Regeringens sundhedsudspil kan se frem til modstand i kommunerne. Her er der nemlig en generelt bekymret stemning, viser en rundspørge blandt borgmestre og formænd for sundhedsudvalgene, som kommunen.dk har gennemført i døgnet efter fremlæggelsen af udspillet.

50 har svaret, og halvdelen af dem angiver, at de overvejende er bekymrede frem for begejstrede for regeringens sundhedsudspil.

'Det sælges som “mere lokalt og mere nationalt”. Jeg vurderer det til at være “mindre lokalt og mere centralisering”,' formulerer en udvalgsformand det.

Så kunne man forledes til at tro, at den anden halvdel er begejstret, men det er imidlertid ikke tilfældet. Kun en tredjedel svarer, at de overvejende er begejstrede frem for bekymrede. De resterende fortæller, at de er ‘eftertænksomme’, ‘optimistiske’ eller ‘spændt på, hvad det kommer til at betyde for min kommune’.

Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, er blandt de bekymrede. Han uddyber over telefonen:

- Jeg er vagtsom. Jeg ved jo godt, at ved en opgaveoverdragelse mellem forskellige offentlige instanser skal man holde utroligt godt øje med, om pengene følger med – selv når man bliver lovet det. Den vagtsomhed lærer man jo hurtigt, når man bevæger sig ud i byrådspolitik. Der har jeg været i 21 år, og min erfaring er, at det ikke er altid, pengene følger med, selvom det er blevet lovet, så vi følger med med både lup og lommeregner.

Overdragelsen af opgaver kan gå hen og blive en udfordring. For kommunerne vil, hvis udspillet vedtages, få størstedelen af regionernes opgaver. Herunder specialundervisning, det specialiserede socialområde og kollektiv trafik – og sundhedsfællesskaberne, som skal tage sig af sygehusdriften, kan også i høj grad betegnes som en kommunal opgave, da både borgmestre og udvalgsformænd er at finde i det politiske lag her.

Tror ikke på gennemførelse
En af grundene til nervøsiteten beskriver en udvalgsformand således i rundspørgen:

‘Mere bureaukrati, manglende demokrati, ingen svar på de store udfordringer som personale, prioriteringer, stor udflytning af opgaver til kommunerne hvor der ikke er ekspertise eller økonomi (de afsatte midler er peanuts), pres på de øvrige velfærdsopgaver.’

Netop spørgsmålet om ekspertise står udvalgsformanden ikke alene med. Over halvdelen af de politikere, der har svaret, fortæller, at der i øjeblikket mangler praktiserende læger i deres kommuner.

En anden svarer, at hun ‘pr. definition altid er bekymret for, om der følger tilstrækkeligt med (de altid lovede) penge med. Det er nemlig ikke erfaringen.’

Den oplevelse er der også overvejende enighed om. Et pænt flertal svarer således, at de forventer, at udspillet kommer til at koste kommunerne penge, mens knap hver fjerde vurderer, at det bliver en udgiftsneutral reform for kommunerne. De resterende ved det ikke.

Og selvom regeringen forventer, at udspillet vil indebære, at der frem til 2025 frigøres 1,5 mia. kr. i sparet administration, tror et solidt flertal af de politikere, der har svaret på undersøgelsen, ikke på, at det kan lade sig gøre. Det tror hver fjerde til gengæld. De resterende ved ikke.

Men måske politikerne går rundt og er bekymrede uden grund. For politikerne er i rundspørgen blevet bedt om at vurdere på en skala fra 1-10, hvor 1 er slet ikke overbevist og 10 er meget overbevist, om de tror, udspillet bliver gennemført. Her svarer politikerne i gennemsnit 5,3.

Og går man længere ned i data, kan man se, at personer, som har angivet, at de er bekymrede, også i lavere grad tror på, at udspillet bliver gennemført, mens personer, som er begejstrede, i høj grad også tror på, at udspillet bliver gennemført.

Musklerne er der
Som udgangspunkt tror kommunerne dog, at de har musklerne til at løfte opgaven. Direkte adspurgt ‘Mener du, kommunerne har musklerne til at kunne bære de regionale opgaver, som med udspillet vil blive flyttet over på kommunerne?’ svarer et flertal, at det mener de, når der bare følger penge med til opgaverne. Godt hver fjerde tror ikke på, det kan lade sig gøre, mens de resterende blandt andet udtrykker en bekymring for, om de små kommuner kan leve op til de opgaver, de nu skal løfte.

De muskler mener blandt andre Henrik Hvidesten (V), borgmester i Ringsted, at kommunerne har. Så længe finansieringen følger med:

- Jeg er faktisk som udgangspunkt ret begejstret. Jeg synes egentlig, at udspillet gør det helt rigtige, nemlig at styrke det nære sundhedsvæsen, hvor folk bor og lever. Det vil jeg gerne som borgmester i en kommune. Det tror jeg gavner borgerne, at vi kan løse flere sundhedsopgaver tæt på, siger Henrik Hvidesten.

Politikerne er også i overvejende grad tilfredse med kommunernes indflydelse i de nye sundhedsfællesskaber, hvor borgmester og en relevant udvalgsformand fra alle kommuner, den adm. direktør for akutsygehuset og øvrige sygehuse i fællesskabet samt den adm. direktør for psykiatrien, et medlem af sundhedsforvaltningens bestyrelse og to repræsentanter fra almen praksis skal udgøre den politiske overbygning i sundhedsfællesskabet.

Det svarer i hvert fald over halvdelen af politikerne, mens hver femte er direkte utilfredse. Resten har svaret andet – heriblandt ‘Jeg tror, vi kommer til at have for lidt fokus på sygehusene, og at det i højere grad bliver er embedsmandsshow’.

Udligningen bekymrer

En af de ting, som bekymrer både borgmestre og udvalgsformænd er, at udligningsreformens sammenbrud fra sidste forår spøger i kulissen. Finansminister Kristian Jensen (V) lovede ellers ved præsentationen af sundhedsudspillet onsdag, at hvis Venstre igen får regeringsmagten, vil udligningsreformen være først på listen over opgaver, der skal løses:

- Økonomien til kommunerne skal reguleres i den udligningsreform, som er en bunden opgave, der skal løses kort tid efter valget. For kommunerne skal selvfølgelig have noget økonomi med, når de overtager opgaver fra regionerne, sagde han.

Men den køber borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen (S) ikke:

- Jeg kan simpelthen ikke få de der penge til at passe, som er i udspillet. Jeg forstår godt, at Kristian Jensen siger, at vi skal have udligningsreformen på plads, inden det her træder i kraft. Men den øvelse har vi prøvet en gang før. For da vi fik beskæftigelsesreformen, skulle vi også følge op på at få udligningsreform på plads, men det kunne de ikke finde ud af i Folketinget, siger han.

Jan Petersen bekymrer sig dog ikke mere for sundhedsudspillet, end at han ikke rigtigt forventer, at udspillet bliver vedtaget:

- Det her bliver jo afvist, hvis der kommer et regeringsskifte. Det er jo det, partitoppen siger. Og kommer der ikke et regeringsskifte, må vi ind i kampen om detaljen, og her bliver det største slagsmål, at hvis de ikke formår at lave en udligningsreform, der tager højde for de forskelle, der er mellem land og by og mellem lavindkomst og højindkomst. Hvis ikke man korrigerer på en bedre måde for det, så forstærker den her model sådan set de uligheder, vi har i landet.

Herunder ses hovedtrækkene i regeringens forslag til sundhedsreform.