Flere sokler kan fremover forventes støbt med OPP som organiseringsform. Mindst 15 kommuner har lavet en grundig forundersøgelse af, om de skulle udbyde en eller flere konkrete anlægsopgaver som offentlig-privat partnerskab (OPP).

”Vi ser, at der er blevet langt flere forundersøgelser med OPP. Man kan sige, at det kører lidt under radaren i den forstand, at det ikke er projekter, der er blevet til noget endnu, men reelt set foregår der overvejelser og analyser ude i kommunerne,” siger ph.d. Ole Helby Petersen, der har forsket i OPP, og som i dag arbejder for Anvendt Kommunal Forskning.

Erfaringen i Erhvervs- og Byggestyrelsen er også, at kommunerne har øget deres fokus på OPP.

”Vi oplever en stigende interesse fra kommunerne, så man kan sige, at indsatsen nu er ved at bære frugt,” siger vicedirektør Søren Tegen Pedersen.

Kompleks model

For bare nogle år siden var OPP ikke en del af kommunale embedsmænds ordforråd. I 2004 lancerede regeringen ellers den helt store offensiv for at kickstarte OPP. I praksis er meget lidt sket. Mens OPP-projekter i samme periode er blomstret op i resten af Europa, med England som frontløber, så forblev OPP i Danmark en forkortelse uden mening.

Ole Helby Petersen peger særligt på modellens komplekse karakter som en bremseklods. Først nu er begrebet ved at komme ind under huden på kommunerne, og de har langsomt fået opbygget viden og kompetencer lokalt.

Søren Tegen Pedersen finder udviklingen helt naturlig.

”Det er en ny samarbejdsform, hvor de reguleringsmæssige rammer først skulle på plads, og som også har skullet finde sit eget leje på privatmarkedet,” siger han.

For eksempel udbød Haderslev en is-arena som OPP. Tilbuddene var imidlertid så få, at det blev droppet.

Uklare regler

Lovgivningen har heller ikke understøttet udviklingen af OPP, mener juridisk professor Michael Steinicke fra Syddansk Universitet. Han forsker netop nu i offentlig-private samarbejder.

”Der er flere områder, hvor det ikke er ganske klart og tydeligt, hvordan det forholder sig med OPP, og som gør parterne usikre på, om man i sidste ende kan sidde med en ekstraregning,” siger han.

Derfor forstår han godt, at kommunerne er tilbageholdende. Uklarheden hæmmer også lysten for private aktører. For eksempel kan man ikke være helt sikker på som privat udbyder at blive fritaget for moms. En usikkerhed, der var ved at få projektet med Vildbjerg Skole i Herning til at kuldsejle, indtil myndighederne greb ind og lovede momsfritagelse i det konkrete tilfælde. En måde at sætte skub i udviklingen kan derfor være lempeligere og klarere regler inden for særligt skatte- og deponeringsreglerne, mener Michael Steinicke. :