Kommunen.dk
MENU

Podcast: Venstre i Varde tæt på stemme-køb, da virksomhed betalte ansatte for at stemme ved opstillingsmøde

To kandidater til spidskandidat-posten for Venstre i Varde fik stemmer fra medlemmer, der enten fik hele eller dele af medlemskontingentet betalt af lokale virksomheder. I podcasten Vi nørder valg ser vi nærmere på sagen.

Mads Sørensen fik hjælp fra journalist Massimo Grillo (th) til at præsentere sig selv ved et onlinemøde forud for valget til spidskandidat for Venstre i Varde.
Mads Sørensen fik hjælp fra journalist Massimo Grillo (th) til at præsentere sig selv ved et onlinemøde forud for valget til spidskandidat for Venstre i Varde.
Foto: Massimo Grillo

I podcasten Vi nørder valg fra Kommunen.dk peger forskningslektor og ekspert i kommunale forhold Roger Buch på et misforhold mellem reglerne for partiernes interne valg af kandidater til kommunalvalget og selve kommunalvalget.

Det vil være klart ulovligt at betale for stemmer ved valget, men det var helt lovligt, da en virksomhed i Varde betalte medlemskontingententet til partiet Venstre for 35 ansatte, som så skulle stemme på virksomhedsejerens foretrukne kandidat ved opstillingsmødet.

Roger Buch siger, det er udtryk for umådelig dårlig dømmekraft:

-Hvis noget lignende foregik ved et rigtigt valg, ville det være stemmekøb, og det er åbenlyst ulovligt, og det ville kunne føre til fængselsstraf. Men partiernes interne afstemninger er ikke et officielt og offentligt valg, og der gælder ingen regler. Partierne kan gøre, hvad de vil.

Valget i Venstre i Varde endte med, at Mads Sørensen fik flest stemmer og blev spidskandidat. Nogle af stemmerne kom fra medlemmer, som havde meldt sig ind i partiet op til det interne valg. En anonym virksomhedsejer gav dem rabat på kontingentet, hvis de ville stemme på Mads Sørensen. De skulle kun betale 200 kr. mod normalt 300 kr.

Lyt til podcasten her:

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR