Domstolsstyrelsen har som erklæret formål at udvikle og administrere de danske domstole og på den måde bidrage til ret og retfærdighed.

Blandt andet derfor vakte det opsigt, da Rigsrevisionen i 2016 kritiserede styrelsen for at have brudt udbudsreglerne ved at købe it-ydelser hos den private leverandør DSI Next - uden at konkurrenceudsætte opgaven.

Ifølge revisionsberetningen går styrelsens ulovlige aftale tilbage til 1990'erne, ligesom revisorerne løftede sløret for, at firmaet i 2015 havde indkasseret 5 mio. kr. i uoverensstemmelse med lovgivningen på området.

Men nu viser det sig, at kontrakten er mere voluminøs end tidligere beskrevet.

I løbet af fire år, fra 2013 til og med 2016, har Domstolsstyrelsen - i strid med loven - handlet for mere end 40 mio. kr. hos DSI Next uden udbud.

Det fremgår af aktindsigt i Domstolsstyrelsens omsætningstal til leverandøren.

Kommunen.dk har også forsøgt at belyse, om styrelsen har foretaget andre indkøb i strid med udbudslovgivningen.

Men det er hemmeligt, om styrelsen har flere problemer med indkøb og udbud. Domstolsstyrelsen afviser at svare på, hvorvidt styrelsen har konkurrenceudsat omsætningen til sine 10 største private leverandører.

Leverandørerne tegner sig sammenlagt for kontrakter til mere end 718 mio. kr.

Udbud efter kritik

Kontrakten med it-leverandøren har ifølge Domstolsstyrelsen været umulig at udbyde på grund af afhængighed af DSI Next.

'Det er på nuværende tidspunkt således kun DSI, som har den nødvendige viden om DSI-systemet til at kunne udføre opgaven med vedligeholdelse og support af applikationerne,' har styrelsen beskrevet via den europæiske udbudsportal, Tenders Electronic Daily (TED).

Men på trods af, at it-systemet ifølge styrelsen var så unikt, at det var umuligt at købe ind hos andre leverandører end DSI Next, så skete der pludselig noget i forlængelse af Rigsrevisionens kritiske udtalelser i december 2016.

11 måneder efter valgte Domstolsstyrelsen nemlig at udbyde opgaven, fremgår det af udbudsmateriale, der er offentliggjort på TED.

'Kontrakt om applikationsvedligehold og support samt videreudvikling af de danske domstoles dokumenthåndteringssystem,' lød overskriften på opgaven, som Domstolsstyrelsen anslog til at have en værdi af 44,7 mio. kr.

I alt to forskellige private firmaer fandt kontrakten attraktiv og gav tilbud på opgaven, men tilbuddene faldt ikke i god jord hos styrelsen, der derfor takkede pænt nej tak. Firmaerne levede ikke 'op til kravene i udbudsmateriale,' viser informationerne i TED.

Blot tre måneder efter prøvede styrelsen igen at udbyde opgaven, og denne gang var der bid. Den helt rigtige leverandør, der kunne løfte opgaven med at videreudvikle de gamle systemer, blev fundet.

Vinderen blev It-relation A/S. Et firma, der har særdeles godt kendskab og viden om styrelsens systemer, der ifølge Rigsrevisionens beretning stammer helt tilbage fra 1980'erne. It-relation fusionerede nemlig med netop DSI Next i 2016.

'Vi kan oplyse, at Domstolsstyrelsen har udbudt omsætningen af "applikations og -vedligeholdelsessystem" til DSI (i dag, It-relation), siden Rigsrevisionen udkom med sin beretning i december 2016,' bekræfter fuldmægtig Sarah Veje Rasmussen fra Domstolsstyrelsen.

Domstolsstyrelsen har afvist at svare på, hvorfor opgaven pludselig kunne udbydes efter årtiers indkøb uden om reglerne.

Mørklagte indkøb

Kommunen.dk har forsøgt at få svar på, om Domstolsstyrelsen også har købt ind uden om udbudsreglerne hos andre private leverandører.

Men det har styrelsen heller ikke ønsket at svare på.

'Domstolsstyrelsen ønsker ikke at deltage i det nedenfor nævnte interview,' skriver styrelsen i et svar.

Styrelsen har også afvist anmodning om aktindsigt i, hvorvidt styrelsen har udbudt omsætningen til sine 10 største leverandører, der i perioden 2013 til og med 2017 har modtaget over 700 mio. kr.

På trods af, at offentlige indkøbere skal kunne dokumentere og journalisere overholdelsen af udbudsreglerne, lyder det i styrelsens afvisning, at det ville tage for lang tid at finde dokumentationen frem.

Det undrer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet. Ifølge ham burde Domstolsstyrelsen kunne fremfinde dokumentationen uden at bruge uforholdsmæssigt lang tid på det.

- Det lyder jo helt mystisk, at det skulle være så omfattende at finde. Det lyder da helt vanvittigt. Hvordan skulle det kunne tage så lang tid? Hvordan skulle det kunne tage 2-300 timer at finde ud af, om der har været et udbud?, spørger Steen Bønsing.

Han henviser til Domstolsstyrelsens journaliseringspligt.

- Det forudsættes jo, at man har indrettet journalsystemer, sådan at det er et almindeligt, moderne system, hvor man har overblik over tingene, siger han.