billigere. Statsforvaltningen bruger ordet højt konflikt i disse typer sager, dog uden de nogensinde beskriver, hvad de tillægger ordet af betydning i hver sag og hvorfor de tænker at de er i høj konflikt. Der findes faktisk sager, hvor ja forældre ser forskelt på hvad barnets tarv er, men som ikke nødvendigvis ligger og bekriger hinanden. Selv i sager, der handler om en forældres bekymring for barnet hos den anden forældre - tilægges det, at forældrerne er i høj konflikt med hinanden - næ, det behøves man faltisk ikke at være. Men det er så Statsforvaltningens opfattelse. De står ikke alene - Politiet lægger voldssager på børn udøvet af en forældre, hvis de hører at de har en samværssag i Statsforvaætningen - så er det politiets opfattelse, at anmeldelsen kun er et led i anmeldelserens skummel plan om styrke sine muligheder i Statsforvaltningen. Det er så grotesk, den uvidenhed og manglende vilje til at undersøge tingene til bunds - alt beror på forudfattet holdning, lommepsykologi og diskriminitation af borger alt efter type sag og situation. Og retterne sidder der en del selvhøjtidige uvidende dommere, som ikke overraskende heller ikke tåler svar på tiltale - borgeren har intet inteligent eller viden at bidrage med. Hvis man er en bekymret forældre er man også her pr. automatik, den forældre der er problematikken. Og den anden forældre kan sidde og ligne et forudrettet ofre og fryde sig over dommernes udvidenhed, manglende nysgerrighed og fordomme. Barnet er slet ikke i centrum eller idgangspunktet hos nogen af disse myndigheder. Man ville tro, at et veluddannet land som Danmark og i 2017, at vores børn ville have nogen af bedste livsbetingelse og muligheder i forhold til basale rettigheder - men det modsatte er faktisk tragisk tilfældet. Hvorfor? Fordi myndighede som politiker, børneorganisationer, fagfolk, ikke er interesseret i årsagen, til de uoverensstemmelser eller bekymringer der er i en familie angående et barn/børn.

Birthe, 28. jul 2017


Av, hvor du beskriver en sag, som kunne være vores. Du har fanget det generelle mønster. Jeg ville ønske, de myndigheder, som var seks år om at beskytte min incestramte lille datter, havde læst din artikel dengang. Far klagede og klagede og startede sager op hele tiden. Han kontaktede myndighederne to måneder før, min datter første gang fortalte om seksuelle overgreb, fordi far var "bekymret for, om mor snart ville lære barnet at tale om fars tissemand." Så da min 2-årige datter fik røde mærker i den bagerste bløde del af ganen og sagde, at hun var bange for fars tissemand, truede kommunen med at tvangsfjerne hende, hvis ikke jeg øjeblikkelig stoppede med at "hænge faren ud". Fem år senere var vi tre kærester, som alle lå i højkonfliktsager med den samme mand og alle beskyldte ham for vold og vanrøgt og overgreb mod børn. Ikke engang da ville statsforvaltningen "se" ham og hjælpe vores små børn. Men da blev han gennemskuet af en kvik socialrådgiver. Hun fik ham forældreevneundersøgt af en ekspert i personlighedsforstyrrelser. De psykopatiske træk blev endelig afsløret, og vi har fået relativ ro, da der endelig bliver lyttet til vores datter. Hun går i legeterapi, vil ikke se sin far, og trives næsten normalt, nu hvor han har været ude af hendes liv i tre år. Han har heller ikke samvær med de andre børn. Jeg føler med jer fædre og mødre, som står i kampen for at beskytte børnene. Intet er mere desperat end at beskytte sit barn mod en far eller mor med psykopatiske træk. Trækkene kan ikke ses. De bliver først opdaget, når man kommer tæt på. Og de kommer slet ikke frem i tre børnesagkyndige samtaler og 2 observerede samvær i rettens og statsforvaltningens undersøgelser. Kommunerne er de eneste, som kan lave undersøgelser med substans. Kommunen er børnenes redning i højkonflikt-skilsmisser.

Sanne K., 28. jul 2017


Jeg er godt gift og far til verdens dejligste børn i en klassisk kernefamilie. Jeg har dog øjne i hovedet og ser, hvad der sker omkring mig. TAK for en bragende god artikel, der rammer hovedet på sømmet.

Sune, 27. jun 2017


Ja den beskriver præcis det problem jeg står med jeg aner ik hvor mit barn er henne og hun har ret til samvær med si. Mor Idag

Lene neela, 26. jun 2017


@Michael. Du skriver "Det er ikke sådan at bopælsforældre altid er den fejlfrie og omsorgsfulde perfekte forældre." Det er jo netop, hvad jeg havde præciseret i kommentaren, du svarede på. Min vægt ligger på barnets tarv. Ikke på forældres rettigheder. Ikke på barnets PLIGT til at være hos begge forældre, men barnets ret til at have begge forældre, såfremt disse evner at sætte barnets behov over egne ego'er og ikke bringer barnets helbred i fare, om psykisk eller fysisk. Der er intet i FNs børnekonventions tekster eller forældreansvarslovens tekst, der går imod hensynet til barnets liv og levned.

Dorte Toft, 26. jun 2017


Har nu kæmpet gennem et ægteskab med økonomisk vold, fysisk vold og en skilsmisse der kører på 3. år med fuld skrue på den økonomiske voldelige del. Har 2 børn der lider under det - men er forbavsende velfungerende. Velfærdssamfund og retssamfund i 2017? - NEJ - det er ikke eksisterende, når man som fattig fraskilt skal kæmpe ene mand mod en velstillet eksmand, der udnytter systemet ved at stævne mig i retssager - som jeg har vundet, sætte fælleshus på tvangsauktion ved at nægte samarbejde, og selv købe det til underpris - og til slut undgå at betale forsørgelse til sine børn - dels fordi udbetaling Danmark ikke udbetaler forhånds på forsørgelse (kun orddinært børnebidrag), dels fordi det henhører under privatretslige sager, og jeg derfor står alene med aben overfor skat inddrivelse/fogedret, der ikke har fungeret i 4 år med deres uholdbare EFI system. Dertil kommer det psykiske i sagen - at ville tvære sin ekskone ud psykisk og økonomisk - tænk at det kan lade sig gøre i 2017? - I lande som eks. Skotland har man for længst indført lovgivninger der straffer psykopater ved psykisk og økonomisk vold! - Og Børnekonventionen er Danmark end ikke medlem af??? - Hvad kan vi så bruge "børnenes bedste" til? - Jeg undrer mig over at det danske VELFÆRDSSAMFUND - STADIG - halter så meget bagefter i sager der handler om menneskelige vilkår... Mine børn har smagt volden fra deres far - både fysisk og psykisk - alligevel lukkede kommunen skolesagen som et engangstilfælde. Hvorfor?? Børnene er i vildrede - de mærker faderens nedsættende og grove behandling, men de oplever samtidig at "tivoli far" giver dem oplevelser (læs køber dem)! Hvordan skal os der er tæt på at opgive psykisk og økonomisk, nogensinde kunne agere i et retssystem der er "ulige for loven"....??? Og hvor henter man kræfter til at kæmpe for sine børn, mod økonomien og for overlevelse?

Beate, 26. jun 2017


Hvad kom først hønen eller ægget - en høj konflikt starter et sted og vokser. Det starter med en anklagende adfærd og ofte grænseoverskridende anklager fra den forældre som forsøger at skade den anden forældre via samværschikane. Det er ikke sådan at bopælsforældre altid er den fejlfrie og omsorgsfulde perfekte forældre som kæmper en kamp for sit barns trivsel og som må udlevere sit barn til den onde samværsforældre som loven tvinger dem til. Der er en del samværsforældre som køres ud på et sidespor når bopælsforældre evt. får en ny kæreste og de i deres symbiose er ganske enige om at samværsforældre er jo en kæmpe idiot og skadelig for børn ud fra deres perspektiv og derfra handler med grænseoverskridende underretninger osv. helt uden at se på hvad man sætter i værk. Pludselig vil man se stort på at et barn har ret til samvær med begge sine forældre efter FN børnekonventionen og forældre ansvarsloven - og pludselig snakker vi om kriminel adfærd med børnebortførelser samt handlinger hvor man forsøger at ligge ansvaret fra sig omkring samarbejde til barnets tarv. Der startes §50 op efter underretninger også selvom de kan være forkerte. Der kan tilmed være diagnoser og andet som forklare en mistrivsel - diagnoser som en samværsforældre oplever står i vejen for et normalt samarbejde og hvor bopælsforældre samt en partner kan have en abnorm adfærd men i deres symbiose kan de ikke se de fulde perspektiv og inkludere en forståelse for barnet som så fanges i en uønsket høj konflikt hvor den ene part nægter ALLE tiltag og tilbud som evt. skulle dæmpe og begrænse en konflikt. Eks. ALT anstændigt samarbejde nægtes fordi den ene part er jo bare en dum idiot og man mangler empatien fordi det hele er måske reguleret at frustrationer og vrede over at man ikke fik ret i sine anklager eller at den ene part har et andet perspektiv end den anden også vil man definere et billede som ligesom passer og retfærdiggøre forkerte handlinger. De eneste som ikke høres er de børn som påtvunget bor hos bopælsforældre og på trods af evt. mistrivsel er der hvor barnet opholder sig det meste af tiden så modtager bopælsforældre støtte og hvor en samværsforældre faktisk er kørt helt ud på et side spor omkring de evt. uhyggelige forhold som påvirker barnet og som skaber en ubalance hvor der typisk ikke er meget hjælp til den sekundære samværsforældre fordi godt nok har barnet en ret til samvær med begge forældre men systemmet ser ofte samværsforældre som et forstyrrende element i deres håndtering/dialog og det er uanset hvor normal og anstændig man opføre sig - så vil man opleve at være kørt ud på et sidespor. Det er en rød klud - at snakke om forældre ansvarsloven og FN børnekonventionen rent faktisk er tænkt at disse skal sikre børn nogle grundlæggende menneskerettigheder og nogle vil hellere have debatterne skal handle om ligestilling og evt. lige ret til begge forældre men begge forældre ejer ikke deres børn - det omvendt et barn har ret til begge forældre og den ret vil den ene fremmedgørende forældre fratage den anden forældre uanset hvordan. Der netværk som dyrker en bestemt vinkel - hvor børn udleveres til påstået unormalt skadeligt samvær helt imod barnets vilje også der også flere/mange eksempler på børn som udleveres og glæder sig til samværet pga. en mistrivsel hos bopælsforældre og hvor samværet er en regulær aflastning fra uheldige forhold men hvor samværsforældre alligevel må se sig mistænkeliggjort og kørt ud på et sidespor fordi det hele fremstilles i et hadefuldt perspektiv af den ene part med sin rod i evt. evasive personlighedsforstyrrelser og forhold som man ved vil påvirke børn og deres trivsel men også alle vilkår for et normalt og mere anstændigt forældre samarbejde - hvor der skal en særlig ekstra støtte til for at undgå at barnet helt fratages sine rettigheder på trods af forældreansvarsloven og FN børnekonventionen.

Michael, 26. jun 2017


Jeg takker dig for at du råber op. Det er et grotesk system.. ALT ER SANDT i din artikel

dagny, 25. jun 2017


@Thomas. Det er svært at undgå, at noget, der er forsøgt skrevet uden af generalisere, alligevel er det, eller opfattes som det. Men du kan være helt sikker på, at jeg kender til bopælsforældre, mødre og fædre, der ikke har barnets tarv for øje, selv om de i eget selvbillede har netop det. Om sådanne bopælsforældre får en "helle"? Jeg kender godt nok til et par tilfælde, hvor de har fået for lang line fra myndighedernes side, og afvigere er jo overbevisende, men om det er normen, ved jeg ikke.

Dorte Toft, 24. jun 2017


Denne slags bør der virkelig blive råbt højt om så myndigheder kan blive bedre til at spotte dem. Jeg har desværre lidt utroligt meget på denne konto. Min søn er psykisk syg og er på hjem.. Der er udøvet splitting/forældrefremmedgørelse i stor stil på drengen.. Så ham har jeg mistet.. Han kender ikke længere sandhed. . Mit hjerte græder hver dag.. Savner min søn. Men jeg lever.. Endnu.

Filippa, 24. jun 2017


Som var det mine børns skæbne der blev beskrevet.. bliver så harm og jeg kan intet gøre for at beskytte mine børn!!

Julie, 23. jun 2017


Du rammer rigtig godt.. Dog men en nogle heftige generaliseringer... Bopælen er rask og samvær er afvigeren?? Det kan man jo ikke sige og i de tilfælde, hvor bopælen er afvigeren, står det meget værrer til... For bopæl giver "helle" et godt stykke hen af vejen... Dette giver afvigere masser af statsstøttede muligheder, for at ødelægge sit offer i endnu størrer omfang..

Thomas, 23. jun 2017


Det er så rigtigt. Jeg bliver konstant opfordret til samarbejdsmøder og konflikthåndteringsmøder, jeg siger nej, da det kun fører til ekstra brænde til et bål det allerede brænder godt. Når jeg takker nej, så stemples jeg som u-samarbejdsvillig. Skolens underretning på min datter på ti hvor far har truet hende med et bat hævet over hovedet er talt ned. Vi blev alle indkaldt til møde og min datter turde ikke sige noget mens han sad der, det resulterede i at de godtog hans historie om at han jo bare holdt battet i hånden ved et tilfælde, mens han skældte lidt ud. Statsforvaltningen har direkte frabedt sig underretningen, de mener ikke den er relevant i vurderingen af om mine børn fortsat skal have 7/7. Det er et frygteligt system!

Maria, 23. jun 2017


Tak for at skrive det som det er.... vi er desværre alt for mange forældre der mærker konsekvensen af vores rådne system. Ikke mindst, står vi med børn der er psykisk syge efterfølgende ... detcer til at tude over

Cilotte, 23. jun 2017


© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57