Stopper man folk på gaden og spørger dem om deres holdning til udligningsdebatten, vil de fleste nok kigge underligt og spørge: Hvad for en fisk?

Debatten om de mange milliarder, der skal flyttes rundt mellem landets kommuner, har ingen X Factor. Umiddelbart underligt, for det handler om rigtig mange penge helt ude i frontlinjen af velfærdssamfundet, så det  burde være en væsentlig sag for mange borgere.

Men omvendt er det ikke så underligt, at den brede offentlighed står af. For udligningsdebatten har en så høj budskabskompleksitet og er fyldt med så megen teknik, at der næsten skal bruges en lille doktorgrad i forvaltning og økonomi for at forstå indholdet. Og da de involverede parter også har sat fuld damp på spin-maskinen, kan det ofte være svært at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

Organiseret krig på ord 

Spin-kampen om udligningsmilliarderne ses på flere niveauer. Flere af aktørerne er gået sammen og har lavet noget, der minder om ”Interesseorganisationer”. For eksempel har 34 hovedstadskommuner slået pjalterne sammen og lavet organisationen Stop Forskelsbehandling.nu. Bare det, at man kan få 34 borgmestre med stort ego og forskellig partifarve til at organisere sig, fortæller noget om sagens betydning.

Overfor dem står for eksempel en organisation som Danmark på Vippen, som består af en række kommuner, organisationer og enkeltpersoner fra landets yderområder. Igen en blandet skare af aktører, hvor flere af dem normalt vil have svært ved at være på samme hold.

Begge interesseorganisationer har udarbejdet hjemmesider, der rummer fakta, vinkler og synspunkter, som skal være med til at frame debatten, så deres synspunkter står så skarpt som muligt. Stop Forskelsbehandling.nu slår hårdt på, at hovedstadsområdet har det laveste serviceniveau og tilmed rummer landets mest socialt belastede kommuner. Danmark på Vippen's røde tråd i kommunikationen handler om, at der er sket en skævvridning mellem storbyerne og yderområderne.

Spin-krigen bliver også udkæmpet i morgenaviserne, niche-medier for det kommunale stof og på de sociale medier. Taler man med de implicerede aktører, kan man også høre, at udligningsdebatten fylder en del internt i partierne, hvor der ofte foregår højlydte diskussioner.

Mediekampen har betydning 

Men hvorfor udkæmper man en så stor spin-krig i medierne, når offentlighedens interesse for udligningsdebatten er så ringe? Det vil jo umiddelbart være mere logisk at bruge kræfterne på at påvirke politikerne i regeringstoppen og de embedsmænd i Indenrigsministeriet, der træffer beslutning om fordelingen af udligningsmilliarderne.

Først og fremmest er spin-arbejdet vigtigt, fordi det ofte hænger sådan sammen, at den der står stærkt med en sag i medierne, også sidder med en stærk hånd ved forhandlingsbordet. For eksempel havde de hold, der sloges for yderområderne, gode betingelser i kølvandet på folketingsvalget i 2015. Her handlede tolkningen af valgresultatet i høj grad om, at valgets tabere havde glemt yderområderne.  Partierne stod derefter i kø for at fremstå som de store frelsere af udkantsområderne, og derfor stod den side stærkt i de forskellige policy-processer.

Den anden årsag til, at der bliver brugt mange ressourcer på spin-krigen, er, at den fungerer som en slags præventiv-kampagne i forhold til den lille håndfuld politikere og embedsmænd, der sidder med beslutningskompetence i udligningsberegninger. De skal vide, at hvis de træffer nogle dårlige beslutninger, står der en hær af stærke aktører klar til at lave en masse larm.  Denne præventiv-kampagne er både effektiv i forbindelse med de årlige udligningsforhandlinger, og når der er optræk til reformer af udligningssystemet, som der er i 2017.

DM i bøjning af statistik

Det tredje og sidste årsag handler om aktørernes egen nytteværdi. Mange af de aktører, der deltager i udligningsdebatten, har en personlig interesse i at stå stærkt i medierne. For eksempel har borgmestrene ofte svært ved at få air time i andre medier end de lokale og regionale. Men ved at tale borgernes sag kan de pludselig få taletid på den nationale scene. En medieeksponering, der kan være med til at styrke politikernes personlige brand.

Set ud fra et kommunikationsperspektiv er udligningsdebatten en spændende case at studere. For udover at man kan møde sjove afsender-konstellationer på tværs af partiskel,  kandiderer udligningsdebatten også til en plads i det uofficielle danmarksmesterskab i bøjning af statistik og fakta. Der bliver tydeligvis brugt megen energi på at konstruere en masse skyts, der kan understøtte ens position i debatten.