Ministerrådet har vedtaget et EU-direktiv, som også pålægger kommuner at indføre whistleblowerordninger. Derfor skal alle kommuner med over 10.000 indbyggere indføre en ordning inden for to år.
Ministerrådet har vedtaget et EU-direktiv, som også pålægger kommuner at indføre whistleblowerordninger. Derfor skal alle kommuner med over 10.000 indbyggere indføre en ordning inden for to år.
Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix

Whistleblowere i cowboyland

På et år har dobbelt så mange kommuner fået whistleblowerordninger. Men det er symptombehandling og går alt for stærkt, fordi der mangler regler, siger forsker.

gentlemanaftale

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Når det kommer til whistleblowerordninger, er kommunerne i cowboyland. Der mangler regler og retningslinjer, og ingen ved reelt, hvordan de burde eller skulle oprette en ordning. I hvert fald når man spørger forsker Rasmus Willig.

Så skal kommuner stole på, at deres medarbejdere føler sig trygge nok til at råbe op, hvis en anden medarbejder bryder loven? Eller skal de lave et whistleblowersystem, som sikrer dem juridiske rettigheder og anonymitet? 

Den afvejning har været genstand for opmærksomhed rundtom i landet særligt det seneste års tid. I løbet af året har 13 kommuner taget stilling til spørgsmålet.

Og mens nogle kommuner stadig foretrækker en gentlemanaftale og andre en reel whistleblowerordning skrevet på sort og hvidt, er der det seneste år kommet dobbelt så mange i den sidste kategori.

I løbet af 2019 har otte kommuner indført en whistleblowerordning, mens der i slutningen af 2018 kun var ti kommuner, der havde en ordning. Det viser en opgørelse, kommunen.dk har lavet.

Alligevel deler de vandene. For udover det stigende antal kommuner, som har vedtaget en whistleblowerordning, har fem af dem overvejet at følge efter, men besluttet at lade være.

To overvejer stadig.

Ja tak

- I 2019 sagde Norddjurs, Bornholm, Fredensborg, Faxe, Køge, Odsherred, Favrskov, Horsens og Aalborg kommuner ja til at indføre en whistleblowerordning.

- Frederiksberg oprettede som den første kommune en whistleblowerordning i 2011, København fulgte efter i 2012. Randers, Gladsaxe og Roskilde oprettede en i 2014.

- Slagelse og Rudersdal oprettede hver en i 2016 i en prøveperiode. I 2018 besluttede de begge at gøre den permanent.

- Lyngby-Taarbæk og Aarhus oprettede en i 2018, som stadig er i prøveperiode. Også Odsherred oprettede en i 2018.

Tryghed
I Norddjurs foreslog borgmester Jan Petersen (S) i juni at se på, om en whistleblowerordning var en god idé, efter at flere byrådsmedlemmer kritiserede kulturen og mente, at den var præget af frygt og tavshed.

- Jeg ønsker jo, at vi har en kommune, der er transparent, og jeg vil ikke have, at man ikke kan komme af med oplysninger. Vi skal have en civiliseret organisation, og det understreger vi også på denne måde, siger Jan Petersen, der nu har landets nyeste ordning.

Hidtil har praksis været, at medarbejdere går til tillidsrepræsentant-systemet, hvis de får kendskab til ulovligheder eller misbrug. Udover det har Jan Petersen en særlig aftale med sin kommunaldirektør:

Medarbejdere kan altid komme til borgmesteren eller kommunaldirektøren, og så vil det være direktøren, der går ind i en sag. Derfor er det også vigtigt for borgmesteren, at en ny whistleblowerordning er blevet til sammen med medarbejderne.

- Det betyder noget, hvordan de ser det her. Det er meget vigtigt, at medarbejderne er trygge. Vi vil ikke lave en ordning på baggrund af en enkelt episode eller to, eller fordi vi har hørt det fra en anden kommune, siger han.

Inspirationen til Jan Petersens forslag kommer dog oprindeligt fra Randers. Her har kommunen nedsat et udvalg med en borgerrådgiver, en stabschef og en repræsentant fra hoved-MED-udvalget til at tage sig af henvendelser.

MED-udvalget har drøftet forslaget om at gøre det samme i Norddjurs og har nu udarbejdet ordningen, som skal supplere de andre indberetningssystemer.

Mistillid
Også i Varde har MED-udvalget en klar holdning, som dog er stik modsat den i Norddjurs. Ni ud af ti medarbejderrepræsentanter mener ikke, det er en god idé, og fravalgte derfor sidste år at indføre en ordning. 

- Forslaget har i alt været ude omkring 3.600 medarbejdere, og ingen har en fornemmelse af, at der ville være brug for den. Hvis det blev taget op i dag, ville det stadig blive stemt ned. Vi har allerede vores sikkerhedsnet på plads, siger HK's fællestillidsrepræsentant Kim Korsholm.

Medarbejderne mener, at de eksisterende kanaler som tillidsrepræsentant-systemet, MED-systemet og ledelsessystemet er gode nok, og flere mener også, at en ny ordning vil være i strid med kommunens værdigrundlag, som er åbenhed.

- Vi har så kort en vej til vores ledelseslag. Det havde været noget andet, hvis ledelsen var uigennemsigtig, siger Kim Korsholm.

  Ingen har en fornemmelse af, at der ville være brug for den. Hvis det blev taget op i dag, ville det stadig blive stemt ned.

De synlige ledere giver respekt og arbejdsgejst hos medarbejderne. Som eksempel var Varde sidste år berørt af en sag om uretmæssig videoovervågning, og her gav kommunaldirektør Mogens Pedersen alle medarbejdere en undskyldning, hvilket ifølge Kim Korsholm gav stor respekt.

Og så er der det med pengene. Da beslutningen skulle tages, skævede medarbejderne til ordningen i Region Syddanmark og så, at en ordning i Varde ville koste, hvad der svarer til en mio. kr. over en 10-årig periode.

- Med sparerunde forrige år og januar sidste år, så vil de fleste medarbejdere også sige, ja, men det kan jo koste stillinger på sigt, siger han.

- Samtidig er vi jo vestjyder, og hvis jeg siger, at du er en skovl, så er det, fordi jeg mener det, og det tør jeg godt lægge navn til. Det der med at anmelde i det skjulte virker fordækt, siger han.

Cowboyland
Generelt går de to holdninger igen, når kommunerne tager deres valg. Mens de ja-nikkende kommuner i 2019 var i flertal, har de andre kommuner takket nej med argumentet om, at det vil skabe mere mistillid end tillid.

Når de administrativt og økonomisk tunge whistleblowerordninger alligevel bliver mere og mere udbredte, skyldes det, at offentligt ansattes ytringsfrihed er under pres, lyder forklaringen fra leder af Center for offentlige og private ansattes ytringsfrihed på RUC, Rasmus Willig.

- Vi kan se, at whistleblowerordningerne opstår nu som et nyt fænomen, siger han og forklarer, at der ikke er regler, retningslinjer eller viden om konsekvenser på området. Derfor kalder han det cowboyland.

Officielt ved vi heller ikke, hvor mange ordninger der findes, fordi de ikke længere skal registreres.

Når der altså ikke er nogen retning for, hvem ordningerne skal tjene, kan de i værste fald skabe en lukket kultur, siger Rasmus Willig.

På den ene side kan man tolke, at whistleblowerordninger skal sikre anonymitet, på den anden side at de er til for at tjene en demokratisk, offentlig debat og få kriminelle forhold frem i lyset.

  Det bliver i værste fald en ineffektiv, omkostningstung spændetrøje, der bliver et klart signal om, at ytringsfriheden er under pres.

I så fald vil whistleblowerordningerne være en forhindring, fordi medarbejdere indberetter en ulovlig eller kriminel handling, som den ansvarlige ledelse bliver informeret om og ikke vil have interesse i at få ud.

- Men eftersom det er dem, der bliver informeret, har man lavet en lukket kultur, hvor det ikke kommer ud i offentligheden. Så reelt er det her symptombehandling, siger han.

Problemet er altså, at de ansatte har ytringsfrihed i juridisk forstand, ikke de facto.

- Det er jo ikke, fordi medarbejderne i Skat ikke ved, hvad der er i vejen. Men de går ikke ud i offentligheden, for så ved de, at deres ansættelse er på spil. Det kan vi se på de sidste 10-15 års skandaler, siger han.

Derfor vil en whistleblowerordning også kunne lægge ansvaret tilbage til medarbejderen. Hvis en kommune løbende oplever sager, kan det blive en måde at sige, at man allerede har imødekommet problemet og derfor ikke kan forstå, at der ikke er blevet indberettet.

Men ifølge Rasmus Willig er det reelle problem årsagen til det:

- Når man ikke længere tør ytre sig om ting, offentligheden burde have kendskab til, så bliver det i værste fald en ineffektiv, omkostningstung spændetrøje, der bliver et klart signal om, at ytringsfriheden er under pres. Og i stedet for at sikre den får man et nyt administrativt lag, siger han.

Slå koldt vand i blodet
Ifølge kommunen.dk's opgørelse har 65 kommuner endnu ikke taget stilling til, om de vil have en whistleblowerordning eller ej.

Men de kommer før eller senere til at skulle bestemme sig, fordi EU har vedtaget et direktiv, der pålægger medlemslande og dermed danske kommuner at indføre en ordning, om de vil det eller ej.

Først har staterne dog to år til at beslutte, hvordan de vil have, at direktivet skal tilpasses og implementeres i en national kontekst.

I Danmark er det et implementeringsudvalg under Justitsministeriet, der skal tage stilling til det, forklarer Jens Christian Gjesing (S), der er byrådsmedlem i Haderslev, repræsentant for KL i EU og ordfører for EU's regionsudvalg på direktivet.

- Jeg har ikke her i Haderslev Kommune taget initiativ til at lave en ordning af samme grund, siger Jens Christian Gjesing.

- Der er god grund til at slå koldt vand i blodet ude i kommunerne og vente på, at den gruppe fortolker, hvordan vi skal forholde os til det her, siger han.

Direktivet betyder, at alle offentlige myndigheder med over 10.000 indbyggere eller med 50 ansatte eller derover skal have en whistleblowerordning. Hvordan man så vil gøre det, kan være forskelligt, forklarer Jens Gjerding.

Der er god grund til at slå koldt vand i blodet ude i kommunerne og vente på, at den gruppe fortolker, hvordan vi skal forholde os til det her.

Fire ting er dog vigtige og ligger fast i direktivet, forklarer han:

Man skal sikre fortrolighed for whistlebloweren, som altid har krav på en bekræftelse på, at der sker noget. Samtidig skal en upartisk person håndtere henvendelsen. Og der må ikke være nogen form for repressalier for folk, som bruger systemet.

Som ordfører for regionsudvaget på direktivet har han arbejdet for, at systemet blev mindre stift. Nu er det blevet muligt, at det ikke kun er én kommune, som skal have en ordning, men at flere kan gå sammen i en slags erhvervsfællesskaber, som vi for eksempel kender det fra brandenheder.

- Jeg mener, at det helt afgørende for at få det til at fungere er, at vi skal lave det i meget åbenhed, så det ikke bliver en form for mistænkeliggørelse og mistillid. Det vigtigste og bedste er at være helt åbne, siger han, for der er jo altså Britta Nielsen-sager, som han siger.

Kim Korsholm er heller ikke i tvivl om, at en whistleblowerordning vil være smart, hvis der er et broddent kar som i Britta Nielsen-sagen.

- Tryghed er jo ikke stærkere end det svageste led. Hvis der er et sted, hvor vi har overset noget, må vi sige, at det var ærgerligt. Men det tror jeg også var opstået, hvis vi havde en whistleblowerordning, siger han.

Heller ikke ifølge Rasmus Willig haster det med at få oprettet flere ordninger.

- Det går simpelthen for stærkt på det her område. Næste skridt vil være selvstændige skoler og sygehuse. Udadtil vil det jo betyde, at der altid er en måde at påpege uregelmæssige forhold, men hvis indretningen af ordningerne er uigennemsigtig, mister de deres legitimitet og formål, siger han.

Om EU's direktiv får skabt mere orden på prærien må tiden vise.

Nej tak

- I 2019 sagde Allerød, Glostrup, Høje-Taastrup, Næstved og Varde kommuner nej tak til at indføre en whistleblowerordning.

- Tidligere har Vallensbæk, Vordingborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Middelfart og Odense kommuner sagt nej.

- Helsingør og Fredericia overvejer stadig.

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet