Pladsen foran det tidligere Marselisborg Hospital tæt på centrum af Aarhus er under forvandling i øjeblikket, hvor området bliver til grøn oase og Verdens første SPARK-Park, som forener  Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning.
Pladsen foran det tidligere Marselisborg Hospital tæt på centrum af Aarhus er under forvandling i øjeblikket, hvor området bliver til grøn oase og Verdens første SPARK-Park, som forener  Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning.
Foto: llustration:  Kristine Jensen Landskab og Arkitektur

Grønt skal hjælpe byen til at trække vejret

Aarhus har en grøn/blå plan for byudviklingen de kommende år, hvor behovet for oaser bliver et vigtigt parameter for både klimatilpasning og bosætning.

grønne storbyer

Af Morten Guldberg | [email protected]

Tæt på Harald Jensens Plads nær centrum af Aarhus har landskabet slået buler det seneste års tid. Pladsen foran det tidligere Marselisborg Hospital er løftet med bølgende jordhøje, og selvom årstiden sætter sine begrænsninger i tempoet, breder grønne spirer sig på toppen. 

Alt bliver grønt, når træer, stier og vand er færdiganlagt, og byen har fået en oase tilgængelig for alle midt i et byområde domineret af asfalt, tæt bebyggelse og parkerede biler. Når gravkøerne er rykket ud, vil man både kunne sparke til en bold, kaste en frisbee, plukke et æble eller bare sætte sig på en bænk med dæmpet trafikstøj og rislende vandløb i få meters afstand.

Verdens første SPARK-park - som forener Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning - opstår ikke ved en tilfældighed i Aarhus. Ligesom København og storbyer af assorteret størrelse verden over, arbejder landets næststørste by målrettet på at blive grønnere. At perforere stenbroen med større og mindre oaser, som skal håndtere voksende krav fra borgerne og adressere stadig mere påtrængende klimaudfordringer.

For selv om storbyen trækker et voksende antal tilflyttere, forlanger vi natur og afslapning tæt på, hvor vi slår os ned. Ligesom voksende regnmængder, stigende grundvand og hyppigere oversvømmelser fordrer en nytænkning af vores måde at indrette os på.

Og det kommer til at sætte tydelige spor i de største byer.

-Vi kommer til at nytænke tilgangen til land og by. Natur er ikke længere noget, vi holder uden for bygrænsen, som det traditionelt har været tankegangen i byplanlægning. Vi har sat så kraftigt et kulturtryk på miljø og omgivelser, at vores måder at tænke by og arkitektur er op til revision - hvis vi både skal have byer, som vi kan holde ud at bo i, og som også skal være bæredygtige, siger landskabsarkitekt og PhD-studerende Kristine Holten-Andersen fra tegnestuen Kristine Jensen Landskab og Arkitektur, som er totalrådgivere på SPARK-parken.

Konkrete mål for natur i byen

Hun skriver ph.d. om bæredygtig byudvikling og har fulgt Aarhus Kommunes arbejde med at tænke grønne oaser ind i den fremtidige planlægning.

Den er formuleret i en nedfældet politik, der har været flere år undervejs, og som i efteråret fik endnu et grønt stempel i byrådssalen. 

Planen omhandler både by- og landdistrikter, men den adresserer specifikt behovet for grønne områder med nedsat trafik indenfor kort afstand, uanset hvor man slår sig i Aarhus, som får 5.000 nye indbyggere om året.

Kommunen måler succesen på blandt andet andelen af aarhusianere, som har et grønt område på minimum 0,5 hektar inden for 300 meters afstand og minimum fem hektar indenfor maksimalt 500 meter. 

I år er den procentsats 77. Over de kommende år skal tallet øges blandt andet via 10.000 nye bytræer frem mod 2025 og en foreløbig midlertidig bypark ved havnen tæt på den nyanlagte Aarhus Ø-bydel.

Også et banebrydende projekt med bypark over banegraven midt i byen er under overvejelse, selvom prisen for at skifte potentielt boligbebyggelse ud med græs og træer vil løbe op i et beløb, som runder en halv milliard kroner.

- Hvad planen konkret udmønter sig i, afhænger af hvor ambitiøse politikerne vil være. Men der er ingen tvivl om, at der er opbakning til at skabe flere grønne områder i byen. Det følger helt naturligt i forhold til behovet i takt med, at presset på de eksisterende områder øges og behovet for at tænke klimatilpasning ind i byplanlægningen vokser, fortæller byplanchef i Aarhus Kommune Lars Høeberg.

 Hvad planen konkret udmønter sig i, afhænger af, hvor ambitiøse politikerne vil være. Men der er ingen tvivl om, at der er opbakning til at skabe flere grønne områder i byen. Det følger helt naturligt i forhold til behovet i takt med, at presset på de eksisterende områder øges og behovet for at tænke klimatilpasning ind i byplanlægningen vokser.

Han tilføjer, at Aarhus ikke kun tænker grønt, men også blåt i forhold til rekreative områder i byerne - så adgangen og afstanden til vand, bugt, sø og å også er et succesparameter i byplanlægningen.

“Vi skal lande på en anden planet”

Kristine Holten-Andersen har både arbejds- og forskningsmæssig interesse i Aarhus’ blågrønne fremtidsplaner, og hun tror, kommunen kan komme til at vise vej for andre, når byerne skal nytænke natur og miljø.

- Jeg har mest fulgt arbejdet med planen på embedsmandsplan i den tidlige fase, men jeg har stor respekt for både arbejdet og intentionerne. Som et resultat af den gentænkning af vores rolle som mennesker i forhold til miljø og klima.Vi er jo blevet en naturkraft med styrke som en tsunami på kloden, og det må vi også tage højde for på det nære plan, siger hun.

Selvom hendes forskning primært har udgangspunkt i Aarhus, er hun sikker på, at grøn byplanlægning med indbygget klimatilpasning ryger højt på dagsordenen overalt på kloden, hvor mange mennesker bor tæt.

Det bliver i bogstaveligste forstand en betingelse for at kunne trække vejret.

- Vi kommer til at tænke i større perspektiver - eller som filosoffen Bruno Latour har udtrykt det: “Vi skal lande på en ny planet”. Vi står overfor en økologisk og ressourcemæssig krise, som blandt andet får os til at gøre op med den traditionelle tankegang, at by og land er to modsatrettede størrelser. Vi bliver nødt til at finde ud af at kombinere kultur, det bebyggede miljø, med natur, siger hun.

Klima

Kultur

Teknik & miljø

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet