Kommunerne bruger 4,4 mia. kr. på leverandører med ejerskab i ”verdens værste skattelylande”
Kommunerne bruger 4,4 mia. kr. på leverandører med ejerskab i ”verdens værste skattelylande”
Når kommunerne køber barnevogne til institutionerne, kontormøber og it-systemer for skattepenge, bliver nogle af Danmarks største offentlige tegnebøger åbnet.
Alene i 2015 havde kommunerne omkostninger for cirka 57 milliarder kroner til de 1.000 største kommunale leverandører. Det viser tal fra virksomheden UdbudsVagten, der har indsigt i kommunernes regnskabssystemer.
Men selvom kommunerne handler direkte med en leverandør med et dansk cvr-nummer, kan det i bedste fald være svært og i værste fald umuligt at få indsigt i, hvor pengene havner i sidste ende, hvorfor en leverandør ikke har betalt selskabsskat i Danmark i en længere årrække, eller om udbyttet bliver kanaliseret skattefrit til selskaber placeret i skattelylande som eksempelvis Jersey, Guernsey eller Cypern.
Mange leverandører har nemlig etableret sig med en selskabsstruktur i flere led, hvor ejerskabet har mellemstationer – eller ender direkte – i en række mere eller mindre kendte skattelylande. Det viser en kortlægning af ejerskabet af de 1.000 største kommunale leverandører, som Kommunen har foretaget ved hjælp af cvr-registeret og selskabsregisteret Orbis, der ejes af hollandske Bureau van Dijk.
Kortlægningen viser blandt andet, at kommunerne har omkostninger for 4,4 milliarder kroner til leverandører, som helt eller delvist er ejet af et selskab i et eller flere lande som Oxfam IBIS har på listen, over 'verdens værste skattelylande'.
Skatteeksperter påpeger, at benyttelsen af selskaber i skattelylande er fuldt ud legale, men at det er problematisk for de danske skatteydere, at hverken myndighederne eller offentligheden kan få et indblik i, hvor pengene ender.
Lige lovlig aggressivt
Den uafhængige organisation Oxfam IBIS, der blandt andet har som erklæret formål at sikre en større grad af global økonomisk lighed, har set på Kommunens liste over leverandører for at identificere generelle tendenser, der gør sig gældende for leverandørerne, der har ejere i skattely.
– Det ser ud til, at det særligt er kapitalejerskabet, altså at det er kapitalen og ikke selskabet, der er flyttet i skattely. Det kan være helt legitimt, men det kan også være en måde at minimere skattebetalingen for ejerne af selskabet, vurderer Lars Koch, der er international chef hos Oxfam IBIS.
Kommunen har også gennemgået konstruktionerne fra land til land med den sjællandske revisionsvirksomhed TimeGruppen.
– Hvis det ikke er multinationale virksomheder, og hvis leverandørens aktiviteter kun er i Danmark, så er det fandeme utroligt, at man skal have så snørklede konstruktioner. Det kan kun have ét formål, lyder det fra Thorbjørn Helmo Madsen, direktør og skatterådgiver fra TimeGruppen.
Organisationen Transparency International, der har til formål at oplyse om korruption, undrer sig også over konstruktionernes kompleksitet.
– Dels er der nogle almindelige danske virksomheder, og så er der nogle virksomheder, der er danske datterselskaber af en global koncern, og så har vi nogle, hvor det er lidt svært at forstå, hvorfor ejerstrukturen er så kompleks, siger tidligere formand for Transparency Internationals danske -afdeling Knut Gotfredsen, der også har en fortid som statsautoriseret revisor gennem 32 år hos Deloitte – heraf 25 år som partner.
Alle tre kilder påpeger, at det er fuldt ud lovligt at etablere sig med i flere ejerled, der gør brug af enkelte eller flere selskaber i skattelylande.
– Men leverandøren kan bruge det til at lave aggressiv skatteplanlægning, hvor man i de fleste tilfælde indenfor lovens rammer – men udenfor lovens hensigt eller ånd – kan få reduceret sin skattebetaling, eksempelvis ved ikke at betale udbytteskat eller holde overskuddet af selskaberne offshore, forklarer Lars Koch fra Oxfam IBIS.
* I listen fremgår det, at PWS DANMARK A/S har en bagvedliggende ejer, der hører hjemme i et skattelyland, men fra 31. januar 2017 har ejerskabet dog skiftet hænder. Det er nu børsnoterede RPC GROUP PLC, og ikke STIRLING SQUARE CAPITAL PARTNERS S F LP, der har ejerskabet. I listen har vi frasorteret danske leverandører, der er ejet af bagvedliggende børsnoterede selskaber. PWS DANMARK A/S optræder dog på listen, fordi vi har kigget på de 1.000 største kommunale leverandører i 2015, hvor virksomheden ikke var ejet af et børsnoteret selskab.
** Det fremgik oprindeligt, at leverandøren I.M. FRELLSEN K/S havde betalt 21.127 kr. i selskabsskat i år 2015. Dette er desværre ikke korrekt, da et K/S-Selskab afregnes skatten af de personlige ejere som personlig indkomst – Det vil således være mere korrekt at skrive skatten som et ” – ” da der pr. definition ikke kan stå et beløb. En af ejerne af I.M. FRELLSEN K/S er dog en virksomhed, FRELLCO ApS (ejerandel: 33,33 – 49,99 % ifølge cvr.dk), som skal betale selskabsskat. Ejeren af FRELLCO ApS er det cypriotiske firma KEA CYPRUS LIMITED. FRELLCO ApS har betalt 399.900 kr. i selskabsskat i 2015.
Hos Oxfam IBIS mener Lars Koch, at kommunerne og andre offentlige indkøbere har et særligt ansvar, når det drejer sig om handel.
– Det er jo skatteyderpenge, der går til selskaberne. Kommunerne burde sikre, at der ikke bliver handlet med leverandører, der systematisk søger at undgå at betale skat, mener Lars Koch.
Det er dog i dag ikke muligt for kommunerne at fravælge leverandører, der er ejet fra bestemte lande. Det skyldes blandt andet EU-lovgivning, der spænder ben for, at en dansk kommune må foretage et aktivt fravalg af en leverandør, når der skal udliciteres.
– Det her er en tikkende bombe under vores velfærdsmodel, fordi store dele af de penge, der skal bruges til at finansiere samfundet med, bliver kanaliseret ud af landet uden skattebetaling, siger Knut Gotfredsen fra Transparency International.
Trods umulighederne omkring fravalg af skattelyleverandører har kommunerne andre optioner. Flere kommuner har eksempelvis valgt at sige, at de ikke vil handle med forbrydere, og derfor beder de leverandøren om at underskrive sig, at selskabet ikke er dømt for skatteunddragelse.
— Når nogle selskaber — og det er særligt store selskaber — som har mulighed for at reducere deres skattebetaling, så sender de jo regningen videre til os andre, der betaler skat. Det vil sige små og mellemstore nationale selskaber og almindelige skatteborgere, siger Lars Koch.
Hemmelighedernes lande
Et centralt element, der gør sig gældende for flere af de skattelylande, som de kommunale leverandører bruger, er, at der er stort hemmelighedskræmmeri omkring eksempelvis virksomhedens regnskaber og individuelle skatteforhold.
– En af tingene er, hvilken aftale du har med den lokale skattemyndighed, som kan være anderledes end de helt offentlige og standardiserede vilkår, som enhver kan slå op i landets skattelovgivning, fortæller Knut Gotfredsen fra Transparency International og fortsætter:
— Efter Lux Leaks-afsløringerne ved vi, at det luxembourgske skatteministerium har været enormt fleksibelt med at tilbyde virksomheder meget favorable, men hemmelige skattevilkår.
Også de hollandske skattemyndigheder har været fleksible, fortæller Knut Gotfredsen.
Graden af hemmelighed i de pågældende lande er også nogle af de centrale parametre, når organisationen Tax Justice Network laver sin vægtning af verdens lande i 'Financial Secrecy Index', som Kommunen har brugt i forbindelse med kortlægningen.
— Det handler om, hvilke aftaler du kan lave nedenunder, og der er jo flere ting, der skal kobles sammen. En ting er skattesatser og -regler. Der er ejerforholdene og åbenheden omkring dem. Der er regnskabsreglerne. At du eksempelvis ikke skal rapportere om koncerntal, det, man kalder et koncernregnskab, men i stedet kan nøjes med selve selskabets tal, siger Knut Gotfredsen.
For Transparency International er det hemmelighedernes diametrale modsætning, åbenheden, der skal gøres brug af, hvis mulighederne for at skatte-fifleriet skal nedbringes.
— Det er simpelthen afgørende med gennemsigtighed. Hvis tingene bliver lagt frem, så kan borgerne i de enkelte lande vurdere, om resultatet er så uacceptabelt, at der må gøres noget. Det er derfor, at de store afsløringer som Lux Leaks og Panama Papers har været så vigtige, fordi de viser, hvor råddent systemet kan være, mener Knut Gotfredsen.
Hvorfor skattely?
I skattely ... med spekulation for øje
For at forstå nogle af principperne og bevæggrundene for brugen af skattely bruger Transparency Internationals Knut Gotfredsen et eksempel fra dagligdagen.
- Hvis du skal ud og købe ind til en fest, så går du først i Aldi og kigger på priserne, derefter går du i Netto, og så går du i Fakta. Når du har overblik over priserne, går du over og køber dine bajere i Aldi, colaerne i Netto og dine chips i Fakta. Simpelthen ud fra hvor det er billigst. På samme måde har man også indenfor skatteplanlægning et begreb, som man kalder treaty shopping [traktat-shopping, red.]. Du kigger på, hvor det er mest skatteteknisk fordelagtigt at have dine licensindtægter liggende, det er i Schweiz, så placerer vi dem der. Så placerer vi udbytterne et andet sted, det kunne være i Luxembourg, forklarer Knut Gotfredsen.
Thorbjørn Helmo Madsen har været revisor i over 40 år og har beskæftiget sig med skat i omkring 30 år, og han kender nogle af de mest anvendte opskrifter, når det handler om brugen af smarte skattelyfiduser.
- Du kan flytte en del af formuen fra Danmark til Holland skattefrit ved udbytter, og efterfølgende flytter du det fra Holland til Jersey eller Guernsey – også skattefrit. Så ligger pengene på Jersey eller Guernsey, og der kan du jo tage dem ud af selskabet, uden at der er nogen, der spørger dig til, hvorfor du tager pengene ud, eller hvad de skal bruges til. I sidste ende kan du jo så vælge at tage pengene med til Danmark igen, fortæller Thorbjørn Helmo Madsen.
En anden model kunne være at få det danske selskab til at betale honorarer i dit eget selskab i lande, hvor der skal betales meget lidt – eller måske slet ingen – skat.
- Du kan lave manage-menthonorarer fra selskaber, du har det ene eller andet sted, eksempelvis i Jersey eller Guernsey, hvor de ikke betaler skat. Så sender du et management fee, eller hvad de nu vil kalde det, og så trækker man det fra som udgift i Danmark beskattet i Jersey, hvor man ikke betaler skat.
For at forstå nogle af principperne og bevæggrundene for brugen af skattely bruger Transparency Internationals Knut Gotfredsen et eksempel fra dagligdagen.
- Hvis du skal ud og købe ind til en fest, så går du først i Aldi og kigger på priserne, derefter går du i Netto, og så går du i Fakta. Når du har overblik over priserne, går du over og køber dine bajere i Aldi, colaerne i Netto og dine chips i Fakta. Simpelthen ud fra hvor det er billigst. På samme måde har man også indenfor skatteplanlægning et begreb, som man kalder treaty shopping [traktat-shopping, red.]. Du kigger på, hvor det er mest skatteteknisk fordelagtigt at have dine licensindtægter liggende, det er i Schweiz, så placerer vi dem der. Så placerer vi udbytterne et andet sted, det kunne være i Luxembourg, forklarer Knut Gotfredsen.
Thorbjørn Helmo Madsen fra TimeGruppen har været revisor i over 40 år og har beskæftiget sig med skat i omkring 30 år, og han kender nogle af de mest anvendte opskrifter, når det handler om brugen af smarte skattelyfiduser.
- Du kan flytte en del af formuen fra Danmark til Holland skattefrit ved udbytter, og efterfølgende flytter du det fra Holland til Jersey eller Guernsey – også skattefrit. Så ligger pengene på Jersey eller Guernsey, og der kan du jo tage dem ud af selskabet, uden at der er nogen, der spørger dig til, hvorfor du tager pengene ud, eller hvad de skal bruges til. I sidste ende kan du jo så vælge at tage pengene med til Danmark igen, fortæller Thorbjørn Helmo Madsen.
En anden model kunne være at få det danske selskab til at betale honorarer i dit eget selskab i lande, hvor der skal betales meget lidt – eller måske slet ingen – skat.
- Du kan lave manage-menthonorarer fra selskaber, du har det ene eller andet sted, eksempelvis i Jersey eller Guernsey, hvor de ikke betaler skat. Så sender du et management fee, eller hvad de nu vil kalde det, og så trækker man det fra som udgift i Danmark beskattet i Jersey, hvor man ikke betaler skat.
I skattely ... med god grund
Thorbjørn Helmo Madsen fra TimeGruppen understreger, at der også kan være rigtig gode grunde til at placere sig i bestemte lande – også dem, der betragtes som skattelylande.
- Der kunne jo selvfølgelig godt være en mand, der havde taget bopæl i Luxembourg, Gibraltar eller Jersey, hvor vedkommende rent faktisk bor i virkeligheden, og så er det jo fint nok at have et selskab, der hvor man bor, og hvor pengene ender, siger Thorbjørn Helmo Madsen og fortsætter:
- Hvis man kigger på nogle af selskaberne, så har de sikkert forhandlere andre steder i Europa, og så er det selvfølgelig naturligt, at man har de her forskellige konstruktioner rundtom i andre lande.
Ifølge skatterådgiveren er der også stor forskel på, hvorvidt selskaberne opererer med tomme kontorer, eller om der eksempelvis er ansatte i hvert enkelt land.
- Hvis du gør det reelt, så hovedkontoret er i Zurich eller Amsterdam, og tingene kører efter bogen, så er der jo ikke noget odiøst i det. Der hvor det bliver suspekt, det er der, hvor det ikke er et reelt kontor, men bare en navneplade udenfor på bygningen med et fiktivt kontor indenfor.
Sådan kortlagde vi virksomhederne
Meningen med listen er at formidle, hvilke af de 1.000 største kommunale leverandører som er ejet helt eller delvist i skattelylande.
1. De 1.000 største leverandører
- For at finde de 1.000 største kommunale leverandører rangeret efter kommunernes omkostninger til de enkelte selskaber har vi bedt UdbudsVagten om at lave et udtræk af leverandørens navn og cvr-nummer. Listen er ikke renset for offentligt ejede leverandører, eksempelvis ATP.
- Omsætningstallene har UdbudsVagten direkte fra kommunernes økonomisystemer. Tallene er derfor ikke kun et udtryk for indkøb gennem udbud, men for samtlige indkomne fakturaer. Der er således ingen selektionskriterier i spil.
2. Informationer om ejerskabet
- Herefter indhentede Kommunen via en robot ejerskabsoplysningerne om hver enkelt leverandør fra det danske cvr-register. Også oplysningerne om ejerne – og ejernes ejere – af leverandøren blev indsamlet, indtil alle ejerled var indsamlet. Efterfølgende kunne vi identificere, hvilke kommunale leverandører der ifølge cvr-registeret var ejet af en eller flere udenlandske selskaber. Her stopper synsfeltet i udgangspunktet for offentligheden.
- Men via adgang til det internationale selskabsregister Orbis Directory, der er ejet af hollandske Bureau van Dijk, havde Kommunen mulighed for at identificere eventuelle bagvedliggende ejerskabsled af de udenlandske virksomheder, som stod som ejere eller delvise ejere af de danske leverandører i cvr-registeret. Informationer, som offentligheden normalt ikke har indsigt i.
- Efterfølgende indsamlede Kommunen også informationer om leverandørens selskabsskattebetalinger for år 2012-2015. Det vil sige de fire år, som Skat indtil videre har offentliggjort oplysninger for.
3. Hvad er et skattelyland?
- For at finde ud af, om en kommunal leverandør har ejere, der er placeret i skattelylande, var det nødvendigt at lave en redaktionel afgrænsning af, hvad et skattelyland er. Der findes nemlig ingen officielle danske eller europæiske lister, der navngiver skattelylande.
- I denne artikel skal ét ud af to kriterier være opfyldt, før et land kan kaldes et skattelyland. Ét kriterium er, at landet er på Oxfam IBIS’ liste over de 15 værste skattelylande i verden, der er offentliggjort i december 2016.
- Det andet kriterium er, at landet befinder sig højt nok oppe på 'Financial Secrecy Index' fra 2015, der er udarbejdet af den uafhængige organisationen Tax Justice Network. Her kigger vi udelukkende på de lande, som har fået en 'gul' eller 'rød' rangering på indekset. Hemmelighedsindekset rangerer hvert land ud fra de samme 15 parametre, der i grove træk blandt andet kategoriseres indenfor åbenhed omkring selskabsinformationer, landets skatteregulering og landets internationale samarbejde.
4. Børsnoterede selskaber er ikke på listen
- Ifølge Transparency International og revisorerne hos TimeGruppen var det ikke relevant at medtage børsnoterede selskaber på listen. Blandt andet på grund af strengere afrapporteringskrav. Derfor er alle børsnoterede selskaber blevet pillet ud af listen. Derudover er ejere, der figurerer som privatpersoner, også pillet ud af listen, også på grund af skattetekniske forskelligheder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
