Robotter giver flere ressourcer til genoptræning 

Fagpersonale knokler hver dag for at give borgerne den optimale rehabilitering. Forskningen viser nemlig, at tidsvinduet for effekten af en given rehabiliteringsindsats er størst i de første tre-seks måneder, efter skaden er sket. Det batter at træne med høj intensitet og så meget som muligt for at stimulere hjernens neuroplastiske egenskaber. 

Dilemmaet er dog, at det slider hårdt på rehabiliterings-personalets fysik at hjælpe patienterne optimalt, ligesom tiden er begrænset. Hvis nogen får mere træning, bliver det på bekostning af andre patienter.  

Derfor er det et faktum, at der for mange danske patienters vedkommende er forstemmende langt mellem den faktiske mængde genoptræning og den anbefalede mængde. Selvom der er masser af vilje og viden til stede. 

Farlig passivitet

For eksempel får en borger her i Danmark normalt højst 20 gentagelser af en fodøvelse, der skal forebygge spidsfod, dropfod, ødemer, blodpropper i benene med mere. Det er realiteterne, selvom alle enige om, at der helst skal være mindst 100 gentagelser af øvelsen.

For hver uge man ligger inaktiv i en seng, mister man fire procent af sin muskelmasse, leddene bliver gradvist mere og mere stive, og risikoen for blodpropper stiger markant. Det gælder om at holde den store lårmuskel i gang, så det ikke ender med, at patienterne bliver endnu dårligere.

Den gode nyhed er, at man faktisk godt kan få markant mere genoptræning, vel at mærke uden at overbelaste fysioterapeuter, sosuer, sygeplejersker og ergoterapeuter. Det har flere kommuner fået øjnene op for.

Robotter vinder frem

Kodeordet er robotteknologi. Rehabiliteringsrobotter er godt i gang med at vinde indpas i  sundhedssektoren, og personalet er generelt meget positive over for at få ”robotter som kolleger”, og for patienterne er robotteknologier blandt andet gode til at facilitere behovet for selvtræning, som de enkelte kommuner har stort fokus på i disse år. 

Efter grundige afprøvninger lokalt har en stribe aktører her i Danmark valgt at bruge robotter til at intensivere genoptræning, øge selvtræningen og samtidig aflaste personalet fra for mange og for tunge løft. Inden for brug af robotteknologi til træning af sengeliggende er frontløberne her i Danmark blandt andre Vestdansk Center for Rygmarvsskade under Regionshospitalet Viborg, Neuronord i Frederikshavn, NeuroCenter Østerskoven i Hobro, det private center NeuroRehab i Aalborg samt Odense Universitetshospital. Alle bruger de en robot opfundet i Aalborg, som også vinder frem inden for rehabilitering i USA, Tyskland, England, og Frankrig. 

Når en fysioterapeut manuelt hjælper en lammet eller svækket patient med træning, er det meget belastende ensidigt gentaget arbejde. Arbejdsmiljøgevinsten er stor ved at undgå at skulle løfte de 15-20 kilo, en voksen patients ben vejer. Eller endnu mere, hvis patienter tilhører den voksende gruppe af svært overvægtige.

Også udenfor kontortid

Når træningen foregår i samarbejde med en rehabiliteringsrobot, kan en fysioterapeut øge sin kapacitet til næsten det dobbelte. Regnestykket hænger godt sammen, fordi en robot på månedsbasis koster en fjerdedel af en fysioterapeutløn.

Fysioterapeutens faglighed går ikke fløjten, fordi han eller hun bruger sin viden og vurderinger til at bygge det personlige træningsprogram på robotten, som den enkelte patient har brug for.

På plejehjem er der i weekenden kun sjældent træning, fordi fysioterapeuterne primært arbejder 8-15 på hverdage. Med en robot, der kan rulles rundt fra stue til stue, er der derimod også mulighed for, at borgerne kan få aktiveret deres ben og fødder udenfor ”almindelig kontortid”. 

Masser af gevinster

I en række af de fysisk hårdeste job i plejesektoren kan robotteknologi altså både være med til at forebygge arbejdsskader og frigøre medarbejderne til at udføre mere komplekse og værdiskabende opgaver. Gevinsterne er mange: Øget livskvalitet og selvhjulpenhed, sundere arbejdsmiljø for terapeuterne og højere produktivitet uden tilsvarende højere lønomkostninger.

Disse patientgrupper kan blandt andre have stor gavn af automatiseret genoptræning:

* Rygmarvspatienter.
* Patienter ramt af blodpropper/hjerneblødninger i hjernen 
* Ældre patienter på geriatriske afdelinger. 
* Patienter i respirator og andre intensiv-patienter med langvarige indlæggelser. Sclerosepatienter og ALS-ramte. 

Derfor bør kommunerne indtænke nye løsninger, som rentabelt kan bidrage til, at effektiviteten i det totale behandlingsforløb bliver optimeret. Med henblik på at patienterne kommer sig hurtigt uden unødvendige bivirkninger. 

Det er der så meget at vinde ved: For alle.