Det kan være dødelig alvor, når sygeplejersker tager telefonen hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. I den anden ende af røret kan sidde en kvinde, der har taget en tår af kaffe brygget på afkalkningsmiddel. Det kan også være en familie, som har lavet mad med svampe, de selv har plukket i skoven, og nu alle kaster op på stribe.

Eller det kan være knap så dødelig alvor, som da Sofie Heilskov ringede, fordi hendes datter havde drukket vandet fra en vase, som i en uge havde stået i lejligheden med mælkebøtter i:

- Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke kunne lægge mig til at sove, før jeg havde tjekket, om alt var ok. Og de var virkelig søde. Selvom jeg følte mig som verdens største pylremor, så tog de mig alvorligt, siger Sofie Heilskov.

Hun skrev sig ind i statistikken over de cirka 31.000 borgere, der hvert år ringer til Giftlinjen for at få en specialist i røret, som kan hjælpe med et råd eller en ambulance, hvis de for eksempel er kommet til at spise en rød fluesvamp eller en grøn af slagsen for den sags skyld.

Sofie Heilskov skrev sig også ind i den positive ende af statistikken, for mens Sofie Heilskov hurtigt kom igennem på telefonen, er andre endt med at vente op til 81 minutter på at få hjælp hos telefontjenesten. Det viser en aktindsigt, kommunen.dk har fået i Giftlinjens ventetider.

Heraf kan man læse, at mens langt størstedelen kommer til inden for to minutter, svinger den maksimale ventetid mellem 37 og 81 minutter.

- Ventetiden kommer så langt op, når vi har flere komplicerede opkald oven i hinanden, siger Michaela Strautins, der er afdelingssygeplejerske på Giftlinjen.

Hun forklarer, at det blandt andet gør sig gældende, når folk har spist svampe:

- Så skal der sendes billeder ind til os, og vi kan også sende billeder ud til dem, og det kan godt tage rigtig lang tid. Men der kan også bare være stille på telefonerne, og så er der pludselig fire, som ringer på samme tid, siger Michaela Strautins.

Populariteten stiger
Giftlinjen er en tjeneste, som dækker hele Danmark, Færøerne, Grønland og danske skibe, og som Region Hovedstaden står for. Her kan man ringe ind, hvis man er bekymret for, om man er kommet til at forgifte sig selv. Og det gjorde altså cirka 31.000 danskere, grønlændere og færinger i 2018.

Det er mere end tre gange så mange som i 2008, da cirka 10.000 ringede ind til de i alt 12 ansatte ved telefonerne. 12 ansatte svarende til 10,5 årsværk, som nogle gange sidder flere på kontorerne, og nogle gange – for eksempel om natten – sidder alene med telefonen.

Antallet af forespørgsler til Giftlinjen er i det hele taget steget støt gennem årene. I 2016 havde Giftlinjen i alt 27.710 opkald, dette tal steg i 2017 til 28.731 opkald.

Det er især ved aftensmadstid, lige før frokost og først på natten, at ventetiden opstår. Det kan man læse ud af de data, som kommunen.dk har modtaget fra Giftlinjen.

- Det er jo ikke, fordi der er én sag, der tager så lang tid, at folk kommer til at skulle vente i så lang tid. Det er mere, fordi mange ringer på samme tid, så inden man kommer igennem er der gået noget tid. Og jo værre patienten har det, jo længere tid går der jo med behandlingen, siger Michaela Strautins.

Men selvom langt størstedelen kommer igennem på telefonerne, er der også rundt regnet 10 pct., der ender med at smide røret på, før de får en sygeplejerske i røret.

- Vi kan jo kun gætte på, hvorfor folk lægger på, men vi har nogle bud på forklaringer. Blandt andet sidder mange og kigger på vores hjemmeside, mens de venter, og hvis de her finder ud af, at det, de har spist, er ufarligt, så gider de jo ikke vente på, at vi tager telefonen, siger Michaela Strautins og tilføjer, at de afbrudte opkald også kan skyldes, at Giftlinjens nummer tidligere var opført på Google som hovednummer til Bispebjergs Hospital.

- Og så er der nogle, som tror, at de kan få bekæmpet rotter hos os, men det er kun enkelte.

Den sidste gruppe, som afbryder, vurderer Michaela Strautins, må være en gruppe, der bliver bange og ringer 1-1-2 eller ringer til akuttelefonen på 1813.

Pæne gennemsnitstider
Hos sundhedsudvalget i Region Hovedstaden overvejer næstformand Leila Lindén (S) nu, om det er en sag, man skal tage op i udvalget. Eventuelt bede Giftlinjen komme med en redegørelse.

- Hvis ventetiden opstår om natten, må de jo overveje, om man skal omorganisere sig, så der er to personer på. De ved jo godt på afdelingen, hvornår de har mange, der ringer. Og så må de jo sørge for, at der er folk på arbejde. Og jeg ved, at vi i Region Hovedstaden har afsat yderligere 3 mio. kr. om året her fra 2019 til Giftlinjen, siger hun.

Dog er hun ikke bekymret over ventetiden – også fordi størstedelen af dem, som ringer, kommer igennem hurtigt.

- Hvis jeg havde spist en svamp, som jeg ikke vidste, hvad var, og jeg oplevede mig i en lang kø, så ville jeg lægge på og ringe til akuttelefonen, og hvis jeg synes, jeg var rigtig dårlig, ville jeg ringe 112. Jeg ville ikke betænke mig et øjeblik. Man bruger jo giftlinjen, når man er i tvivl, for er man hundesyg, så ringer man jo 112, siger hun.

Også formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K), er godt tilfreds med svartiderne:

- Det er pæne gennemsnitstider. Der er selvfølgelig nogle af tallene, som skurrer voldsomt i øjnene, når der er ventetider på op til halvanden time. Men en gennemsnitlig ventetid på to minutter synes jeg godt nok er pænt. Det er næsten pænere end på akuttelefonen, siger han.

Hjælpen er på vej
Men selvom der er politisk tilfredshed med ventetiderne, er tilfredsheden ikke større, end at man fra politisk hold også har besluttet at afsætte tre mio. kr. i budgettet, som skal øge kvaliteten af det tilbud, som Giftlinjen er.

Og det økonomiske løft håber Michaela Strautins kommer til at kunne ses på ventetiderne:

- Vi er ikke nået så langt, at vi kan monitorere effekten. Men planen er, at et hold speciallæger skal fungere som bagvagt, så vi kan bede om hjælp, hvis der er meget pres på. Så vi får nogen, som døgnet rundt vil kunne hjælpe i pressede situationer. Det håber vi vil bringe ventetiden ned. Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning og et kvalitetsløft, siger hun.

Men tre mio. kr. rækker kun så langt, som tre mio. kr. gør.

- Der er ikke i den bevilling til, at vi også kan gå ud og forebygge og undervise, sådan som vi dels er forpligtet til, dels også gerne vil. Bevillingen er kun til håndtering og til bedre kvalitet af besvarelserne af de opkald, der er, siger Michaela Strautins.