Mistillid. Regeringskrise. En gordisk knude. Teknikaliteter.

Christiansborg er kastet ud i et politisk kaos, efter at endnu en møgsag om en minister og hendes brug af embedsværket havde sat først Eva Kjer Hansens og senere hele Venstre-regeringens politiske liv på spil.

De politiske konsekvenser var ved redaktionens deadline torsdag fortsat uklare, men sagsforløbet spiller direkte ind i debatten om rollefordelingen mellem ministre, embedsmænd, Folketinget og offentligheden i dansk politik. Politikere og embedsmænd må spørge sig selv: Hvorfor skete det nu igen? Er vi da slet ikke blevet klogere?

- Vi har været igennem et længere forløb, lød det gentagne gange fra den konservative landbrugsordfører Rasmus Jarlov, som sammen med sin partileder Søren Pape Poulsen og klimaordfører Mette Abildgaard tirsdag aften udtrykte mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

De ville ikke finde sig i at skulle igennem den ene avisforside efter den anden, en eksperthøring og et samråd, uden at ministeren på noget tidspunkt havde indrømmet, at tallene ikke var i orden. Mistilliden opstod altså på baggrund af en alt for lukket fejlkultur og manglende erkendelse af at have taget fejl. Usikkerheden om landbrugspakken startede som den ‘lille politik’, der blev beskrevet i Bo Smith-udvalgets rapport i efteråret, og den blev som så ofte før forsøgt tysset ned fremfor håndteret.

Ingen erkendelse

Dagen efter, at Rasmus Jarlov første gang havde fortalt om sin utilfredshed med Eva Kjer Hansens arbejde - på daværende tidspunkt, fordi hun lod sig påvirke for meget af Bæredygtigt Landbrug - holdt DJØF deres årlige forvaltningskonference, hvor netop håndteringen af politiske sager var på dagsordenen.

- Billedet af, at man ikke har fremlagt hele historien fra start, så den skal graves frem løbende, er den største fejl, man kan begå, sagde DF’s formand Kristian Thulesen Dahl til konferencen - noget, der virkede til at være bred enighed om blandt deltagerne.

To dage efter rullede ‘Gyllegate’, da flere forskere i Berlingske kritiserede ministeriets regnemetoder. Mandag blev De Konservative og Dansk Folkeparti inviteret til et lukket møde med embedsmændene i Miljø- og Fødevareministeriet - Eva Kjer Hansen var i Bruxelles - og efter mødet havde de to partier fortsat hver deres forklaring på, hvordan landet lå. Hver dag vinterferien igennem kom der så en ny vinkel på historien om, at tingene ikke var, som de så ud til, med landbrugspakken. Hver dag med den samme forklaring fra ministeren om, at det ikke passede. Søndag blev der holdt møde mellem de blå partier, stadig uden afklaring, og tirsdag kom så den famøse høring og det efterfølgende samråd.

- Nu giver jeg ministeren en sidste chance for at erkende, at de tal, der er blevet lagt frem, og som skulle beskrive udviklingen i kvælstofudledningen i Danmark i de kommende år, ikke har været retvisende, sagde Rasmus Jarlov i samrådet, hvortil Eva Kjer Hansen svarede:

- Jeg skal sige, at jeg har lagt tallene frem. Jeg mener, de er retvisende; jeg har hørt forskerne kritisere den måde, vi har puljet på med 2013, 2014 og 2015. Og der noterer jeg, at forskerne er uenige i den måde, vi har gjort det på. Det ændrer ikke ved, at det har været nøje forklaret, hvorfor vi har truffet det politiske valg.

Er der et alternativ?

Under hele sagsforløbet har embedsmændene på intet tidspunkt skulle stå på mål for de tal, de selv havde leveret. Var de politisk motiverede, som Eva Kjer Hansen sagde i samrådet? Var de under politisk pres? Det er klart, at man ikke i fuld offentlighed går ud og skyder på chefen, men i stedet skete der det, at anonyme kilder i Berlingske og Information fortalte om arbejdet i kulissen.

Hvad var der sket, hvis embedsmændene fra start havde skullet forklare offentligheden om det faglige belæg bag tallene i landbrugspakken? Var det blevet klart, at der var tale om et optimistisk skøn, og at det var en fejl at pulje tre år sammen til ét? Var sagen blevet hurtigt afsluttet? Var landbrugspakken stadig blevet stemt igennem? Var der fortsat tillid til Eva Kjer Hansen? Var regeringskrisen undgået?

Københavns overborgmester Frank Jensen (S), som også var medlem af Bo Smith-udvalget, fortalte på forvaltningskonferencen, at Slotsholmen ifølge ham burde lade sig inspirere af de kommunale embedsmænd, når det kom til fejlhåndtering.

- De gange, der har været begået fejl i min forvaltning, har jeg slet ikke fået lov til at tænke over, hvad der skulle lægges frem for økonomiudvalget. Embedsmændene har allerede lagt det hele frem, inden jeg er blevet orienteret, for de står til ansvar for hele borgerrepræsentationen, fortalte han.

Om den tilgang kunne have forhindret Gyllegate, er for sent at sige nu.