Trivsel, rekruttering og ledelse rummer nøglen til bedre ældrepleje

Torsdag bragte TV2 sin omstridte dokumentar med skjulte optagelser fra to plejehjem i Aarhus og Randers. Dokumentaren, som har udløst både politianmeldelser, sigtelser, krav om forbud, fyringer m.m., dokumenterer omsorgssvigt for to demensramte beboere på de to plejehjem. Kommunen.dk bad tre socialudvalgsformænd fra kommuner i tre regioner om at se udsendelsen og reflektere over problemstillingerne, som rejses.

Lars Schmidt (DF), Sorø Kommune 

Hvad gjorde stærkest indtryk på dig i dokumentaren?

Den måde medarbejderne håndterede problemerne for svage og udsatte borgere. Det er chokerende, at man kunne være så ligeglad med ældre borgere, som har brug for hjælp. Jeg havde nok ikke forestillet mig, at man kunne behandle mennesker på den måde, og forhåbentlig foregår det ikke sådan mange steder.

Hvad kan man gøre for at forebygge lignende situationer?

Vi skal finde folk med hjertet på rette sted og klæde dem ordentlig på til opgaven, så de er udstyret med de rette kompetencer. Vi skal væk fra halvhjertede kommunale og nationale løfter om puljer og løft og istedet se realistisk på selve økonomien. Det koster, for der bliver flere og flere opgaver, som bliver mere og mere komplekse. Og det koster med medarbejdere og kompetencer. Området skal tilføres flere ressourcer. Og så skal vi bringe en kultur ind, så man ikke accepterer det, vi så.

Giver udsendelsen anledning til at genoverveje klagevejene i det sociale system i din kommune?

Pårørende skal selvfølgelig have mulighed for at klage, og jeg synes, vi har et fornuftigt system i Sorø. Jeg bringer altid en klage videre, og vi har da også haft en enkelt sag, som vi måtte agere på. Men det er et problem, når kommuner kontrollerer sig selv eller den samme nabokommune. Kan man systematisere et tværfagligt samarbejde kommunerne imellem, så man aktivt inddraget på tværs og ikke er kontrollant i samme kommune, vil det være en god vej at gå.

Hvor slemt skal det være, før forvaltningen bringer klagesager videre til udvalget?

Politikerne skal være en form for vagthund, og vi sætter retningslinjerne. Og min forvaltning ved, at hvis der opstår sager, som jeg kan forvente at læse om i pressen, bliver jeg meget gal, hvis jeg ikke er orienteret. Det vil jeg simpelthen Ikke acceptere.

Føler du dig som politisk ansvarlig tilstrækkelig tæt på driften i det sociale system til at kunne foregribe svigt og fejl?

Jeg er meget tæt på driften med daglig kontakt med forvaltningen. Og det prioriterer jeg højt. Vi har et politisk ansvar for, at skibet sejler i rigtig retning. Men jeg er også bevidst om, at ting sker, hvor mennesker arbejder, så jeg vil ikke udelukke, at det samme vil kunne ske hos os.

Der er mangel på sosuer - er det en forklaring på problemerne, og vil udsendelsen øge problemet?

Udsendelsen vil ikke fremme lysten til at gå ind faget, men det er ikke problemet. Vi skal gøre det attraktivt at være i plejesektoren. I Sorø har vi ingen problemer med at få sosuer, og jeg tror det skyldes, at vi har fokus på trivsel og arbejdsmiljø. Vi skal passe på med at stramme så meget med krav og arbejdstempo, at for få har lyst til at komme ind i faget.

Hvad er den største udfordring i den sociale pleje - og hvordan pokker er vi endt her?

For det første har vi ikke været gode nok til at tale hvervet op. Ældreplejen har bare været en opgave, som skal løses i forbindelse med tal og budgetter etc. Vi skal have fokus på det menneskelige aspekt, og det vigtige i opgaven med at tage os godt af vores ældre.

Åse Kubel Høeg (V), Viborg Kommune

Hvad gjorde stærkest indtryk på dig i dokumentaren?

Den forråelse i sproget og den mangel på omsorg, som dokumentaren viste. Men det kommer ikke bag på mig. Der vil altid være en eller to på en arbejdsplads, som hopper over, hvor gærdet er lavest, så man vil kunne finde samme situationer mange andre steder.

Hvad kan man gøre for at forebygge lignende situationer?

Kigge på dem, som skal rekrutteres. Startede som sygeplejeelev som 18-årig og har altid været glad for mit fag, men hvis ikke man er udstyret med et omsorgsgen, så det være lige meget, hvor meget man bygger på af kompetencer. Så bliver det aldrig godt. Problemet lige nu er, at for mange skal igennem, og det er ikke alle, som er egnede til faget. Næste punkt er ledelse. Her er det så vigtigt, at man er opmærksomme på signalerne, lytter med til snakken i kaffepauserne. Det er ofte meget synligt - lige så snart sproget udvikler sig i en forkert retning, har man et problem.

Giver udsendelsen anledning til at genoverveje klagevejene i det sociale system i din kommune?

Vi har tit møde med pårørerende med anker, og det tager vi altid alvorligt. Men ofte er der jo to sider i en sag. Lige nøjagtig med hensyn til demente kræver det noget særligt at håndtere klagerne. Vi lytter rigtig meget til de pårørende, også pårørende som er meget krævende, og her er det vigtigt at lytte til alle. Men det vil ikke forhindre lignende ting i at opstå. Dem, der siger 'det ikke foregår hos os', har ikke ret.

Hvor slemt skal det være, før forvaltningen bringer klagesager videre til udvalget?

Oftest er det modsat, hvor det er politikerne, der bliver skrevet til. Så inviterer vi til møde sammen med forvaltningen, og det sker med jævne mellemrum. Jeg tror ikke, at det nødvendigvis altid er et spørgsmål om ressourcer. 

Føler du dig som politisk ansvarlig tilstrækkelig tæt på driften i det sociale system til at kunne foregribe svigt og fejl?

Jeg er ikke tæt på driften, og det skal jeg heller ikke kloge i med den faglige baggrund, jeg har. Men vi tager alle klager alvorligt og tager som udgangspunkt altid borgerens parti. 

Der er mangel på sosuer - er det en forklaring på problemerne, og vil udsendelsen øge problemet?

Hver gang der er dårlige sager, hjælper det ikke på rekrutteringen. Det er jo ikke Ikke et højstatus-fag. Alene måden, som nogen omtaler sig selv på som 'kommunale røvvaskere', er med til at tale faget ned. Uddannelsen fejler ikke noget, men når eleverne kommer ud i praktik, skal vi være bedre til at tage dem alvorligt. De vil ikke kaldes 'eleven' men ved navn, og de vil inddrages. Vi skal skabe et studiemiljø, som er spændende. Eleverne kommer med glimt i øjet og masser af ideer. Så duer det ikke, hvis de mødes af desillusionere medarbejdere, som bare siger, at 'det har vi prøvet før'.

Hvad er den største udfordring i den sociale pleje - og hvordan pokker er vi endt her?

Det er ikke bare et spørgsmål om tilstrækkeligt med varme hænder længere. Vi oplever en afmatning inden for den sociale sektor efter for mange planer og omstruktuereringer, det er et krydspres at opleve stadig større krav til effektivisering og til omsorg fra mere krævende pårørende. Det skal man kunne tackle for at gå ind i faget, og her ender nogen, som ikke burde være der. Derfor er det en lidt trist status, som dokumentaren illustrerer, og den vil man desværre kunne se mange steder også. 

Kaj Johansen (S), Middelfart Kommune

Hvad gjorde stærkest indtryk på dig i dokumentaren?

Omgangstonen og den manglende respekt overfor de to ældre mennesker, kommer bag på mig - der har været fokus på kulturen og måden at omgåes borgere i flere år, og så ser man alligevel en forråelse, som kan være svær at forstå.

Hvad kan man gøre for at forebygge lignende situationer?

Dokumentaren er en anledning til reflektion, og i min kommune vil vi bruge anledningen til at gøre status over, hvordan vi håndterer hele området. Det er rigtig godt, at der er kommet fokus på det, så man på politisk niveau sikrer rigtige rammer og status til de medarbejdere, som beskæftiger sig med faget. Den opgave ligger hos os politikere. Dernæst kræver det ledelsesmæssig opmærksomhed. Hvad har vi fokus på, og har vi den rigtige kultur? Det handler også om andre steder end plejehjemmene, vi skal have chefer, som kan sætte det i spil. Og endelig er der brug for, at medarbejdere reflekterer over, hvordan man arbejder. I dokumentaren er der flere hjælpere inde omkring den samme borger, og det bliver til tider til noget medløberi. Så det er vigtigt at få lavet nogle aftaler medarbejder imellem. Hvad gør man, hvis man oplever noget, som ikke er ok?

Giver udsendelsen anledning til at genoverveje klagevejene i det sociale system i din kommune?

Jeg tror, der er stor forskel på store og små kommuner. Vi er en relativ lille kommune, hvor det er lettere at få overblik i forhold til de større kommuner - systemer kan blive for store. Vi har et godt samarbejde med ældreråd og Ældre Sagen. Langt de fleste klager kommer via henvendelse til mig, Og så løser vi problemerne i den rækkefølge. Men kan skal passe på med at tro, at tilsyn og klagemulighed skal løse alle problemer i forhold til den grundlæggende snak om, hvordan vi skal drive området. 

Hvor slemt skal det være, før forvaltningen bringer klagesager videre til udvalget?

Forvaltningen og det enkelte plejehjem løser de fleste problemer selv. Hvis uenigheden handler om politik, rammerne og serviceniveauet, hvis det klager af større karakter, skal det hurtigt til os. Klageområdet handler også om forventningafstemning. Der er en stor forventning til velfærdsområdet, normering etc. Vi har et gab mellem forventninger og den økonomi, vi har til at løse opgaven. Hele afbalanceringen er en udfordring. 

Føler du dig som politisk ansvarlig tilstrækkelig tæt på driften i det sociale system til at kunne foregribe svigt og fejl?

Det gør jeg. Dels fordi vi er en lille kommunne, og dels fordi jeg selv er socialpædagog og interesserer mig meget for faget og de fora, hvor det giver mening at være med. 

Der er mangel på sosu'er - er det en forklaring på problemerne, og vil udsendelsen øge problemet?

Det, man ser i udsendelsen, er måske grunden til, at der er mangel på sosuer. Jeg tror desværre rekrutteringen bliver et endnu større problem de kommende år, hvor plejebehovet vokser. Udseendelsen vil næppe øge interessen, men det er et mere grundlæggende problem end som så. 

Hvad er den største udfordring i den sociale pleje - og hvordan pokker er vi endt her?

Vi er endt her i nogle situationer, men vi skal passe på ikke at sige, at det her er det fulde billede, man ser i dokumentaren - der er også rigtig mange gode oplevelser. Jeg får rigtig tit en opringning fra pårørende, som takker for støtte og pleje af deres ældre familiemedlem, så virkeligheden er nuanceret. Men det skal ikke bagatellisere problemerne. Hvis der ikke er tilstrækkelig ledelsesmæssig fokus, sker der langsomt nogle forråelsesprocesser, og her er det i høj grad en ldelselsopgave at sætte trivsel på dagsordenen.