Hele mit liv har været præget af de frie valg, jeg har truffet. Jeg har selv valgt at blive gift med min kone, Jane. Jeg har selv valgt at få tre børn, og jeg har selv valgt at bo i Odense. Gennem hele livet har vi i høj grad frihed og mulighed til at indrette vores liv, som vi ønsker det. Men hvorfor skal de muligheder lige pludselig forsvinde, blot fordi man bliver ældre?

Alt for mange af vores ældre medborgere har ikke et reelt valg til vælge det, der passer lige præcis til dem. Det gælder både i forhold til konkrete tilbud, som man er visiteret til, som eksempelvis hjemmehjælp, madservice og rengøring. Men det gælder også i forhold til at kunne bo, som det passer det enkelte individ bedst.

I alt for lang tid er de ældre blevet reduceret til at være en kolonne i kommunens excel-ark, og fokus har været på at skabe kasser som alle med nød og næppe kan passe ind i - i stedet for at forme kasserne så de får de rammer, som de ældre fortjener.

Velfærden skal frisættes

Derfor jeg er både glad og stolt over at Venstre, som en del af den nye regering, har forpligtet sig til at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie. Vi skal grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på. Og vi starter denne frisættelse på ældreområdet.

Helt konkret vil Venstre, sammen med resten af regeringen, fremlægge forslag til en ny ældrelov med nogle helt klare værdier: Vi skal nedbringe bureaukratiet, skemaerne og minuttyranniet og i stedet skabe rammerne for en alderdom med livsglæde nærvær og omsorg. En hverdag hvor man selv kan vælge boform, hvem der skal gøre rent i ens hjem, og om man vil have pizza eller pølseret til aftensmad.

Kan det virkelig passe, at mulighederne for de ældres frie valg skal være betinget af kommunalbestyrelsens nåde og gode vilje i et bureaukratisk system? Klart nej!

I dag er der ved lov etableret frit valg på store dele af ældreområdet. For rigtig mange af landets ældre er realiteten imidlertid, at de ikke har ret meget at vælge mellem. I flere kommuner kan de ældre således fx kun vælge mellem én offentlig og én privat leverandør, når det gælder praktisk hjælp eller personlig pleje.

Men kan det virkelig passe, at mulighederne for de ældres frie valg skal være betinget af kommunalbestyrelsens nåde og gode vilje i et bureaukratisk system? Klart nej!

I Venstre gik vi til valg på en markant styrkelse af de ældres frie valg, så langt flere kan få en hverdag med mere frihed og flere muligheder, og jeg mener, at man som ældre i Danmark, uanset postnummer, bør have ret til selv at kunne vælge, hvem der leverer hjemmehjælpen eller den praktiske hjælp, og dette kan kun ske, hvis vi får flere private aktører på banen.

Konkurrence løfter kvaliteten

Misforstå mig ikke – jeg mener ikke, at det private tilbud er bedre end det offentlige eller omvendt, men jeg mener, at vores ældre skal have et reelt frit valg, så de kan vælge det tilbud, der er mest attraktivt for dem. Den øgede konkurrence som vil opstå, så snart der kommer flere tilbud at vælge imellem vil nemlig være med til at løfte kvaliteten på både de kommunale og de private plejehjem.

I Venstre har vi også tidligere foreslået, at der skal være bestyrelser på alle plejehjem, hvor pårørende, lokale ildsjæle, medarbejdere og ledelsen kan være ansvarlige for, at beboerne føler sig trygge og får kompetent pleje og omsorg. Samtidig skal de også sikre, at der er et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan udvikle sig og har frihed til at bruge deres faglighed. Årtiers styringsregime og et voksende bureaukrati har nemlig betydet, at der er blevet mindre og mindre tid til relationer mellem mennesker, og det har mindsket den varme og omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund. Vi skal derfor afskaffe al unødig bureaukrati og kontrol. Så fokus kan komme tilbage på de ældre.

Jeg synes, at vores ældre medborgere fortjener mere frihed og flere muligheder til selv at indrette deres liv, som de ønsker det. Hvis ikke de ældre, som har levet et langt liv, fortjener denne frihed, hvem så?