Regeringen og borgerne har givet kommunerne et vink med en vognstang. Det er tid til at komme ned fra helikopteren og ud i lokalområderne. 

Indenrigsministeren har i den forgangne måned luftet, at kommunerne måske er blevet for store, og nu skal kommunalreformen evalueres. Vælgerne stemte ved KV17 primært på politikere fra deres eget lokalområde, og centralisering har længe været upopulært. Erhvervs-medierne udråber det hyperlokale til en global makrotrend. 

Og mens Strøget affolkes, nyder nærkøbmanden godt af hjemmearbejde. 

Syv oplagte tiltag

Nu er det op til kommunerne at reagere på signalerne og udarbejde en lokal nærhedsstrategi. Her er mine bud på syv tiltag, som ikke kræver et opgør med kommunalreformen, men med vanetænkningen.Borgerne vil have lokalpolitikere ikke kommunalpolitikere. Derfor skal partierne forsøge at opstille og synliggøre kandidater fra alle kommunens lokalsamfund.

• Efter valget kan politikerne systematisk fungere som bindeled mellem deres eget lokalsamfund og kommunen, også over for de øvrige lokalpolitikere, som ikke bor i nærområdet. Politikerne kan lade sig inspirere af folketingsmedlemmers arbejde måde at kombinere arbejdet for centrale dagsordener med at repræsentere deres kreds. Lokalsamfund i kommunen, som ikke har fået et valgt medlem i kommunalbestyrelsen, kan få en politisk kontaktperson, som forpligter sig til at være særligt opmærksom på lokalområdet i den politiske proces.
• Kommunen kan samtidig sørge for, at alle lokalsamfund har et talerør, der kan kontaktes, enten i form af lokalråd, lokale grundejerforeninger eller bylaug. Det vigtige er ikke formatet, men at der er et kontaktpunkt, og at kommunerne understøtter den lokale organisering.
• Dernæst anbefaler jeg, at kommunerne systematisk involverer borgerne i deres nærområder. Det kan være alt fra landsby-makeovers som i Odsherred til forslag om erstatning af et springvand på torvet i Hørsholm. Tænk hellere småt end stort. Det er både politikere og forvaltning, som skal øve sig i at tage borgerne med på råd i de hyperlokale spørgsmål. For der er interessen og efterspørgslen på involvering ofte større end på de store tværgående strategier.
• Øg den interne turisme, så politikere og forvaltning oftere synligt er til stede i alle lokalområder. Tænk lokale varianter af Holbæks rullende borgmesterkontor, og sørg for, at det også sker på administrativt niveau.
• Skab samarbejde mellem kommunale tilbud og institutioner i det enkelte lokalsamfund. Det skal være naturligt og formaliseret, at skoleleder, dagtilbudsleder, plejehjem, fritidstilbud etc. samarbejder lokalt. Lad fx en institutionsleder have et udvidet ansvar for samarbejdet i de enkelte lokalområder både internt med andre kommunale tilbud, men også med frivillige foreninger og erhvervslivet.
• Stop centraliseringen af de kommunale tilbud, og overvej få velvalgte men symbolsk betydningsfulde decentraliseringer af services. Tænk fx i samarbejde med civilsamfundet og erhvervslivet som de sejlivede frivillige biografer i Ribe, Allerød og Vig.
• Find selv på flere forslag. Det vigtigste er, at den nye kommunalbestyrelse sætter dagsordenen og udvikler sin egen nærhedsstrategi allerede fra begyndelsen af den nye valgperiode. 

Fordi borgerne tænker lokalt

For det er nødvendigt at styrke tilliden til nærdemokratiet og kommunerne gennem større nærhed og kontakt med borgerne. Det er det, fordi kommunernes rolle over for borgerne har ændret sig, så kommunerne nu også skal påvirke borgernes adfærd udenfor de kommunale rammer og traditionelle arbejdsområder, hvilket vi bl.a. så nødvendigheden af under coronakrisen. Samme behov for lokalt samarbejde og handling udenfor kommunens egne rammer er nødvendig i arbejdet med FN’s verdensmål og klimakrisen. Kommunerne kan ikke løfte opgaven uden borgerne, og borgerne lever og tænker lokalt, ikke kommunalt.