Nu skal der skabes overblik over løsninger, der aflaster borgere og plejepersonale i sundhedssektoren, skriver Anders Lyck Fogh-Schultz.

Eksperter anslår, at vi som samfund vil mangle op imod 40.000 SOSU-ansatte i 2029. 

Før årsskiftet satte regeringen 425 millioner kroner af til at ansætte yderligere 1.000 SOSU-assistenter som led i den velfærdsaftale, der blev indgået i forbindelse med finansloven. I 2022 og 2023 stiger det årlige beløb til 450 millioner kroner og fra 2024 sættes det op til 500 millioner kroner årligt. 

I alt bliver der, ifølge Finansministeriet, afsat ca. 1,9 mia. kr. til mere omsorg og nærvær i ældreplejen. 

Men penge løser ikke problemerne alene. Det handler mindst lige så meget om uddannelse, rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft på SOSU-området. Udfordringen er nemlig, at siden 2015 er antallet af ansøgere til social- og sundhedsuddannelserne faldet med omtrent 40 procent. 

Tal fra KL viser, at der i dag findes omkring 95.000 beskæftigede social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og at der i gennemsnit de seneste år er blevet uddannet 5.500 årligt. Samme tal viser, at vi skal op på 8.500 nyuddannede hvert år for at opretholde det nuværende kommunale serviceniveau.

Covid-19 har åbnet øjnene

1.000 nye SOSU-assistenter er selvfølgelig en start, men der skal meget mere til. Der er behov for at tænke nyt på området. 

Der er slet i ret ikke hænder nok. Hverken nu eller i fremtiden. 

Derfor er min holdning klar: Lad velfærdsteknologi og hjælpemidler være del af løsningen.

Under covid-19 pandemien har nye løsninger set dagens lys, og velfærdsteknologi har fundet ny anvendelse i mange kommuner, bl.a. fordi teknologierne har kunnet aflaste i sundhedssektoren og har været et supplement til plejen i en tid med udfordrede fagressourcer. 

For at belyse velfærdsteknologiens mange anvendelsesmuligheder i den offentlige serviceproduktion på velfærdsområdet har CareNet, det nationale netværk for velfærdsteknologi fastlagt det faglige tema for 2021: Færre hænder, mere omsorg. 

Et af initiativerne er et nyt Teknologioverblik over løsninger, der kan kompensere og supplere på sundheds- og velfærdsområdet. CareNet opfordrer producenter, leverandører og aftagere af velfærdsteknologi til at melde løsninger ind, som kan fremtidssikre velfærden i de danske kommuner ved at sikre, at teknologi bliver en ressource. 

Fire friske eksempler

Her er fire aktuelle eksempler på, hvordan teknologi kan aflaste, effektivisere og fokusere plejen:

Virtuelt træningsværktøj til praktisk træning af kliniske procedurer: Med en VR Trainer kan sundhedspersonale træne kliniske procedurer virtuelt og opnå praktisk rutine. Der kan trænes efter behov, uden det kræver undervisere eller træningsfaciliteter. Træningen kan ske lokalt i de enkelte afdelinger, når det passer ind i hverdagen. 

Social robot til ældre: Robotten Sanbot fra Yodaway modvirker ensomhed blandt ældre borgere, supplerer den menneskelige kontakt mellem sundhedspersonale og borger, og giver således personalet mere tid til andre relevante opgaver. Den sociale robot holder den ældre borger meningsfuldt aktiveret med live-kontakt til familie og venner, selv om de er langt væk.

Intelligente knapper i eget hjem: Klikkit fra Hablab, fungerer gennem intelligente knapper, der holder plejepersonalet opdateret om behandling i hjemmet. Klikkit hjælper med at huske dagens rutiner og underretter plejepersonalet, hvis noget ikke er, som det skal være. På den måde skaber løsningen et bedre flow i plejepersonalets hverdag med færre utilsigtede hændelser, plejetid frigives til borgere med størst behov, adgangen til dokumentation lettes samtidig med at borgerne kan være mere selvstændige.

Dynamisk madras til immobile borgere: Løsningen NoDec Wizard fra ZiboCare består af teknologi til vendinger og vekseltryk. Madrassen hjælper, når borgere eller patienter bliver immobile, og plejebehovet stiger. Madrassen kan foretage automatiske vendinger, hvilket mindsker risikoen for tryksår og behovet for sårplejeprodukter. Derudover kan madrassen frigive ressourcer til personalet. Løsningen tilbyder bedre arbejdsmiljø og velvære samt større uafhængighed af skemalagt pleje.

Eksemplerne viser, på hver deres måde, at velfærdsteknologi kan bidrage positivt til at fastholde velfærdsniveauet i de danske kommuner ved især at frigive medarbejderressourcer til borgere med størst behov.