Husker du kærlighedsstormen fra Lolland-Falster, som opstod i april 2015? Lovestormen, som reagerede venligt, men nærmest eksplosivt imod indpakningen af et tv-program, der blev sendt på TV 2. Indbyggerne på Lolland-Falster havde efter årtiers unuanceret mediedækning fået nok. De samlede sig i Facebookgruppen 'Lolland-Falster Lovestorm' på over 20.000 medlemmer og fik ret effektivt givet et billede af, hvad de danske sydhavsøer også er. Det er vigtigt at være bevidst om samfundsproblemer, som vi – i øvrigt – finder i hele Danmark, men de kan umuligt løses, hvis ikke man også viser, hvad man kan, og genfinder stoltheden over og kærligheden til det sted, man bor. Har man tabt den, så har man mistet alt.

Det var tæt på at gå sådan for Lolland-Falster, men heldigvis genfandt vi troen og optimismen. Her næsten to år efter er det af mange forskellige grunde gået fremad for Lolland-Falster med øget tilflytning, nye arbejdspladser og stigende huspriser, og vi har svært ved at få armene ned. Der er meget, som stadig kræver forandring og opmærksomhed, men efter Lovestormen har vi kunnet mærke en tydelig forandring ikke kun i måden, hvorpå omverdenen ser os, men også hvordan vi ser os selv.

Fra medieforbruger til medfortæller

Lolland-Falster Lovestorm var ikke et mediestunt udtænkt af et innovativt kommunikationsbureau. Ideen blev udtænkt blandt en lille gruppe helt almindelige borgere. Der var ingen pressestrategi, ingen økonomi, ingen annoncer og ingen politikere eller eksperter, der trak i trådene efter en drejebog. Det hele foregik ved, at borgerne forbandt sig til hinanden via Facebook, og de traditionelle medier kunne kun se på. På den måde samlede tusinder af stemmer sig til én stemme, og budskabet kom ud. Havde vi brugt de traditionelle metoder, læserbreve, underskriftsindsamlinger, klagebreve og så videre, hvilket andre forsøgte, havde det ikke haft den samme effekt. Men vi fik via internettet og de sociale medier skabt et talerør, som ikke kunne overhøres. Vi gik uden om mellemmændene, medierne, og lavede en kortslutning. Vi lavede, hvad man kan kalde 'civil disruption'. For de traditionelle medier var der kun tilbage at dække vores bedrift, hvilket blot løftede den til et endnu højere niveau.

Lolland-Falster Lovestorm opstod, fordi kløften mellem tv-seerne i landdistrikterne og tv-skaberne i hovedstaden pludselig blev for stor. Snoren imellem os knækkede, og vi væltede bagover hver på sin måde. Vi på Lolland-Falster forstod ikke, hvorfor en tv-kanal ville gøre vores egn fortræd, og tv-kanalen kunne slet ikke forstå, at nogen som helst led skade. De troede, de gjorde området en tjeneste, men sådan blev det ikke opfattet af de lokale. Det er dybt interessant, for det satte en debat i gang om, hvad formålet med journalistik er, om hvordan man gebærder sig både som journalist og som lokal borger, og om en forståelsesmæssig afstand mellem by og landdistrikt.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Vi har siden Lolland-Falster Lovestorm set meget mere interessant journalistik fra Danmarks landdistrikter. Ikke rosenrødt og glansbilledagtigt, men heller ikke udelukkende katastrofestof i gråfilter som det, vi så og læste før. Vinklen er drejet til noget mere konstruktivt og opbyggende. Borgerne på Lolland-Falster har også ændret sig. Nogle er stadig følsomme, men vi er gået fra at være passive og skuffede medieforbrugere til at være aktive og mere selvsikre medfortællere både af egnens store succeser og de små gode hverdagshistorier. Vi - borgerne - er blevet stolte ambassadører og føler en stærkere tilknytning til landsdelen, end vi gjorde før. Vi ændrede vores egen selvforståelse, og det er første skridt til ægte forandring.

Vi skaber det, vi savner

Hvad så nu? Lovestormen har stadig momentum og udsender et klart signal om stolthed og engagement. Der er potentiale til mere end blot at fortælle de gode historier. Vi kan skabe forandring på mange andre områder. Derfor har vi dannet foreningen 'Sammen om Lolland-Falster', som blandt andet skal facilitere et borgerfællesskab blandt de cirka 100.000 indbyggere, som bor på sydhavsøerne. Der er brug for, at vi rykker sammen, deler ideer og visioner, og at vi hjælper hinanden med erfaring og kontakter. Der er brug for, at vi fortsætter den nye fortælling om Lolland-Falster, og der er brug for, at vi også berører det, som er svært og komplekst: At løse gamle samfundsproblemer på nye måder.

Vi, der står bag, har en stærk fornemmelse af, at vi tiltrækker og forbinder borgere, som gerne vil et stærkere Lolland-Falster. Nogle af dem er politikere, men mange vil ikke ind i politik. Alligevel har både lokale og folk, som henvender sig til os udefra, gode ideer, som fortjener at blive samlet op. Tænk, hvis alt det, som Lolland-Falster har ekspertise i (fødevarer, klimaløsninger og så videre), kunne samles i en folkelig form og udbredes til resten af verden via en højskole? Hvad ville der ikke kunne ske, hvis musikprofessionelle og ildsjæle gik sammen om at lave et sangkraftcenter på Lolland? Hvad hvis vi lavede en webportal om Lolland-Falster a la Københavns AOK? Dette er temaer, hvor vi har fungeret enten som 'connectors' eller udviklere.

Med 'Sammen om Lolland-Falster' vil vi udvikle hinanden og blive stærke partnere i ligeværdige samarbejder med alle mulige aktører, herunder kommunerne. Vi vil 'disrupte' på den gode måde, vende tingene på hovedet og bygge vores arbejde på relationer og ressourcer. Vi må gå sammen og selv være med til at skabe det, vi savner. Præcis som da Lovestormen startede. Flere ved mere, og sammen er vi stærkere. Det gælder også, når vi vil udvikle vores lokalsamfund og landsdel.

Det ulmer overalt

Lolland-Falster er ikke det eneste sted, hvor det ulmer positivt og kraftfuldt blandt borgerne. Se bare Medborgerne på Nørrebro, se Insp! i Roskilde og se Symb! i Kalundborg. Grupper som 'disrupter' de gamle strukturer og byder ind med nye løsninger og tankesæt uden at være partipolitiske. Det interessante er, at også kommuner og politikere har rettet fokus mod civilsamfundet og alle de mange gode kræfter, som lige nu organiserer sig for at blive handlekraftige. Fredag den 3. februar 2017 blev der på Christiansborg offentliggjort et manifest for samskabelse, og den 'Nationale Samskabelsesbevægelse' blev sat i gang understøttet af både kommuner, statslige repræsentanter, erhvervslivet, uddannelsessektoren og borgerdrevne grupper.

Civil disruption er ikke nyt, men det har fået en fornyet opmærksomhed og med god grund. Det er ekstremt glædeligt, at små og store borgergrupper slutter sig sammen for at sætte fokus på og løse problemer i samfundet, som kommunerne, regionerne og staten ikke kan løse alene. Det er derfor vigtigt, at de, der har den formelle politiske magt, og ledelserne i kommunerne holder øje med disse bevægelser og byder dem op til dans. Disruption kan gøre én forskrækket, men tager man rigtigt imod borgernes kærlige 'forstyrrelser', kan det føles som en gave.

Skal jeg give et par gode råd til offentlige ledere, må det være:

- Se borgerne som kommunens venner. De nye borgerdrevne organisationer har fokus på at skabe, forny og forbinde. Fremtidens aktive borgere er trætte af at være imod, fastholde status quo og optrappe konflikter. Se dem som kommunens venner, der vil vækst og udvikling og kommunen det bedste.

- Opgiv den gammeldags silotænkning. Opdel ikke erhvervsudvikling, bosætning, turisme, fritidsliv og sociale indsatser i skarpt adskilte strategier. Gør en dyd ud af at bygge broer mellem siloerne. Innovation handler ikke altid om at opfinde nyt, men om at kombinere de eksisterende ressourcer på nye måder. Giv borgerne og de lokale kræfter nye roller i denne indsats.

- Vis mod og invester i det, som borgerne kan. Borgerne kan nogle ting, som det er svært at gøre i den kommunale administration, så bak op – også økonomisk. Beløn de borgerinitiativer, som gør en forskel. Sørg for, at de ikke mangler noget. Man kan sagtens støtte borgernes fremsynede aktiviteter uden at overtage dem og gøre dem kommunale.