Folketingsmedlemmerne slås indbyrdes på Twitter. Kommunalpolitikerne boltrer sig i borgerdialog på Facebook. Statsministeren fremviser hjemmebag på Instagram, alt imens flere og flere offentlige ledere kommer til tasterne på LinkedIn. De sociale medier tjener forskellige formål og har forskellige målgrupper. Tilsammen giver de et ganske nuanceret billede af både den politiske og administrative ledelse i den offentlige sektor, men hver for sig gør de os blinde for kompleksiteten. Politikere og embedsmænd behøver ikke tale sammen på sociale medier, men de vil se nye sider, hvis de kigger hinanden over skulderen.