Horsens Kommune har med udviklingen af midtbyen forsøgt at lave små byrum i det store på Søndergade med blandt andet træer og grøn afskærmning til caféer, som skal skabe de små intime rum midt i byen.
Horsens Kommune har med udviklingen af midtbyen forsøgt at lave små byrum i det store på Søndergade med blandt andet træer og grøn afskærmning til caféer, som skal skabe de små intime rum midt i byen.
Foto: Emma Oxenbøl

Bylivet skal fylde meget mere end strøget - også i Horsens

Corona tømte handelsstrøg og understregede vigtigheden af lokale byrum med grønne områder. Det clashede med åbningen af en stor ny gågade i Horsens.

byrum

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Både børn, voksne og ældre bevæger sig gennem strøget på Søndergade, nerven i Horsens’ bymidte. Nogen skutter sig som for at holde kulden og den svage blæst ude, mens de går fra A til B. Andre ser mere afslappede ud, godt pakket ind i overtøj, som om de er ude på deres sædvanlige gåtur. Det er blot en håndfuld mennesker, der har bevæget sig ind i gågaden på en kølig og skyet søndag formiddag, hvor solen kun titter frem i glimt. 

Der har ellers været mange mennesker at finde i byens rum, siden corona indtog Horsens. Bare ikke i midtbyen. Det står sort på hvidt i en rapport, Gehl Architects står bag. Arkitektfirmaet, der også jævnligt rådgiver kommuner i byplanlægning, har undersøgt, hvordan aktiviteten udviklede sig i fire danske byer under nedlukning og genåbning.

Horsens mistede i starten af perioden 96 pct. af fodgængerne i Søndergade, der ellers lige er renoveret, stod færdig under corona og nu er Danmarks bredeste gågade. I stedet søgte folk mod grønne områder som Lunden og Bygholm Park bag banegården. 

Da landet åbnede op igen over sommeren, kom fodgængerne i midtbyen til gengæld tilbage i en vældig fart, viser rapporterne. Ifølge en af arkitekterne bag de to undersøgelser, Jeff Risom, viser det med al tydelighed, at små områder og åndehuller i kommunale byrum er vigtigere end at tro, at man kan klare det med en, stor handelsgade.

 Når vi skaber oplevelser i midtbyen, er det selvfølgelig også for at understøtte vores detailhandel, men vi skal også have modet til at skabe aktiviteter ude i detailhandlens opland, de bynære naturområder.

I Horsens ved fungerende borgmester Andreas Boesen (S)* dog ikke helt, hvor meget kommunen kan tage med sig fra den erfaring, for som han siger, “vi har jo lige lavet Søndergade”. Men han medgiver, at der er markant færre fodgængere, hvilket tyder på, at det er handlen, folk kommer efter på gågaden. Når man kaster et blik langs Søndergade, vidner få tomme butikslokaler om det samme.

Mest tankevækkende synes han, det er, at alle - uanset hvor de kommer fra - har fået øjnene op for naturen omkring sig.

- Når vi skaber oplevelser i midtbyen, er det selvfølgelig også for at understøtte vores detailhandel, men vi skal også have modet til at skabe aktiviteter ude i detailhandlens opland, de bynære naturområder. Jeg tror, det permanent har sat sig i os, at vi har fået øjnene op for naturen lige rundt om hjørnet, og det bekræfter, at den måde, vi kommer til at arbejde med byliv på, ikke kun er begrænset til handelsgaden. Jeg tror, at vi skal tænke byens parker, skove og strande som byrum fremover, siger han.

Et storstilet gågadeprojekt

Udviklingen af Horsens midtby går langt tilbage. I 2008 lavede Gehls arkitekter en byrumsanalyse for kommunen, der førte til arkitektkonkurrencer og en ny helhedsplan. Rapporten er kommunen stadig med tro imod, fortæller arkitekt og projektleder på gågaden, Lene Holmgaard, mens hun guider gennem midtbyplanen, som den er navngivet.

Kommunen satte sig for at skabe sammenhæng mellem byens ‘perler på en snor’, som Lene Holmgaard kalder dem. Det dækker over byens forskellige rum. Midtbyen er opbygget som en lang rute, der bugter sig gennem byen med skift undervejs, som indbyder til ophold eller aktivitet.

Man starter ved banegården, hvor busterminalen er flyttet fra centrum til fordel for et grønt og bakket område, der pryder forsiden af uddannelsesinstitutionen VIA, som snart står klar med nyt byggeri. Så fortsætter man via Kongensgade til Vitus Berings Plads, inden ruten snævrer ind på den smalle grønne korridor Jessensgade, der leder videre til det brede og centrale strøg på Søndergade. 

Til slut breder Søndergade sig endnu længere ud og bliver til den store, åbne plads, Torvet, som lægger an til en videre tur ned mod havneområdet.

 Under en pandemi fungerer det ikke at sprede aktiviteter for meget i en by som Horsens. Og helt generelt er det også svært at samle folk, hvis vi spreder os for meget.

- Det her er en mere vindblæst plads, som måske ikke lige er der, hvor man slår sig ned i længere tid. Men så går man videre ind i en ny krog, hvor der er plads til det, siger Lene Holmgaard om Vitus Berings Plads og peger op mod Jessensgade, der er fyldt med bænke, drejestole og nyplantede træer.

Det er en midtby i forandring. Indtil videre står Søndergade færdig med mange nye forskellige typer træer, hvor få store platantræer er bevaret, forskellige former for siddepladser for hver 100 meter og grøn afskærmning ved caféer. Næste etape i renoveringen er sidegaderne, der strækker sig som fingre ud fra Søndergade, og renovering af en række baggårde, som kommunen under corona valgte at inddrage som små intime byrum, når alle ikke længere kunne være i det samme.

Gehl konkluderer tilsvarende i sine rapporter, at lokale byrum forskellige steder med 5-7 minutters gang til det meste, var de mest populære. Så satsningen med at samle alle aktiviteter i en central handelsgade virker på papiret umiddelbart modsat anbefalingen, men der er en vigtig afvejning i en by på størrelse med Horsens: 

- Horsens er jo noget mindre end både København og Århus, og derfor er bymidten mere koncentreret og ikke spredt over for eksempel Københavns brokvarter. Det har vi ikke mennesker nok til at fylde ud, siger Lene Holmgaard.

Væregade

Derfor har udviklingen været drevet af at skabe de små og intime byrum midt i det store med træer, bede, grøn afskærmning til caféer, bænke, legeredskaber, belægningsskift, kunstinstallationer og hyggelig belysning.

Fungerende borgmester Andreas Boesen kalder det for en “væregade” fremfor en “gågade”. Gågaden skal ikke kun indløse behovet for at købe et par nye bukser, den skal også indbyde til ophold.

- For at trække folk til fysisk detailhandel i fremtiden, skal det være en oplevelse og ikke kun i de store byer, men også i andenklassen så at sige i en stor provinsby som vores. Man skal have lyst til at gå ned og købe et par bukser og blive hængende længere, fordi børnene skal over på legepladsen, og man måske selv lige tager en kaffe eller en øl og nyder solen samtidig, siger han.

Gågadens længde og bredde indbyder ifølge borgmesteren også til mange formål, for eksempel at afholde koncerter eller skyde første etape af Giro D’Italia i gang. Men det er vigtigt, at arrangementer ikke overskygger de intime rum, som flere brugergrupper efterspørger.

Med pose over hovedet

Lene Holmgaard bor selv midt i byen og har løbende holdt øje med, hvordan folk har brugt Søndergade. Selvom tallene peger på noget andet, har gågaden hele tiden haft en lind strøm af mennesker, der bruger den som en del af byen til at gå tur i, også mens butikkerne har været lukkede.

  For at trække folk til fysisk detailhandel i fremtiden, skal det være en oplevelse og ikke kun i de store byer, men også i andenklassen så at sige i en stor provinsby som vores. Man skal have lyst til at gå ned og købe et par bukser og blive hængende længere, fordi børnene skal over på legepladsen, og man måske selv lige tager en kaffe eller en øl og nyder solen samtidig.

Hun peger på et nyt og alternativt behov for fysisk planlægning med fokus på afstand og forskellige gruppers behov som den vigtigste erfaring. Hun har undervejs snakket med anlægsgartnere om, hvor påfaldende mange ældre, der er kommet ud i byrummet og set, hvordan børn går forgæves til lydrørene på legepladsen, som stadig er lukket af.

- Vi vil rigtig gerne have de her små legesteder for børn, men det er jo svært, når legepladserne skal delvist dækkes af, siger hun og spejder mod legeområdet, der også består af nedgravede trampoliner, vippegynger og balanceleg.

Andreas Boesen peger på, at der kan være helt nyopståede byrum omkring stranden og indersiden af fjorden, hvor vinterbadere er strømmet til, som kommunen kan undersøge og udnytte fremover. Så der er nok at gribe fat i, lyder det fra borgmesterkontoret.

Gågaden blev i første omgang åbnet uden fest og menneskemylder, som Lene Holmgaard havde ønsket sig. Men som hun siger, er det aldrig for sent at invitere til en stor fest. Meget har jo været anderledes under corona.

*Peter Sørensen (S) var sygemeldt, da historien blev til. Han er siden vendt tilbage til borgmesterposten.

Kultur

Teknik & miljø

Økonomi

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet