Ifølge et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet har gymnasier i mindre byer oplevet store fald i elevtallene i de seneste år. Minister håber at lande aftale om elevfordeling inden sommerferien.
Ifølge et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet har gymnasier i mindre byer oplevet store fald i elevtallene i de seneste år. Minister håber at lande aftale om elevfordeling inden sommerferien.
Foto: Sara Gangsted, Ritzau Scanpix

Færre elever truer gymnasier i mindre byer

26 gymnasier får såkaldt udkantstilskud. De er truet af faldende elevtal. Minister vil se på taxameterordning og elevfordeling i en aftale inden sommerferien.

udkantstilskud

Af Ritzau | [email protected]

Gymnasier i mindre byer har oplevet fald i elevtallene de seneste år, og den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2030. Det viser et nyt notat fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det faldende elevtal presser gymnasiernes økonomi, da en såkaldt taxameterordning betyder, at gymnasierne får penge per elev. Hvis et gymnasium må lukke, kan det få negative konsekvenser for et lokalsamfund.

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun kalder situationen "meget alvorlig".

- Man kan politisk træffe en beslutning om, at vi har et ønske om gymnasier i alle afkroge af Danmark. Hæderkronede gymnasier og uddannelsesinstitutioner skal ikke lukke, fordi vi står i en situation, hvor der er faldende elevtal, siger hun.

Ifølge ministeriet kan faldet i elevtal skyldes en nedgang i størrelsen af årgangene. Det kan også skyldes, at unge nogle steder søger mod større byer, lyder det.

Mål om politisk aftale inden sommerferien

I 2021 modtager 26 gymnasier udkantstilskud, som typisk gives til gymnasier i tyndt befolkede egne. Samlet set har de 26 gymnasier oplevet et fald i tilgangen på 25 procent.

- Det skønnes, at disse gymnasier frem mod 2030 vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent i forhold til 2018, lyder det i notatet.

Ministeren har som mål at nå en politisk aftale om elevfordeling inden sommerferien. Hun vil blandt andet se på, hvordan taxametrene skal være skruet sammen, og hvordan man tildeler kapacitet på de forskellige gymnasier.

- Det koster både på økonomi, men også i forhold til, hvordan vi tildeler, hvor mange klasser der skal være på hvert af gymnasierne, siger Rosenkrantz-Theil.

Brug for garantier

Ifølge formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, er det afgørende, med en politisk aftale, hvis alle borgere i Danmark skal have lige adgang til uddannelse.

- Det er en helt afgørende faktor for, at vi ikke har et skævt land, at der er god adgang til ungdomsuddannelser i hele landet, siger hun.

Ifølge Danske Gymnasier kan en del af løsningen være, at gymnasier, der ligger længst væk fra de store byer, bliver garanteret tre klasser på hver årgang.

- Det vil kræve, at man i et lille omfang skal flytte rundt på elever, siger hun.

Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er det særligt vigtigt at bevare gymnasier i alle egne af landet, da det især er unge, der i forvejen er på kanten af uddannelsessystemet, der falder fra, hvis transporttiden bliver for lang.

  Man kan politisk træffe en beslutning om, at vi har et ønske om gymnasier i alle afkroge af Danmark. Hæderkronede gymnasier og uddannelsesinstitutioner skal ikke lukke, fordi vi står i en situation, hvor der er faldende elevtal.

- Og så ved vi i øvrigt, at det faktisk er nogle af de mindre gymnasier, der scorer højt på trivsel, men som også scorer højt på løfteevne af faglighed, siger elevernes formand, Ingrid Kjærgaard.

- Det er virkelig nogle af de gymnasier, hvor man får en rigtig god uddannelse, tilføjer hun.

Ordfører for ungdomsuddannelser i SF Astrid Carøe håber også på en politisk aftale inden sommerferien.

- Vi vil blandt andet gerne lægge kapacitetsloft på gymnasierne i byerne, så de ikke bare kan udvide, hvis der kommer flere elever, og også få ændret taxametersystemet, så der ikke er et konkurrenceelement mellem gymnasierne, siger hun.

26 gymnasier får udkantstilskud

  • I 2021 modtager 26 gymnasier udkantstilskud, som typisk gives til gymnasier i tyndt befolkede egne.
  • Ifølge et notat har kun to af de 26 gymnasier oplevet en stigning i antallet af elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse, siden 2012.
  • Gymnasiernes økonomi er afhængig af taxameterordningen, som betyder, at de får bevillinger per elev. Når eleverne bliver færre, bliver pengene det også.
  • Samlet set har de 26 gymnasier oplevet et fald i tilgangen af elever på 25 procent.
  • Det skønnes, at disse gymnasier frem mod 2030 vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent i forhold til 2018, lyder det i notatet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

 

Børn & unge

HR & uddannelse

Land & by

Organisation & ledelse

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet