Højvande ved kysterne og skybrud er ikke alene om at udgøre oversvømmelsestrusler i Danmark - stigende grundvand er et problem adskillige steder i landet.
Højvande ved kysterne og skybrud er ikke alene om at udgøre oversvømmelsestrusler i Danmark - stigende grundvand er et problem adskillige steder i landet.
Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Vandet vælter op og ind - nu skal der handles

Hvem skal finde løsninger, udføre arbejdet - og betale - for skaderne, klimaforandringer påfører os? Konference tog fat på en højaktuel diskussion.

klimatilpasning

Af Morten Guldberg | [email protected]

- Forestil dig, at du sidder med et stort stykke chokolade hver dag. Falder du for fristelsen til at spise det, har det ingen umiddelbare konsekvenser, og det smager jo dejligt. Men tænker du dig om, ved du jo også godt, at der bliver en pris at betale på et tidspunkt ude i fremtiden, hvis du bare fortsætter.

Stewie Swenne, leder af afdelingen for internationalt samarbejde i Flanderns miljøagentur, tog det pædagogiske værktøj i brug, da han indledte Danmarks første, nationale konference om klimatilpasning i Horsens 23.-24. oktober.

Tænker man klimaforandringer som chokolade, fornemmer man, hvor belgieren vil hen. Konsekvenserne viser sig i det lange perspektiv, men venter vi med at sætte ind, vokser de os over hovedet.

Og mens vi har travlt med at snakke klimaforebyggelse og CO2-begrænsning, vokser behovet for effektiv klimatilpasning i forhold til de forandringer, som allerede er slået igennem.

Effekten kommer langt senere
Det ved man alt om i Flandern, hvor oversvømmelser og stigende hav/grundvand har mærkbare konsekvenser, som man må forholde sig til. Og belgierne er ikke alene. I EU alene koster klimaforandringer 12 mia. euro om året, og det tal bliver næppe mindre. Over de kommende årtier vil store landområder stå under vand og byer blive ubeboelige uden målrettet indsats og nytænkning.

- Selv med store tiltag nu får vi først effekten om 30-50 år. Selv hvis det lykkes at begrænse temperaturstigningerne til en enkelt grad, bliver konsekvenserne omfattende. 

I Flandern arbejder vi sammen med ind- og udland, fordi samarbejde er nødvendigt for at forhindre konsekvenser af stigende vandniveau. Vand kender ingen grænser, og vi kan spare mange penge ved at samarbejde og tage større beslutninger, sagde Stewie Swenne.

Og det var blev netop hovedbudskabet fra klimakonferencen i Horsens: behovet for samarbejde og politisk styring.  

Ikke blot i de store linjer på tværs af landegrænser, men også kommuner og regioner imellem og på Christiansborg, hvor klimatilpasning har svært ved at finde stemme i den politiske diskurs.

Ikke så sexet som fly og røde bøffer
For mens politikere og interesseorganisationer flittigt snakker klima og CO2, er det langtfra så fashionabelt at forholde sig til klimakonsekvenser. Som en af konferencens deltagende politikere, byrådsmedlem i Horsens Paw Amdisen (SF) tørt bemærkede:

- Det er knap så sexet at tale om dræning og kystbeskyttelse som om flyrejser og røde bøffer.

Klimakonferencen havde fokus på løsningsmodeller for specielt områder med stigende grundvand og behov for kystsikring. 

Det er ikke, fordi der mangler behov for handling. Herhjemme viser klimaforandringer sig også med tiltagende skybrud og 100 års hændelser, som dukker op i hyppigere intervaller. 

International opmærksomhed om danske projekter
Danmark er langt med både forskning og konkrete tiltag, som tiltrækker international opmærksomhed. Coast to Coast samarbejdet om klimatilpasning i Region Midtjylland er et delvis EU-finansieret projekt, som har høstet international anerkendelse, men på flere punkter kan indsatsen effektiviseres mærkbart, ikke mindst fordi der ikke er fastlagt en overordnet strategi for klimatilpasnings-indsatsen i Danmark. 

I øjeblikket ligger aben hos kommunerne, som forholder sig til umiddelbare problemer, men konferencens deltagere efterlyste over en bred kam både bedre samarbejde og national styring.

- Vi har et markant behov for, at staten træder tydeligere ind på banen og i en diskussion af, hvem der skal betale for klimatilpasningen. Hvordan skal klimatilpasning prioriteres i forhold til 70 pct. reduktion af CO2? Det haster med at komme i gang, for uden samarbejde bliver indsatsen for sen, for lille og for dyr, sagde Inge Nilsson, seniorkonsulent i tænketanken Concito. Hun blev suppleret af Helle Katrine Andersen, afdelingschef  i Danva, interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber.

-  Vi skal have ændret lovgivningen, der ikke er gearet til at håndtere moderne problemer. Vi skal have mål, så kommunerne kan lave planer, som vandselskaberne kan arbejde efter.  Og vi skal have lavet medfinansierings-reglerne om, så vi ikke er bundet af 25 pct. medfinansiering fra kommunerne i projekterne, understregede hun.

Stigende grundvand en udfordring for alle
Stigende grundvand er en fælles udfordring for hele landet, også kommuner, som ligger langt fra kysterne. Det terrænnære grundvand under jorden, men over lerlag m.m., stiger på grund af både højere havvand, nye nedbørsmønstre og kloakrenoveringer.

Her konkluderede Carsten Christiansen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon, at der udover flere data og forundersøgelser er brug for et organisatorisk og lovgivnings-setup, som kan håndtere problemerne, man står med rundt om i kommunerne i dag.

Klimatilpasningskonferencen mundede ud i en række opfordringer og løsningsforslag, som går videre til ministerier og politikere på Christiansborg, regioner og kommuner. Det er tanken, at konferencen skal gentages.

Energi & forsyning

Klima

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet