Indkrævning af boligskatterestancer fortsætter med at være en kommunal opgave frem til 2024. Efter planen skulle staten ellers have overtaget opgaven fra nytår, men da resten af boligskatteforliget er udskudt tre år, overtager staten først opkrævningen af boligskatter fra 2024. 

Og indtil da forbliver restanceopkrævningen altså hos kommunerne, som med stor succes har varetaget opgaven siden 2016.

Ovenstående burde ikke være nyt for kommunerne, for ifølge KL blev beslutningen taget allerede i efteråret, da skatteministeren meddelte udskydelsen af boligskatteforliget. 

Men hvorvidt kommunerne føler sig orienteret om udskydelsen, er et åbent spørgsmål. 

Informationen kommer i hvert fald bag på Kent Jensen, bestyrelsesmedlem i Borgerservice Danmark, foreningen af landets borgerservicechefer, som har ført an i kampen for at kommunerne nu får tre år mere til at holde styr på restanceopkrævning på ejendomsskatteområdet. 

Da Kommunen.dk kontaktede ham i forrige uge, var han stadig af den overbevisning, at restanceopkrævningen overgik til staten 1. januar.

- Det undrer mig en smule, at beslutningen skulle være taget for flere måneder siden, for jeg har ikke været i kontakt med kommuner, hvor det er fremgået, at beslutningen er udsat. Det har krævet lovgivning at ændre på overdragelsestidspunktet, og det er jo først kommet i stand i forbindelse med forliget i denne måned, siger Kent Jensen, som hilser udskydelsen velkommen.

Plaster på såret

Ifølge KL blev kommunerne orienteret i oktober.

- Det fremgår bl.a. af boligforliget fra maj 2017, at staten skulle overtage kommunernes opgaver med at beregne, opkræve, inddrive ejendomsskat fra 2021. I oktober 2019 oplyste skatteministeren, at skattemyndighederne først vil være klar til at implementere boligforliget i 2024. Det omfatter også overdragelse af de førnævnte opgaver, og KL har orienteret kommunerne herom i oktober 2019. I de netop afsluttede forhandlinger om det udskudte boligforlig indgår ikke nogen ændring af skatteministerens udmelding, skriver Morten Mandøe, cheføkonom i KL, i et skriftligt svar på Kommunen.dk’s henvendelse.

Kent Jensen gør opmærksom på, at udskydelsen ikke løser problemerne, hvis langtidsambitionen fortsat er at lade opgaven overgå til staten. 

- Det er et plaster på såret, at der nu tre år til at kigge på ordningen og få styr på detaljerne. Men der resterer fortsat udestående problemer, siger Kent Jensen med henvisning til ejendomsskat af erhvervsvirksomheder, hvor tilhørsforholdet til den enkelte matrikel ikke er så indlysende, som det er tilfældet med private boliger.

Koster på både likviditet og administration

Borgerservice Danmark er fortsat af den opfattelse, at ejendomsskat-inddrivelse ligger bedst hos kommunerne.

- Det kan godt give mening for staten at opkræve både grundskyldspromille og restancer fra folk, der ikke betaler.  Men ejendomsskattebilletten består jo af syv-otte punkter, hvor grundskylden kun udgør 75 pct. af det samlede beløb, siger han.

Det drejer sig blandt andet om renovation, skorstensfejning og rottebekæmpelse.

- Det vil fortsat være en kommunal opgave, og derfor der fortsat være administrationsudgifter forbundet med ejendomsskatterne, siger Kent Jensen, som også gør opmærksom på, at skiftet fra kommune til stat vil påvirke kommunernes økonomi af administrative årsager.

Mens ejendomsskatten nu opkræves to gange årligt, vil man fremover modtage en månedlig afregning fra staten. Det vil svække kommunernes likviditet, påpeger Kent Jensen.

I hans egen kommune, Holstebro, opkræver man i 2020 266 mio, kr. i ejendomsskatter, og efter første opkrævning i omegnen af 130 mio. kr. i foråret, henstår kun cirka en halv mio. kr. endnu som restancer.

Borgerservice Danmark samlede sidste år tal for restanceindrivelsen, mens kommunerne har stået for opgaven, og de viste et fald i restancer på 90 pct. i gennemsnit for alle landets kommuner.

Så sent som i februar offentliggjorde Kolding Kommune en inddrivelsesprocent på 96 for seneste år med kommunal restanceinddrivelse for ejendomsskatterne.

- Det er et rigtigt flot resultat, som vores opkrævningsafdeling fortjener ros for. Tendensen er den samme i mange andre kommuner, og det dokumenterer tydeligt, at inddrivelse af restancer ligger bedst hos kommunerne. Vi har erfaringen fra tidligere, vi er tæt på borgerne, og vi har en klar interesse i at få hentet pengene hjem, fordi de skal bruges til at betale for vores børnepasning, ældrepleje, idrætsanlæg osv., sagde borgmester Jørn Pedersen (V) ved den lejlighed.

Ingen støtte fra Christiansborg eller KL

Flere andre borgmestre har givet udtryk for deres utilfredshed med at skulle afgive ejendomsskatteområdet til staten med henvisning til egen succes på området, og da Kommunen.dk skrev om problemet sidste år, lovede De Radikales skatteordfører Kathrine Olldag at tage hele overdragelsesplanen op i forligskredsen.

- Det er jo helt vanvittigt, når det lykkes kommunerne at opdrive 90 pct. af restancerne fra tiden, før de stod for opkrævningen. Det fortæller mig, at opgaven selvfølgelig ligger bedst hos kommunerne, og hvorfor lave om på en ordning, som fungerer? Jeg går klart ind for decentralisering, og emnet illustrerer jo et dysfunktionelt forhold mellem stat og kommune, sagde hun dengang til Kommunen.dk

Om Kathrine Olldag har gjort alvor af sit løfte, er uvist. Hun har ikke reageret på gentagne henvendelser fra Kommunen.dk om emnet.

Heller ikke KL har lyst til at kæmpe for kommunernes fortsatte administration af ejendomsskatteområdet efter 1. januar 2024.

- Når staten overtager opgaver og ansvar for at opkræve ejendomsskat, er det KL’s vurdering, at inddrivelsesopgaven bør følge med, skriver Morten Mandøe, cheføkonom i KL, i et skriftligt svar til Kommunen.dk.