Som følge af, at mange rejseplaner i år er røget i vasken, og at coronaens økonomiske konsekvenser har betydet væsentligt færre ufaglærte jobs i resturationsbranchen, har ekstra mange unge i år valgt at påbegynde en videregående uddannelse. Det er altid positivt, når de unge vælger at uddanne sig, og det er en investering for den enkelte såvel som for samfundet. 

Samtidig med studiestarten sker der et naturligt indryk i de store studiebyer, hvor mange videregående uddannelsesinstitutioner ligger. Men desværre har alt for mange unge svært ved at finde sig en bolig, som er til at betale.

For få er heldige

En studieboliganalyse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som blev offentliggjort i januar 2020, konkluderer, at de unge generelt er udfordret af, at deres indkomst er faldet  sammenlignet med resten af befolkningen, mens huslejerne generelt, for studieboliger såvel som private lejemål, er steget. Det skyldes en kombination af, at de studerendes disponible indkomst ikke udviklede sig fra 2010 til 2018, mens indkomsten for resten af befolkningen har været støt stigende i samme årrække. Samtidig vælger flere og flere unge at tage en videregående uddannelse, og det skaber en stigende efterspørgsel på boliger. Dermed øges konkurrencen og priserne presses i vejret. Prisstigningen gælder både almene ungdomsboliger og private udlejningsboliger.

Denne udvikling er bekymrende. Det er helt afgørende at vi får uddannet vores unge, og vil man sikre det, bliver man nødt til at kunne garantere dem et tag over hovedet til en rimelig pris, så der stadig er penge til mad og studiebøger. Det er er svært at koncentrere sig om sin uddannelse, hvis man ikke ved, hvor man skal sove, eller hvis man er bange for, at man ikke har råd til den næste måneds husleje. Og at læse til eksamen på en kammerats sofa forbedrer i hvert fald ikke ens faglige præstation. 

Op med ambitionerne

Vi skal lette presset på boligmarkedet og hævet ambitionerne for vores studie- og ungdomsboliger. Politikerne skal tage ansvar og sætte konkrete mål for at øge dækningsgraden og sænke huslejen, særligt omkring de store uddannelsesbyer. I 2019 var dækningsgraden for studieboliger i forhold til studiepladser på videregående uddannelser 29 procent på landsplan, mens den i København og Odense lå på hhv. 17 procent og 20 procent. Det er kritisabelt, at man i visse byer kun kan tilbyde 20 procent af de unge, der påbegynder uddannelse, en studiebolig. Investeringer i studie- og ungdomsboliger vil ikke kun gavne de unge, det kan også øge beskæftigelsen i en tid, hvor coronapandemien i den grad ses i ledighedstallene. 

Lad os hæve ambitionerne og sikre, at man ikke skal risikere at stå uden tag over hovedet, når man begynder på en videregående uddannelse. Hæv dækningsgraden og sænk huslejen for studie- og ungdomsboliger.