I slutningen af januar måned var CareNet, Nationalt Netværk for Velfærdsteknologi, vært for en temadag om fremtidens fleksible plejeboliger med fokus på arkitektur, teknologi og nye tendenser inden for pleje og omsorg. ÆldreSagen, der deltog i temadagen, anslår, at der i de kommende år på landsplan vil være massivt behov for op imod 20.000 nye plejeboliger til en samlet pris på mellem 50 og 60 mia. kr. 

Vores temadage tager afsæt i en lang dansk tradition for klassisk netværksdannelse kommunerne imellem og behov for erfaringsveksling på tværs af landet. Det handler om at belyse best practice (hvordan får vi eller I succes med implementering af ny teknologi, og hvordan undgår vi at begå samme fejl som nabokommunen). 

God dialog bygger på viden
CareNet’s fokus er naturligvis altid velfærdsteknologi og teknologibaserede hjælpemidler, men når vi som her sætter fokus på et større emne som plejeboliger, endda i relation til hvordan fremtidens plejebolig kan se ud, så er det fordi, vi i netværket og sammen med kommunerne er optagede af, hvordan vi i fællesskab kan finde nye løsninger på udfordringerne i sundhedssystemet. Alt imens vi bliver klogere på nye teknologiske muligheder, der for eksempel understøtter boliger til fremtidens ældre og seniorer, og nye pædagogiske indsatser, der forbedrer livskvaliteten for den enkelte beboer. 

Som oplægsholdere havde vi på dagen samlet en række eksperter på området. Såvel fra kommunerne, der står med udfordringerne i forhold til behovet for nybyggeri, som fra private aktører og bygherrer med erfaring og ekspertise indenfor byggeri eller velfærdsteknologi til de nye state of the art plejeboliger, der skyder op over hele landet i disse år.

Målet for vores faglige temadage er altid, at deltagerne kommer hjem med ny viden om sundhedsinnovation og ideer til at styrke en faglig indsats på et konkret område. I forhold til fremtidens plejeboliger er en lang række kommuner i gang eller  undervejs i en overvejelsesfase. Præcis her kan kommunerne hjælpe hinanden, og netværket viser vejen. Nyudvikling begynder som bekendt altid med viden og dernæst dialog. 

Flere individuelle løsninger
Den optimale indretning og de nyeste tendenser indenfor bad- og toiletløsninger i plejeboligen blev gennemgået af henholdsvis en leder og en ergoterapeut fra et fælles offentlig-privat drevet plejecenter. Essensen af dialogen på dette område var netop forholdet mellem integrering af teknologier, der virker i forhold til personalets krav til produkternes funktionalitet i en arbejdssammenhæng. Nøgleord, når vi taler badløsninger, er for eksempel flot design og funktionelle løsninger, hvor brugssituationer bestemmer udformning og indhold. Brugssituationer henfører i udstrakt grad til individuelle løsninger. Nogle beboere vil altid have specifikke og mere krævende plejebehov end andre. 

Et andet oplagt teknologieksempel fra temadagen er døgnrytmelys. Producenten Chromaviso arbejder for forståelse af lysets betydning for os mennesker, og hvordan man igennem lysdesign kan skabe optimale forhold for beboere og personale på for eksempel plejecentre. Chromaviso har gennem et samarbejde med klinisk personale specialiseret sig i enkle og skalerbare lysløsninger, der er fuldt ud integreret i boligen.

Døgnrytmelys bidrager til en helhedsorienteret plejeindsats, som understøtter borgerens diagnostiske behov og personalets arbejdsmiljø. Døgnrytmelys udmærker sig ved at genskabe de gavnlige effekter af naturligt lys med dokumenteret effekt på for eksempel depression, træthed og appetit. Det er en kendsgerning, at beboere på plejehjem ofte får alt for lidt dagslys, og den manglende lyspåvirkning kan give søvnproblemer. 

Mere kunstig intelligens i boliger
Mit tredje teknologi-eksempel fra temadagen handler om hele smart home tankegangen. Virksomheden IntelligentCARE italesatte behovet for, at fremtidens teknologier skal kunne rumme hinanden og skabe sammenhæng på tværs. Et kaldesystem skal for eksempel kunne kommunikere med dørlåse, medicinskabe/medicinadministrationssystemer, brandalarmeringsanlæg og dørtelefoner. Alt dette kræver systemintegration på tværs, hvilket gør, at netop systemerne bliver større og skal kunne rumme flere aspekter.

Især i Norge har ønsket om komplette sensorbaserede løsninger skabt nye arbejdsgange og endda produktnyheder; konkret udviklet på baggrund af individuelle behov på enkelte institutioner.  Smart home mulighederne er fleksible; alt kan i princippet lade sig gøre med sensorer og bearbejdning af data. Grundelementet i smart home er kunstig intelligens, der vil få stor betydning i fremtidens velfærdsteknologier. 

Trist institutionspræg på retur
Igennem mere end en generation var der en udbredt tendens til, at plejeboliger både herhjemme og i udlandet fik et stærkt institutionspræget miljø, hvor den enkelte beboers behov for pleje og rummenes funktionalitet har vægtet højere end for eksempel designmæssige prioriteter, decideret æstetik og muligheden for integration af teknologi i forhold til både plejemuligheder og ’det gode selvhjulpne liv’. 

Men sådan behøver det ikke være længere. Den faglige dialog på temadagen viste nemlig, at der er en klar tendens til, at fremtidens plejeboliger kan blive noget ganske andet, end tidligere tiders (triste) plejekomplekser. Løsningen findes i kombinationen af flere faktorer. 

Velfærdsteknologi kan oplagt understøtte det gode ældreliv og gøre borgeren mere tryg, sikker og selvhjulpen samt lette arbejdet for dem, der skal hjælpe. Men vellavede boligkoncepter, der tænker god arkitektur, velfærdsteknologi og noget kulturfænomenologisk, som ’hjemlighed’ sammen, kan skabe værdi på flere niveauer og derved bedre plejeboliger. 

Nu med atmosfære
’Hjemlig’ i denne kontekst relaterer til noget genkendeligt, noget nært og trygt. Et af dagens oplæg havde en rammende titel: En bolig er noget fysisk; et hjem er en følelse. Det handler kort og godt om atmosfære, trivsel og velvære. Forskning peger på, at netop hjemlighed styrker fællesskabet beboere og personale imellem. At give og modtage omsorg er modgiften til hjælpeløshed. 

I nogle kommuner tales der ligefrem om et paradigmeskift i forhold til, hvordan man både prioriterer og kvalificerer fremtidens plejeboliger. På temadagen blev jeg personligt bekræftet i, at området ikke skorter på iderigdom og kreativitet. Det handler om arkitekturmæssige prioriteringer, og det handler om kulturelle faktorer som nærhed, genkendelighed, fællesskab og det hjemlige. Og så handler det om at integrere teknologi i boligen, der hvor teknologien beriger og gør en forskel for både beboer og medarbejder.

Jeg glæder mig til at følge udviklingen inden for teknologi, tendenser og design-fokus for nyt plejeboligbyggeri i løbet af de kommende år. Mulighederne for forbedringer af indsatsen er store, og det samme er behovet. Lad os gøre det med afsæt i best practice fra kommune til kommune. Og lad os gøre det rigtigt.