Der stemmes ved kommunalvalget i 2017 på Brønshøj Skole. En mor har taget en næste generation vælger med. Og det virker.
Der stemmes ved kommunalvalget i 2017 på Brønshøj Skole. En mor har taget en næste generation vælger med. Og det virker.
Foto: Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Valgets tal: At stemme er en social begivenhed

Vi ved næsten alt om, hvem der stemte ved kommunalvalget i 2017. Analysen viser, at de velstillede stemmer i stort talt, mens udsatte grupper i samfundet bliver væk.

kv21

Af Bruno Ingemann | [email protected]

Kommunalvalget i 2017 var en succes, og her tænkes ikke på, hvordan det gik rent politisk i de enkelte by- og regionsråd, men på valgdeltagelsen. Den var samlet på 70,8 pct, og det var ganske vist et fald i forhold til forrige valg, men KV17 cementerede en på alle måder uhørt fremgang for de 18-årige vælgere.

Det demokratiske barometer kom helt i bund ved kommunalvalget i 2009, fordi de 18-årige blev væk. Kommunerne var truede, lyder det idag fra en af landets førende valgforskere, professor Kasper Møller Hansen. Men det var et wakeup-call til det offentlige system og for medierne, som derfra tog fat på at puffe og trække unge til valglokalerne med et mylder af forskellige aktiviter, en af dem var en sms til førstegangs-vælgere.

  Vi frygtede faktisk, at vi var ved at miste en hel generation. Men så blev der lavet en kæmpeindsats af kommuner og frivlillige organisationer, som gik sammen om at skabe en kæmpe mobiliseringsindsats.

Fra 2009 til 2013 steg 18-åriges valgdeltagelse med 13 procentpoint, og fra 2013 til 2017 med nye fire procentpoint. En samlet stigning på 17 procentpoint i perioden. Det blev den højeste valgdeltagelse nogensinde for gruppen, og den kom på niveau med de 50-59 årige og overgås kun af de 60-79 åriges valgdeltagelse, som er på over 82 pct.

Generationstab

I podcasten Vi nørder valg fortæller Kasper Møller Hansen om en tid efter valget i 2009, hvor fanden blev malet på demokratiets væg, især fordi unge vælgere var faldet fra i stort tal:

- Vi frygtede faktisk, at vi var ved at miste en hel generation. Men så blev der lavet en kæmpeindsats af kommuner og frivlillige organisationer, som gik sammen om at skabe en mobilisering. Og valgdeltagelsen blandt de yngste vælgere steg med 17 procentpoint på små ti år, det er helt uhørt. Og de unge har på en helt ny måde taget det her kommunalvalg til sig. Vi var ved at trække tæppet væk under kommunerne her, det var ikke små tal vi kiggede ind i, og det har man altså fået vendt med den her meget stærke indsats.

Og hvad var det så, der fik de unge til at stemme? Kasper Møller Hansen fortæller blandt andet om forsøget ved valget i 2013 med at sende sms'er til en gruppe af de yngste vælgere, mens en anden gruppe ikke fik sms'en. Og derfor kan man efterfølgende konstatere, at sms'en var med til at hæve valgdeltagelsen med op til fire procentpoint.

- Mohammed, som ikke tidligere havde stemt, han stemte, og hans forældre, som heller ikke tidligere havde stemt, de gik også hen og stemte. Det bredte sig som ringe i vandet, fortæller han.

Kasper Møller Hansen fremhæver desuden mediernes indsats for at hæve valgdeltagelsen, for eksempel P3, som havde en målsætning om at få flere unge til at stemme.

- Den generelle mobilisering over de sidste ti år har været med til at mindske uligheden mellem dem, der stemte mindst og dem, der stemte mest.

Mor og far

Kasper Møller Hansen har haft adgang til et væld af data om kommunalvalgene i 2009, 2013 og 2017 og kan derfor meget detaljeret svare på, hvem der stemte. Blandt andet, at forældre får deres børn til at stemme. Han kalder det "den demokratiske arv":

- Hvis vi skal rangordne de faktorer, der hjælper til med, at vi går hen og stemmer, så er mor og far det allervigtigste. Vi kan se en effekt af, at mor og far stemmer lige ind til, man er 55, altså en 55-årig har ti pct. større chance for at stemme, hvis forældrene stemmer.

Kasper Møller Hansen tilføjer, at mor betyder mest:

- Derfor kan vi se, at valgdeltagelsen falder med næsten 13 procentpoint fra man er 18 og bor hjemme til man er 19 år og bor ude. Så har man mistet kontakten til mor og far. 

Han slår fast, at det at stemme er en social handling:

- Valgdeltagelsen stiger rigtig meget, når man flytter sammen, og den falder, når man bliver skilt. Hvis man bliver alene i alderdommen falder valgdeltagelsen drastisk.

Stemmer sammen

Det afgørende for at stemme er ikke, om man tror på, at ens stemme gør en forskel, eller at regnvejr holder en fra at tage afsted:

- Det er helt banalt: Har man en at stemme sammen med, fastslår Kasper Mølle Hansen.

- Vi ser, at to-tredjedele af danskerne stemmer sammen med en, de bor sammen med. Inden for et minut.

Så når man overvejer, hvordan valgdeltagelsen kan øges, er hans råd at gøre det til en social handling.

- At gøre det nemt, for eksempel ved at gøre valget digitalt, eller rende rundt i storcentre og give mulighed for at brevstemme, det virker ikke. Det drejer sig om at gøre det socialt, at gøre det sjovt, noget man kan gøre sammen med andre.

Demokratisk problem

Kasper Møller Hansen har i sine tal også set bekymrende tendenser til ulighed. Han kalder det et A-hold, som stemmer meget og et B-hold som stemmer meget lidt eller slet ikke.

- Der er en hård kerne på ti procent, som aldrig har stemt.

Gruppen består af mange indvandrere fra mellemøstlige lande men også fra nye eu-lande.

 - På et tidspunkt i livet, hvor kommunen måske betyder mest, hvor man har brug for hjælp, har man ikke forholdt sig til kommunen og heller ikke det at stemme.

Modsat er der en gruppe, hvor valgdeltagelsen næsten kommer op på 100 procent. Det er især højtuddannede kvinder, der nærmer sig pensionsalderen.

 Jeg synes, at valgdeltagelsen er et så vigtigt mål i sig selv, fordi det nærmest er en sundhedsindikator for hele vores demokrati.

Kasper Møller Hansen peger på en gruppe som særligt bekymrer ham. Det er efterkommere efter indvandrere. Det er unge, der er født i Danmark og har gået i danske skoler. Deres valgdeltagelse er 20 procentpoint under deres etnisk danske venners valgdeltagelse.

- Jeg synes, at valgdeltagelsen er et så vigtigt mål i sig selv, fordi det nærmest er en sundhedsindikator for hele vores demokrati. Og på rigtig mange punkter klarer vi os supergodt, men der er nogle grupper, hvor vi har fejlet, det grupper fra mellemøsten og østeuropa, som vi ikke har fået med ind i demokratiet.

Kasper Møller Hansen ser en sammenhæng mellem manglende valgdeltagelse og grupper af unge, som kaster sten efter ambulancer og brandbiler, når de kører ind i ghetto-områderne:

- Hvis de i stedet for lægge deres frustrationer ind i stenkast, havde sat deres kryds på et parti, de gerne ville, kunne man have håndteret det på en anden måde. 

Du kan selv høre, Kasper Møller Hansens gennemgang af valgets tal i podcasten Vi nørder valg. Du finder den her.

Demokrati

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet