Kommunen.dk
MENU

Christiansborg kan lære meget af kommunerne

Folketingspolitikere skal være bedre til at skelne mellem personer og sager, mener kommunernes aldrende nestor, tidligere indenrigs­minister Thorkild Simonsen (S).

Christiansborg kan lære meget af kommunerne

Folketingspolitikere skal være bedre til at skelne mellem personer og sager, mener kommunernes aldrende nestor, tidligere indenrigs­minister Thorkild Simonsen (S).
Thorkild Simonsen – kommunernes mand i Christiansborgs tjeneste
Af Svend Aagaard Nielsen
Turbine, 214 sider
Thorkild Simonsen – kommunernes mand i Christiansborgs tjeneste Af Svend Aagaard Nielsen Turbine, 214 sider

Kommunalpolitik handler om resultater; Christiansborg-politik handler om at blive set. Den tidligere borgmester, KL-formand og indenrigsminister Thorkild Simonsen er ikke i tvivl: Folketingspolitikerne kunne lære meget af kommunalpolitikerne.

- Forskellen mellem kommunalpolitik og det, der foregår på Christiansborg, er meget stor. I kommunalpolitik går man meget efter resultater – tingene skal blive til noget og helst i den tid, man er der. På Christiansborg er der ikke så meget med at hjælpe hinanden, som man gør i kommunerne - også på tværs af partier; det handler mere om at få ret, fortæller Thorkild Simonsen.

”I Folketinget kan de være ude i morgen, og så er de ude af politik, og hvis ikke det er lykkedes dem at blive kendt, kan det være svært at komme videre.”

Profilpolitik

I ‘Thorkild Simonsen - kommunernes mand i Christiansborgs tjeneste’ fra oktober 2014 sætter Svend Aagard Nielsen fokus på Thorkild Simonsens mangfoldige karriere og særlig på hans tid som integrationsminister, hvor han giver et unikt indblik i skiftet fra kommunalpolitik til Christiansborg.

- Det, der er svært ved at være på Christiansborg, er, at de (MF’erne, red.) jo aldrig ved, for hvor længe de er valgt. En kommunalpolitiker er jo trods alt valgt for fire år. I Folketinget kan de være ude i morgen, og så er de ude af politik, og hvis ikke det er lykkedes dem at blive kendt, kan det være svært at komme videre. Derfor kommer det til at handle om at profilere sig, og særlig kommunernes sag rangerer ikke højt på den politiske dagsorden, fordi det ikke er noget, som det giver mange point at kæmpe for, siger Thorkild Simonsen.

En anden ting, der ifølge den tidligere minister kendetegner Folketinget, er manglen på samarbejde på tværs af partierne, som man kender det fra kommunerne.

- Jeg tillod mig engang at foreslå Svend Auken, om der ikke kunne dannes en regering henover midten. Det sagde han nej til: ‘Vi skal ikke snakke partifarver nu’. Og det var jo bare for at snakke udenom, for det kunne man jo godt. I kommunerne kan det jo sommetider tænkes, at det er det mindre parti, der får borgmesterposten, og det større parti, der får udvalgsformandsposten. Det tror jeg vil være meget svært på Christiansborg, fortæller Thorkild Simonsen.

Kommunernes mand

Den 89-årige politiker kan i dag se tilbage på en karriere, der først gav ham 16 år som borgmester i Aarhus, knap 20 år i KL’s bestyrelse og altså tre år som indenrigsminister under Poul Nyrup Rasmussen (S).

At han er kommunernes mand, har han aldrig lagt skjul på:

- I kommunalpolitik kommer man ikke med nogle sager, medmindre man er sikker på eller nogenlunde sikker på, at de kan bære igennem. Her handler det om at få gennemført noget - det kan jeg godt lide, siger Thorkild Simonsen.

- Man skal skelne mellem sager og personer - det er meget vigtigt i politik. Det kunne jo tænkes, at modparten ind-
imellem havde ret. Og det har de indimellem svært ved på Christiansborg.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR