Teknologiske interventioner til understøttelse af den enkelte borgers rehabilitering efter forskellige former for sygdomme, neurologiske lidelser og knoglebrug kommer i mange forskellige typer af velfærdsteknologi. 

Rehabilitering sker på sygehuset, i hjemmet eller i overgangen fra sygehus til en funktionsdygtig hverdag med udfordringer og små motoriske sejre hjemme og på arbejde.

Udviklingen på det digitale område har givet nye teknologiske løsninger, som målrettet understøtter især kommunerne i opgaven med rehabiliteringsforløb i hjemmet. Kommunerne er i henhold til loven ansvarlige for at tilbyde korterevarende og tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb til borgere, der vurderes derved at kunne forbedre funktionsevnen og reducere behovet for hjælp. 

Hjemmetræning med iPad
En af de nye digitale løsninger på det danske marked er DigiRehabs digitale træningsplatform, der styres via et digitalt device og sætter kommuner i stand til at tilbyde kvalificeret og digitalt understøttet hverdagsrehabilitering til hovedparten af modtagere af hjemmehjælp. Det digitale redskab er målrettet ældre i hjemmeplejen, og træningen foregår sammen med sosu-personalet i eget hjem. Et screeningsværktøj måler borgerens styrke og funktionsniveau, og træningen tager cirka 20 minutter hver gang. Systemets analysefunktion sikrer, at træningsindsatsen kan monitoreres i real time og derved tilrettes efter behov. 

Faaborg-Midtfyn Kommune har i løbet af 2019 testet et 12-ugers forløb med træningsværktøjet i samarbejde med 31 hjemmehjælpsmodtagere. Af kommunens hjemmeside fremgår, at effekten har været rigtig god. Borgerne har oplevet træningen som en positiv ting i hverdagen, og de er blevet stærkere. Styrketræning øger med andre ord livskvaliteten. Funktionsevnen forbedres, og behovet for hjemmehjælp sænkes gradvist efterhånden som egen-mestringen bliver bedre. 

Rehabilitering med Virtual Reality
En anden digital løsning til hjemmetræning er en komplet plug & play pakkeløsning fra Startup-virksomheden VR Rehab. Brugeren behøver ikke at forholde sig til udstyrets tekniske beskaffenhed og al nødvendig hardware er med i pakken.  

Værktøjet er udviklet på baggrund af og i overensstemmelse med de kvalitative krav, der er til rehabiliterende træning, og der tages udgangspunkt i faktorer, der understøtter den ’vellykkede rehabilitering’ med hjælp fra Virtual Reality-teknologi. 

Første faktor handler om intensiteten i træningen. Repetition af enkeltstående øvelser og høj intensitet er for eksempel efter en blodprop i hjernen vigtig for, at øvelserne giver effekt.

Anden vigtige faktor er selve motivationen for træningen. Alle der træner – både for sjov og for alvor – ved, at effekten af træningen går hånd i hånd med ens egen motivation undervejs.

Når træningen giver resultat, øges livskvaliteten eksponentielt. Samtidig er VR-platformen data-drevet, så der foregår en kontinuerlig screening og evaluering af patienten gennem dataopsamling undervejs. Dette hjælper terapeuten i den daglige træning og sikrer, at patienten får den bedst mulige rehabilitering baseret på traditionelle terapeutiske metoder og principper, der virker. Her er de blot overført til en virtuel verden. 

Dansk robot aflaster personalet
Endnu en af de mange spændende velfærdsteknologiske genoptræningsløsninger er baseret på avanceret robotteknologi og automation. Vi har i Danmark en styrkeposition i forhold til specialistviden på området, blandt andet på baggrund af branchens evne til at kombinere ny forskning, viden og teknologiudviklings muligheder. Genoptræningsrobotten Robert, der er udviklet af en robotentreprenør fra Aalborg, er her i efteråret blevet implementeret i driften på Vestdansk Center for Rygmarvsskade under Regionshospitalet i Viborg efter et udviklingssamarbejde med producenten. Behandlingen med robotten forebygger blandt andet stive led, liggesår og nedbrydning af muskler.

Som del af udviklingsarbejdet med både prøvetid og test undersøgte en fokusgruppe sammensat af terapeuter fra forskellige behandlingssteder virkningen af robotteknologiens muligheder. De blev overbeviste om, at robotten kan udføre de ønskede opgaver, det vil sige forbedre træningen for patienterne. Også arbejdsmiljøet for de ansatte forbedres, idet mange tunge og gentagne løft undgås. Helt konkret kan robotten selv træne med patienten, mens terapeuten kan gå videre til næste patient. Det øger hospitalets output fra otte til 16 patienter per skift for hver terapeut. Altså en fordobling af kapaciteten. Ved visse øvelser i genoptræningsprocessen skal et ben måske løftes 100 gange, så musklerne bliver stærkere. Det er hårdt arbejde for personalet, men robotten Robert udmærker sig ved at kunne give aktiv modstand i træningssituationer og mobilisere passive patienter. Den internationale interesse for denne robotløsning er stor, og Robert er allerede på vej ud på eksportmarkederne. 

Disse tre teknologieksempler påviser på hver deres måde danske producenters store innovationshøjde. De formår at kombinere de bedste elementer fra teknologien med stor viden og ekspertise på fagområdet rehabilitering. De tager hver især udgangspunkt i den enkelte borgers aktuelle funktionsevne og bygger videre på potentialet for forbedring. Og netop den forbedrede funktionsevne, at borgeren bliveri stand til at varetage sit hverdagsliv, er centrale mål for den samlede rehabiliteringsindsats. 

Rehabiliteringsindsatsen fungerer altid bedst, når den bygger på et stærkt samarbejde mellem borger og sundhedsvæsen - her med teknologien som aktiv medspiller.