Kært barn har mange navne - og ‘nudging’ ER et kært navn, næsten lidt klistret i det, som saftevand med for meget sukker i, den slags, der sætter sig udvendigt på glasset og bevæger sig over på fingrene og ikke vil gå af.

Det har også nuttede definitioner: 'Et kærligt puf i den rigtige retning' og 'at fremme folks gode intentioner' er nogle af dem, og det lyder jo sødt og uskadeligt.

Det var to super-DJØF'ere, adfærdsøkonomen Richard H. Thaler og juristen Cass R. Sunstein, der opfandt begrebet i 2008, og siden da har det været en fast del af værktøjerne i det offentlige, hvor kommuner har brugt det til alt fra affaldssortering til trafiksikkerhed.

»Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner og lignende,« sagde dansk nudgings godfather, Pelle Guldborg Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet, til Ingeniøren i 2011.

Og det er som bekendt LÆNGE siden.

Endnu længere siden end den Monty Python-sketch, hvor en ekstremt plagsom nysgerrig mand nærmest forstuver sin albue på sidemandens ribben i pubben med spørgsmål om hans sex-liv: 'Know what I mean? Nudge, NudGe, Wink, Wink?'

Hvad skal man med 'kærlige puf'?

Men nudging lever i bedste velgående og ikke bare lever, men genopstår konstant.

Nu også i Folketinget, hos den lovgivende magt.

9. februar skrev innovationsminister Sophie Løhde således på Twitter:

'Ser gode muligheder i at arbejde meget mere systematisk med nudging i den offentlige sektor'.

Hun forklarede sig endvidere i en artikel i Politiken, hvor også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen var begejstret - her skrev innovationsministeren:

'En modernisering af den offentlige sektor skal ske i samarbejde med adfærdseksperter, lyder det fra to centrale ministre, der for første gang og efter britisk og amerikansk forbillede målrettet vil nærstudere borgernes adfærd'.

Umiddelbart er det bekymrende, at man først nu vil prøve at finde ud af, hvad vi borgere gør. Dernæst er det decideret urovækkende, at vejen til en ny offentlig sektor skal gå gennem nudging - jeg mener: Hvis man laver love og har en hel administration, inklusive polit-folk og spindoktorer, til at sikre, at de bliver overholdt og kommunikeret, hvad skal man så med 'kærlige puf'?

Men måske er det noget, der hører med til 'en ny offentlig sektor'?

Et af de firmaer, man kunne forestille sig var parate til at løse opgaven, er The Nudging Company, der allerede har kunder som FOA, Siemens, Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd.

The Nudging Company definerer deres mission således: 'Vi får din målgruppe til at ændre adfærd. Det er det, vi kalder en adfærdsstrategi'.

Den strategi følges naturligvis af et design: 'Adfærdsdesign handler om at bruge viden fra felterne psykologi, sociologi og antropologi til at påvirke den kontekst, mennesker træffer beslutninger i. Når man ændrer konteksten, ændrer man adfærden', lyder det på deres hjemmeside.

Den slags udsagn er det svært at være uenig i.

Men når man løfter dem op til at skulle indgå i forholdet mellem borger og stat, bliver tingene noget anderledes. Så kan det meget let blive propaganda - og nu til dags er den slags baseret på overvågning.

Tvinges til at afgive data

I 2010 oprettede den britiske premierminister David Cameron special-enheden 'The Behavioural Insights Team', der i folkemunde hurtigt blev til 'The Nudge Unit' og bare BIT.

BIT er blevet en stor succes og er nu også et selvstændigt firma med kontorer i andre lande og medarbejdere, der arbejder med at 'achieve social impact by introducing a more realistic model of human behaviour to policy making’ - at skabe sociale forandringer med en mere realistisk model for menneskelig adfærd til dem, der laver politik.

BIT fortæller, at de arbejder med stort set alle områder inklusive sundhed, skat og kriminalitet.

Og det, de bruger til 'en realistisk model af menneskelig adfærd', er data. Om borgerne. De data, vi tvinges til at afgive til stat og kommune daglig, og som vi har mindre og mindre kontrol over selv.

"Digitaliseringen har ændret tingene radikalt og medført et hav af nye muligheder. For det første kan du nu få adfærdsindsigter via digitale platforme. For det andet bliver dataindsamlingen væsentlig forbedret, fordi digitale platforme er uhyre gode til at indhente data. Endelig hjælper digitaliseringen også med at levere nudges for eksempel med en reminder via sms eller et forslag til lignende produkter. Teknologien gør det nemmere," sagde Pelle Guldborg Hansen ifølge en artikel i DJØF-bladet sidste år.

Sophie Løhdes innovationsministerium ligger under Finansministeriet sammen med Digitaliseringsstyrelsen, og hun har fra starten udtalt, at hendes job var at få det offentlige til 'at køre længere på literen'.

Digitaliseringsstyrelsen ER allerede en meget stor bil, der i den grad kører henover os allesammen, når vi får nye fingeraftryksafhængige pas på bibliotekerne (engang en oplysningens kirke, nu et inferno af helpdisk og registrering), når al samtale med det offentlige helst skal foregå via Nets og NemID eller til nød hos 'borgerservice', hvor man i den grad er et nummer, eller allerhelst som fuld, støjfri selvbetjening via vores selvbetalte og selvopdaterede computere bag glasruderne i vore SMARTE byer, der nu er blevet overvågningsmaskiner, sensornetværk, der registrerer os med rejsekort og mobil, fra vi går ud af døren, til vi lægger hovedet på puden - og videre ind i drømmene, via Big Data, krydret med lidt 'targeted audiences' fra alle kommunernes og statens sider på Facebook og lidt tung Google Analytics fra borger.dk.

OSB - Oplysning til Staten om Borgerne

Forvent massiv registrering. Eller rettere: Forvent, at de registre, der allerede er om dig, vil blive brugt på helt nye måder - måder, der handler om at få dig til at gøre, som staten vil.

Forvent, at det, der engang hed OBS - Oplysning til Borgerne om Samfundet - fremover kommer til at hedde OSB. Oplysninger til Staten om Borgerne.

Borgerne plager os jo. De ringer og vil noget. De spørger. Så er det nemmere med en lille undersøgelse. Så kan vi gå trygt i seng i visheden om, at selvom vi ikke tager telefoner mere og ikke svarer på e-mails, så gør vi det rigtige. For dig. I ren statistisk, gennemsnitlig form.

Imens kører samfundet, os borgere, videre derude i vores egne små biler og forsøger at få det hele til at give mening, mens vi stille bliver manipuleret rundt i andre folks maneger og et lille, eksklusivt publikum kigger på. Og klapper, med klistrede hænder, de rigtige steder, når vi gør det, de gerne vil have os til.