Partiskifter har altid en individuel begrundelse. Det kan være personlige uoverensstemmelser, skuffede forhåbninger, forskelle i hvordan man mener konkrete sager skal håndteres, og såmænd sker det også somme tider, at det er en udvikling i den valgtes politiske overbevisning, der kalder på et nyt parti eller i hvert fald på et farvel til det nuværende.

Altså ikke noget fast mønster i begrundelserne. Der er der derimod i tidspunkterne for, hvornår et partiskifte finder sted. Et mønster der er genkendeligt valgperiode efter valgperiode.

I den indeværende, gældende fra KV17 til KV21, skete de første partiskifter allerede inden de nye byråd var trådt sammen. Sådan nogle få stykker er der altid, denne gang summede det op til tre inden valgperioden trådte i kraft, heraf to allerede inden valg-ugen var omme. Årsagen var i alle tilfælde et mix af såret forfængelighed og uopfyldte ambitioner. Alle tre blev løsgængere, to af dem er det stadig. Den tredje, Karsten Byrgesen i Fredericia, skiftede efter eget udsagn 'meget velovervejet' til Nye Borgerlige for en måneds tid siden.

Det første år af den faktiske valgperiode, 2018, bød på 22 partiskifter, hvoraf mindst 15 lagde ud som løsgængere. Mindst, fordi et par stykker af dem kun var løsgængere i få dage før de stiftede et nyt parti. Af de resterende har halvdelen siden fundet sig et nyt parti.

2019 doblede op til 41 partiskifter, heraf seks gengangere fra året før som efter en periode som løsgængere skiftede endnu en gang til et parti. Ved årets udgang, midtvejs i valgperioden, var antallet af partiskifter siden KV17 dermed nået op på 66.

Godt halvvejs i valgperiodens tredje år har 2020 indtil nu budt på yderligere 66 partiskifter. En fordobling siden årsskiftet og dermed en markant øget kadence, den kommer af det enkle faktum, at KV21 venter lige om hjørnet. Vil man gerne genvælges, er det ikke for tidligt at sørge for at komme til at stå det rigtige sted.

Det rigtige sted er der, hvor man har en fair chance.

Det er for længst blevet almindeligt bemærket, at en række byrådsmedlemmer for Dansk Folkeparti ikke har ment, at deres hidtidige parti var sådan et sted, og på den modsatte side af den politiske farvecirkel har tiltroen til hidtidigt parti heller ikke været overvældende blandt Alternativets folkevalgte. Bare i år er tre smuttet til SF, en til S og to er blevet løsgængere, og nu senest har Simon Emil Ammitzbøll-Billes lidt haltende parti Fremad fået et byrådsmedlem i skikkelse af borgerrepræsentant Kåre Traberg Smidt. Dansk Folkeparti har i år især blødt til Nye Borgerlige (3) og lokale lister (2), mens V og K hver har taget imod en enkelt, 4 er blevet løsgængere og i et enkelt tilfælde er en DF’er udtrådt og blevet afløst af en suppleant der i mellemtiden er blevet socialdemokrat.

Det største træk udgøres imidlertid af løsgængere, der har erkendt, at de godt kan glemme alt om KV21 uden base i et parti. Dem har der, afhængigt af hvordan man gør det op, været 12-14 af i år, efter at 8-10 andre løsgængere foretog samme øvelse allerede sidste år.

De 66 partiskifter i år dækker over 48 nye personer. 18 af dem gælder byrådsmedlemmer, der skifter for anden gang. Samlet status siden KV17 er i skrivende stund 132 partiskifter foretaget af 103 personer. En af dem præsterede at skifte to gange inden for en uge - fra løsgænger til Liberal Alliance til løsgænger igen. Et ikke helt enestående tilfælde af ufuldstændig politikafstemning mellem parti og kandidat.

Heller ikke generelt er der noget enestående over forløbet siden KV17. Godt 100 der indtil nu har skiftet parti en eller flere gange, er helt inden for normalen. I valgperioden fra KV13 til KV17 skiftede i alt 164 byrådsmedlemmer parti ifølge en opgørelse fra DR, og i den foregående valgperiode fra KV09 til KV13 var tallet 172 ifølge en analyse fra Syddansk Universitet.

Med 16 måneder tilbage af indeværende valgperiode kan der altså forventes at komme mindst et halvt hundrede oveni de hidtidige 102. Jo senere, jo mere vil det haste for dem at lande det rigtige sted i første forsøg, hvis ellers de er ude på at have en politisk fremtid efter KV21.

Det samme gælder andet (eller tredje) forsøg for de 43 af de 103, der fortsat har status som løsgængere. Hvis de da vil genopstille. Og hvis nogen vil have dem. Nye Borgerlige har fx udtrykkeligt fået nok af nuværende og  eks-DF’ere på jagt efter en genvalgschance. Med sin hidtil udviste driftssikkerhed var Karsten Byrgesen i Fredericia en skalp, efter ham er risikoen for lykkeriddere for stor.