Patienterstatningen er en forening, som behandler sager om erstatning til patienter, der har været udsat for fejl i sundhedsvæsnet.
Patienterstatningen er en forening, som behandler sager om erstatning til patienter, der har været udsat for fejl i sundhedsvæsnet.
Foto: Torben Åndahl, Ritzau Scanpix

Regioner skylder millioner til patienter

Regionerne har betalt for lidt i patienterstatninger. Det slår Højesteret fast, og nu skal op mod 8.500 gamle sager gennemgås. Regningen kan samlet løbe op i mere end 100 mio. kr.

patienterstatning

Af Bruno Ingemann | [email protected]

Højesteret har afsagt en principiel dom i en sag om erstatning til en ung kvinde, som for ti år siden fik en blodprop af p-piller, og nu skal op imod 8.500 afgørelser om patienterstatning genberegnes.

Region Hovedstaden har vurderet, at sagen kan koste regionen 59 mio. kr. og føre til øgede udgifter til erstatning i årene fremover i størrelsesordenen ni mio. kr. hvert år.

De fire andre regioner har endnu ikke regnet så konkret på konsekvensen af Højesteretsdommen, men alle erkender, at det vil komme til at koste dem både tid og penge.

Skønsmæssigt drejer det sig om 2.500 sager fra Region Hovedstaden og omkring 1.500 sager i hver af de fire andre regioner.

Sagens kerne er, hvornår der skal lægges renter på erstatningen til patienten, og Højesteret slår fast, at Patienterstatningen skal tilkende renter til erstatningsberettigede patienter fra et væsentligt tidligere tidspunkt end hidtil.

Kender ikke regning

Mens Region Hovedstaden ud fra et skøn har afsat 59 mio. kr. i forventede ekstraudgifter, heraf 30 mio. kr. til renter af tildelte erstatninger og 29 mio. til ekstra administrationsudgifter som konsekvens af Højesteretsdommen, så har ingen af de andre fire regioner sat tal på.

Hun kom i behandling for en blodprop i hjernen og var efterfølgende sygemeldt i to år. Hun tænkte ikke over, at hun kunne anmelde det som en lægemiddelskade, men i forbindelse med et revalideringsforløb i 2013 gik det op for hende, at hun ikke ville kunne komme til at arbejde på fuld tid og besluttede at anmelde det som en skade.

Det fremgår af regionernes skriftlige svar til Kommunen.dk:

Region Midtjylland skriver: ”Vi afventer nærmere oplysninger fra Patienterstatning angående regionens antal genoptagelsessager, hvorfor vi desværre ikke på nuværende tidspunkt kan oplyse om, hvilken betydning Højesterets dom vil få for Region Midtjyllands økonomi”.

Fra Region Syddanmark lyder det: ”Vi ved, at der både kommer udgifter til øgede renteudgifter på erstatningsudbetalingerne og formentlig et øget administrationsbidrag til Patienterstatningen. Og så kommer vi til at bruge en del ekstra administrative ressourcer i regionen på opgaven.”

Region Nordjylland: ”Der er kalkuleret med et merforbrug i 2021. Dette er dog præget af stor usikkerhed. Der forventes ikke meget store forøgelser af de kommende års udgifter til renter til patienterne, udgiften til renter til patienter i Region Nordjylland i 2020 var ca. 2,6 mio. kr., det beløb kan måske blive øget med en-to mio. kr. pr. år. Vi forventer, at regionernes merudgifter vil føre til en forøgelse af regionernes bidrag fra staten.”

Region Sjælland: ”Da regionen endnu ikke ved konkret, hvor mange sager det drejer sig om, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med et estimat på hverken afsætning af midler til genberegnede erstatninger eller den fremadrettede konsekvens for Region Sjællands budget til patienterstatninger.”

For sene renter

Praksis har været at lægge renter på erstatningen fra en måned efter, at Patienterstatningen har modtaget de nødvendige oplysninger til at kunne beregne erstatningens størrelse, typisk sent i sagsbehandlingen, da Patienterstatningen først har indhentet oplysningerne, når det er konstateret, at der er sket en skade, som skal udløse erstatning.

Efter Højesterets dom skal erstatningsbeløb forrentes fra en måned efter, at Patienterstatningen kunne og burde indhente oplysninger til brug for udmåling af erstatningens størrelse. Det tidspunkt er ikke nødvendigvis fra sagens start, når patienten anmelder en skade til Patienterstatningen, men skal heller ikke som hidtil vente på, at Patienterstatningen tager stilling til, om en anmeldt skade kan anerkendes.

Sagen om den unge kvinde begyndte den 10. august 2016 ved byretten, som afsagde dom 14. marts 2018. Kvinden vandt over Ankenævnet for Patienterstatning, som ankede til landsretten, hvor sagen fik nogenlunde samme udfald, og så gik Ankenævnet videre til Højesteret, som afgjorde sagen endeligt 4. december sidste år til kvindens fordel og dermed også til fordel for mange tidligere og fremtidige modtagere af erstatning for fejl begået i sundhedsvæsenet.

Ekstra renter

Det fremgår af retsdokumenter, at kvinden 11. april 2013 anmeldte en lægemiddelskade til Patienterstatningen. Hun var på sidste år af lærerstudiet og ved at tage sine sidste eksamener, da hun i maj-juni 2010 blev ramt af en blodprop i hjernen efter brug af p-piller. I august 2010 blev hun fuldt sygemeldt.

Hun har forklaret, at hun grundet blødningsforstyrrelser fik ordineret p-pillerne. Efter et par måneder begyndte hun at få det dårligt og fik blandt andet synsforstyrrelser. I forbindelse med en konsultation hos en øjenlæge blev hun akut indlagt på Glostrup Hospital. Hun fik det værre og værre under indlæggelsen og blev overflyttet til Rigshospitalet. Hun kom i behandling for en blodprop i hjernen og var efterfølgende sygemeldt i to år. Hun tænkte ikke over, at hun kunne anmelde det som en lægemiddelskade, men i forbindelse med et revalideringsforløb i 2013 gik det op for hende, at hun ikke ville kunne komme til at arbejde på fuld tid og besluttede at anmelde det som en skade.

Patienterstatningen tildelte over to gange i 2015 kvinden samlet omkring to mio. kr. i erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne og svie og smerter. Selve erstatningsbeløbene har ikke været genstand for retssagerne, det har alene tidspunktet for forrentning af de tildelte beløb, og det har samlet drejet sig om lidt over 100.000 kr. ekstra, som kvinden endte med at blive tilkendt.

Patienterstatningen

  • Før Patienterstatningen blev en realitet i 1992, skulle patienterne gå via domstolene, hvis de ville søge erstatning for en skade.
  • Politikerne besluttede, at Danmark skulle have en offentlig finansieret erstatningsordning ligesom i Sverige.
  • Man vedtog derfor Patientforsikringsloven og etablerede Patienterstatningen, der skulle træffe afgørelserne efter den vedtagne lov.
  • Erstatningen og sagsbehandlingen betales af den pågældende region, hvis skaden er sket i det regionale sundhedsvæsen eller efter henvisning fra det regionale sundhedsvæsen. 
  • Sker der skader i forbindelse med den kommunale sundhedsindsats, finansieres skaden af den pågældende kommune. 

Kilde: Patienterstatningen

 

Social & sundhed

Økonomi

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet