Uanset om det sker frivilligt eller ufrivilligt, er det svært at stoppe i politik. At stoppe på det rigtige tidspunkt er særlig svært. Det gælder især hvis tidspunktet skal være optimalt for såvel den enkelte som for kommunen og partiet. Den rette timing for alle parter er svær at ramme. Ofte viser egoet sig stærkere end loyaliteten.

“Det er meget emotionelt og vildt svært, men jeg er nået frem til, at det er det rigtige at gøre for mig, og det er selvfølgelig det, når alt kommer til alt, man først og fremmest skal tænke på”. 

Sådan sagde borgmester, Lars Krarup til TV MIDTVEST, da han måtte meddele, at han ikke genopstiller som borgmester i Herning.

Videre med karrieren

Krarup satte dermed sig selv i centrum for beslutningen om at stoppe i politik, mens overvejelser om timingen i forhold til kommunen og partiet lades ufortalt. 

Samme toner lød fra Bornholm, hvor Winni Grosbøll takkede ja til stillingen som direktør for Friluftsrådet. 

Begge borgmestre er i fyrrerne med gode muligheder for genvalg. De følger dermed sporene fra andre yngre borgmestre, som i deres sidste valgperiode på eget initiativ fandt nye karriereveje. Heriblandt Lejres Mette Touborg og Københavns Nina Thomsen. 

Meget tyder på, at de tegner fremtiden; borgmestres anciennitet vil falde. I modsætning til fortidens bykonger ser de yngre årgange ikke borgmesterposten som et slutmål, men som et delmål i deres eget livsforløb. Inden de når 50 år, hvor mulighederne for et karrieremæssigt sporskifte bliver sværere, vil de skynde sig videre med borgmesterposten på CVet. 

Partifæller siger fra

Den tendens står i modsætning til landets længst siddende borgmestre; 71-årige Ole Bjørstorp fra Ishøj var ikke selv klar til pensionering efter 20 år som borgmester, men måtte se sig væltet af sit parti, som han bliver i trods nederlaget. (siden denne artirkel blev skrevet, har Ole Bjørstop meldt sig ud og startet sin egen lokalliste red.)

Anderledes er det i Tønder kommune, hvor Henrik Frandsen blev væltet af partifællerne i  Venstre. Henrik Frandsen siger til TV Syd, at han ikke bare vil være en god partisoldat og erkende nederlaget. Han vil gøre sit arbejde som borgmester færdigt. I parentes bemærket så har han heller ikke et landbrug at vende tilbage til, da jorden for længst er solgt fra gården.

Det nærmer sig en gentagelse af historien fra Stevns i forrige valgperiode, hvor landmand  Mogens Haugaard blev væltet af sine egne på omtrent samme tidspunkt i livet, og det er fristende også at drage en parallel til Lars Løkke. Mænd i slutningen af 50erne er generelt for unge til pensionering, men ofte ikke klar til et karriereskift. Partifællernes mistillid ændrer ikke så meget, for de personlige ambitioner vejer tungere end hensyn til partiet og kommunen. Hvad det angår, adskiller ældre politikere sig altså ikke fra de unge borgmestre, der forfølger en ny karriere udenfor kommunen. 

Tre spørgsmål til alle kandidater

Nu bliver det så de øvrige kommunalbestyrelses-medlemmers tur til at gøre brættet op før valget. Her er balanceres hensynet til de tre dimensioner også efter borgmestrenes principper. Hvordan harmonerer opgaven som kommunalpolitiker med familie- og arbejdsliv? Hvordan fungerer samarbejdet i partiet, og hvilken rolle spiller du selv for dit parti? Hvad er status for din politiske vision og dine mål for kommunen, og kan du fortsat gøre en forskel for vælgerne?

Både familie, partifæller og vælgere spørges til råds. Det gælder også i forhold til nye kandidater. Et hul i kalenderen og personlige ambitioner er ikke tilstrækkeligt. Du skal tro på, at dit kandidatur kan gøre en forskel for partiet og kommunen. Det er lokaldemokratiets fundament.

Det må gerne være svært at stoppe i politik på det rigtige tidspunkt, men afgående og nuværende politikere skal sikre, at det omvendt bliver let at starte på det rigtige tidspunkt.  Det er lokaldemokratiets forudsætning.