Med klimaloven har vi i Danmark sat ambitiøse mål om en akut grøn omstilling af vores samfund. Imidlertid går det dog ikke hurtigt nok, hvis vi skal indfri målet om 70 pct. CO₂-reduktion i 2030. I februar var Klimarådet ude med en alvorlig kritik af regeringens klimaindsats, som lader vente på sig. Derfor bør kommuner og regioner sætte ambitionerne i vejret!

De offentlige indkøb i kommuner og regioner alene beløb sig til 191 mia. kr. eller lidt mere end otte pct. af Danmarks samlede BNP (2018). Ikke desto mindre er der i øjeblikket ingen krav til disse offentlige indkøb. Derfor vil det være enormt effektivt, hvis man tilføjer bæredygtighed som konkurrenceparameter på lige fod med pris og kvalitet. 

I erhvervslivet findes innovationsevne og vilje til at gøre tingene anderledes og bedre. Men grønne investeringer kræver tryghed. Derfor er det altafgørende med klare politiske signaler og tydelig efterspørgsel i markedet. Hvis man inddrager bæredygtige krav for indkøb, vil det give mulighed for, at tilbudsgivere konkurrerer på at levere bæredygtige løsninger.

På kort sigt vil det selvfølgelig have den konsekvens, at man skifter til enkelte grønnere indkøb, men den største effekt vil utvivlsomt blive det langsigtede omstillingssignal. Det tydelige signal om brugen af klima- og miljøaftryk som konkurrenceparameter vil på tværs af brancher og industrier være en motor for, at virksomheder gennem innovation og investeringer kan levere grønne produkter. Ikke bare til det offentlige, men også til private. Det vigtige i dette perspektiv er, at storkunder som i dette tilfælde kommuner og regioner  sender et klart signal til producenterne. Det signal skal være motor for den grønne omstilling.

Byggeriet er en god begyndelse

Bygninger står for 20 pct. af Danmarks CO₂-udledning og er dermed et afgørende sted at sætte ind.

Konkret bør man fundamentalt ændre i måden, som vi har tænkt udbud på. Fremfor blindt at fokusere på opførelsesomkostninger bør man ved vurderingen af udbud se på totaløkonomien for bygningerne over en længere årrække. Dette er allerede et krav for større byggerier, men der er for vide rammer for udførelsen og brugen af disse vurderinger. Derfor bør der indføres krav om også at medregne bygningsdriften over en årrække. Det vil give en bedre løsning, idet moderne, intelligente bygninger med lavere ressourceforbrug ikke længere fravælges som følge af den relativt højere anskaffelsessum. Det handler om at se helhedsbilledet, og med blik for bygningers totaløkonomi kan man sikre en billigere drift af den offentlige sektor samtidig med, at energieffektivisering og klimahensyn sættes i højsædet. 

Så kære kommuner og regioner: I har flere helt oplagte muligheder for at være en afgørende motor i den grønne omstilling og på længere sigt skabe grobund for markant større CO₂-reduktioner. Udnyt den mulighed og skru op for de grønne ambitioner!