Corona har gjort altansang, fællessang foran tv-skærmen og aftensang i villakvarterer populært. Måske bliver det startskuddet til mere udbredt brug af musik som politisk kommunikation, håber professor, jazzmusiker og hjerneforsker Peter Vuust.
Corona har gjort altansang, fællessang foran tv-skærmen og aftensang i villakvarterer populært. Måske bliver det startskuddet til mere udbredt brug af musik som politisk kommunikation, håber professor, jazzmusiker og hjerneforsker Peter Vuust.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Musik vinder vælgeres velvilje

Hvis du som kommunalpolitiker kan levere dit budskab som en ørehænger, så har du næsten vundet valget allerede, siger hjerneforsker.

kv21

Af Karin Svennevig Hyldig | [email protected]

Amerikanerne er verdensmestre i kunsten at bruge musikalske virkemidler i valgkampe.

Dér kunne danske politikere med fordel tage ved lære. Både af de gode og dårlige eksempler, siger hjerneforsker, cand.scient., ph.d., jazzmusiker, komponist og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet Peter Vuust. Som leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain har han ofte undret sig over danske politikeres tøvende brug af musiske virkemidler i valgkampen.

Efter sigende var det netop Trump-kampagnens potente musikvalg, der sikrede republikanerne valgsejren i 2016.

At kunstnerne bag; Rihanna, Elton John, Pharrell Williams, Queen, Aerosmith, Adele, Neil Young og The Rolling Stones udtrykkeligt frabad sig, og at flere af dem lagde sag an, fik bare kampagnefolkene til at skrue endnu højere op for volumenknapperne, lysshowet og konfettikanonerne.


Politiske slagsange i stigende kurs

- Kunstnernes rettigheder skal selvfølgelig respekteres, understreger Peter Vuust. 

- Men historien illustrerer, at det for nogle politikere åbenbart kan betale sig at blæse på musikernes ophavsret og senere bøde for det, hvis bare det lykkes at skabe den optimale fest-stemning med musik, vælgerne kan identificere sig med.

Med de seneste måneders begivenheder in mente bør danske kv21-kandidater nok afholde sig fra at kopiere Donald Trump eller hans “groovy moves” 1:1. Men musikalitet virker altså påpeger Peter Vuust. Også politisk.

Efter hans mening ligger det lige for at benytte danskernes stærke traditioner for bramfrie lejlighedssange og antiautoritær humor som politisk kommunikationsmiddel.

  Man kan jo næsten ikke dy sig for at nynne med, så den har de efter min mening ramt rent.

Han nævner DF’s slagsang “Mamma Pia” som et godt eksempel. Også her protesterede de svenske ophavsmænd (ABBA) harmdirrende, men sangen lever stadig og mobiliserer partiets tilhængere.

- DF er bestemt ikke mit parti, men den sang er jo genial. Melodien er en ørehænger, som alle DF’ere formentlig kender, tilsat en kort catchy tekst med et ukompliceret budskab. Man kan næsten ikke dy sig for at nynne med, så den har de efter min mening ramt rent. 

Teksten findes i flere udgaver. Et uddrag af en DFU-variant lyder således:

Mamma Pia - du er på tv 
DF - bliver promoveret 
Mamma Pia - du har tjek på det 
DF - syn’s du har håndteret
Alle de svære sager 
Som en mirakelmager…..

Enkelt, sangbart og måske lidt provokerende. Eller som Peter Vuust formulerer det:

- På én gang storladent og med glimt i øjet. Meget dansk og meget fint skruet sammen.

Musik mobiliserer 

Coronakrisen har om noget vakt danskernes glæde ved fællessang. Derfor giver det lige nu ekstra god mening at alliere sig med dygtige rimsmede, hvis man vil vinde vælgere for en sag eller kandidat under KV21, peger han på.

- Musik forener mennesker i et aktivt, lyttende og tillidsfuldt fællesskab, lindrer og afstresser, hjælper hjernen med at fokusere og påvirker det limbiske system, der blandt andet regulerer følelser og korttidshukommelse. Traditionelt har vi mennesker altid brugt musik og fællessang til at komme igennem kriser og stå sammen. Fordi det virker, siger han.

- Når vi synger, skruer hjernen op for tilførslen af velværehormoner som oxytocin,  der populært omtales som “kærligheds-” eller “lykkehormonet.” Hvis du som kommunalpolitiker kan levere dit budskab som en ørehænger, så har du næsten vundet valget allerede. Så har du i hvert fald løftet kommunalpolitikken derop, hvor den kan få luft under vingerne og delinger på de sociale medier. 

Kunsten er at vælge den rigtige musik. Undersøgelser viser, at mennesker generelt danner  musiksmag inden 25-årsalderen og foretrækker hits, der var populære i deres egen ungdom eller forældrenes ungdom. Genkendelse er vigtig, for når hjernen kan regne ud, hvad der skal ske, bliver den belønnet med lykkehormonet dopamin.

Skal passe til målgruppen og situationen

- Musik har et utroligt stærkt sociologisk element. Vores musiksmag siger en masse om, hvem vi er, og hvilken gruppe vi gerne vil tilhøre. De første år hører vi vores forældres musik. Senere vælger vi det samme som de drenge eller piger, vi ser op til, og derefter forbinder vi resten af livet vores yndlingsmusik med det, vi gik op i som unge. Det kan være alt fra fester og fremtidsdrømme til spirrende politisk bevidsthed, forklarer Peter Vuust.

Svært tilgængelig musik er hjernen ikke vild med. Man kan faktisk ligefrem støde vælgere fra sig, hvis man  bruger musik, de ikke kan lide, ikke forstår til eller er blevet trætte af. 

- Hvis dine vælgere er yngre end 30 år, vil det nok være en god idé at gå efter noget andet end ABBA. Det skal være populært, men det skal også passe til den politiske og demografiske kontekst, vælgerne har til fælles. Brugt og valgt rigtigt kan musik indramme et fællesskab, som mange gerne vil være med i. Brugt og valgt forkert er musik nok mest irriterende, siger hjerneforskeren.

Kultur

Politikerliv

Tema: KV21

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet