Valgkampen er gået i gang – og en afgørende kampplads bliver, hvem der kan anses for at være Udkantsdanmarks virkelige beskyttere.

I et interview med Mandag Morgen fortalte Kristian Thulesen Dahl i sidste uge om det retfærdige i en fælles kommu-nal skatteprocent besluttet af Folketinget. Det skal med andre ord være slut med både at have de bedste muligheder og betale den laveste skat i Nordsjælland, mens de i Nord-jylland både oplever forringet service og højere skatter.

- Det minder om en eller anden form for tvangskollektivisering. Det er en socialistisk tankegang, som vi er rigtig, rigtig meget imod, lød det fra De Konservatives Brian Mikkelsen om forslaget, som klart viser, at Dansk Folkepartis top i dag er langt fra deres politiske fødested i Fremskridtspartiet.

Det strider samtidig imod både den vækstplan og beskæftigelsesreform, partiet selv var med til at lave i 2014. Og forslaget har da heller ingen gang på jord, hvis man tænker Venstre, Liberal Alliance og ikke mindst De Konservatives glæde over konkurrence og incitamenter kommunerne imellem ind i ligningen.

- Vi er ikke socialdemokrater, tilføjer Brian Mikkelsen.

Men heller ikke hos Socialdemokraterne vil Kristian Thulesen Dahl kunne finde opbakning til sin idé. Det fjerner jo endnu en opgave fra det kommunale selvstyre, så kommunalordfører Simon Kollerup kalder det ligefrem ’gift for den måde, vores lokale velfærd bliver tilrettelagt på’.

At tro eller ikke at tro

Til gengæld har Socialdemokraterne for nylig lanceret deres egen version af kreativ skattetænkning til fordel for yderkommunerne. I et interview med Sjællandske fortalte Henrik Sass Larsen nemlig i november om et nyt udligningsinstrument, han havde i tankerne: en deltidsskat eller fleksboligskat.

- Man skal have lov at købe et byhus i en landsby for eksempel på Sjælland, hvor man ikke har bopælspligt, hvis man synes, det er attraktivt at bo på deltid en time eller halvanden fra København. Det er bedre at tænke på den måde i stedet for, at husene står og forfalder. Hvis man så bor der to måneder, kan man betale skat for den tid, man er der, i stedet for, at man lægger alle pengene i København. På den måde kan kommunen få en bedre økonomi, og det kunne jo være, at folk valgte permanent at flytte derhen, fortalte erhvervs- og vækstministeren.

Det affødte naturligvis en række spørgsmål fra Venstre, som gerne ville høre mere om et muligt provenu og bureaukrati ved sådan en ordning. Og så måtte Henrik Sass Larsen forklare, at det skam bare var noget, han havde haft i tankerne – ikke et konkret forslag, men at han gerne tænkte det ind i en fremtidig revision af udligningssystemet. Med andre ord: Det ligger langt ude i fremtiden og er mere end tvivlsomt.

De to forslag har altså nok lige lidt sandsynlighed for at blive til virkelighed. Men de viser en interessant forskel på, hvor Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne står frem mod valgkampen. DF’s middel til at løse udkantens problemer lyder på at knække konkurrencen og de økonomiske incitamenter. S vil derimod bruge de økonomiske incitamenter til at få det gjort mere attraktivt at flytte på landet. Og ordet konkurrencestat bliver centralt i striden mellem de to partier om udkantsvælgernes gunst.