Af Maria Steno
 | Selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere kommunalpolitiker
Billede

Fra Verdensmål til 'vores mål'

Kommunerne må i arbejdstøjet og løfte en række opgaver i forbindelse med verdensmålene, skriver Maria Steno. Ingen slipper, for alle kan blive bedre.

synspunkt

Think global – act local.

Denne talemåde gælder også for Danmarks bidrag til at nå FN's ambitiøse verdensmål, som både sætter en retning for udenrigspolitik og indenrigspolitik. Det kommer kommunerne til at mærke mere til i 2020. 

2030-netværket, der er Folketingets tværpolitiske netværk for FNs verdensmål med Kristian Jensen (V) i spidsen, har nedsat et 2030-panel med Sten Hildebrandt i spidsen. Panelet har i efteråret igangsat en større analyse af hvilke indikatorer, som kan være udgangspunkt for verdensmålene i Danmark. 

Panelet og politikerne ved, at det man tæller, tæller.

Dansk baseline
Analysen går under navnet 'baseline-projektet' og skal udfolde verdensmålene i en dansk sammenhæng for at skabe relevante pejlemærker, der afspejler hverdagen i Danmark. Bag Baseline-projektet står 2030-panelet, som er nedsat af det tværpolitiske netværk og støttet af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden. 

Målet med baseline-projektet er, mellem linjerne, at indikatorerne kommer til at sætte retning for Danmarks indsats for at leve op til verdensmålene. Derfor er oplægget til baseline og debatten, som skal gøre 'verdensmål til vores mål', væsentlige for kommunerne.

Udover at se på indikatorerne skal processen også skabe folkeligt engagement. Blandt andet  gennem en række events rundt i landet, hvoraf nogle afvikles i samarbejde med udvalgte kommuner. Danmarks Statistik og Deloitte leder processen, og en række interessenter indgår i en regional- og kommunal følgegruppe, der blandt andet består af KL og repræsentanter for seks udvalgte kommuner (Aalborg, Odense, København, Holbæk, Kalundborg og Sønderborg).

Verdensmål er indenrigspolitik
Folketinget kan nemlig med rette spørge kommunerne, hvordan de vil bidrage til at nå verdensmålene. Også på en langt mere forpligtende måde end de lidt vattede formuleringer i kommuneaftalen.

Verdensmålene er nemlig i høj grad indenrigspolitik. En lang række af verdensmålene er defineret relativt ud fra en forventning om, at alle FNs medlemslande også på nationalt niveau fremmer en udvikling mod en fordobling eller en halvering på dette og hint delmål. De første statistiker ligger klar på Danmarks Statistik Verdensmålsplatform.

Når analysen med oplæg til relevante pejlemærker og indikatorer for Danmarks arbejde med verdensmålene bliver fremlagt for 2030-panelet og formentlig senere Folketingets tværpolitiske netværk i sommeren 2020, vil det være tydeligt, at pilen peger på kommunerne. Man skal ikke dykke langt ned i de globale delmål og generelle indikatorer for at se, at en stor del af det politiske ansvar er kommunalt, så kommunerne kan godt begynde at læse forud.

Berører hele kommunen
Næsten alle 17 verdensmål har delmål og indikatorer, som berører de danske kommuner.

Det gælder for eksempel verdensmål 3: hvor der er delmål for selvmordsraten og trafikuheld med dødelig udgang. Det gælder verdensmål 4: med delmål om udvikling i læse- og regnefærdigheder og verdensmål 5: hvor der er mål om en stigning i andelen af kvindelige kommunalpolitikere og ledere. Og så videre.

Alle områder i den kommunale forvaltning er berørt af verdensmålene. 

Der vil selvfølgelig være områder, hvor den enkelte kommune er godt med, og andre, hvor kommunen er mindre godt med sammenlignet med landets øvrige kommuner, men kravet fra FN er både absolut og relativ udvikling. Selv de bedste lande og de bedste kommuner kan blive bedre. 

Mange konkrete opgaver forude
Et ikke utænkeligt scenarie i fremtiden er, at de danske kommuner direkte vil blive bedt om at forholde sig til nogle af de indikatorer, som baseline-projektet finder frem til. Enten fordi indikatorerne baserer sig på kommunale data, eller fordi kommunerne af Folketinget eller regeringen bliver bedt om at give status og levere handlingsplaner på de danske indikatorer, som Folketinget vægter særligt højt. Så langt er vi ikke endnu, men sporet er lagt til en styringskæde direkte fra FN og ind i kommunalbestyrelsen. 

Folketinget ved, at uden kommunerne bliver verdensmålene ikke til vores mål. 2020 angiver baseline. 

Børn & unge

Demokrati

Energi & forsyning

Integration

Klima

Kommunikation

Politikerliv

Social & sundhed

Synspunkt

Teknik & miljø

Undersøgelse

Tema: Strategi

Tilmeld dig nyhedsbrevet