Jacob Torfing er professor ved RUC. Sammen med sin kollega Eva Sørensen har han evalueret Gentoftes brug af 17-4 udvalg. Evalueringen pegede på, at den nye politiske struktur var en succes. Det, mener Jacob Torfing stadig, er tilfældet i dag.
Jacob Torfing er professor ved RUC. Sammen med sin kollega Eva Sørensen har han evalueret Gentoftes brug af 17-4 udvalg. Evalueringen pegede på, at den nye politiske struktur var en succes. Det, mener Jacob Torfing stadig, er tilfældet i dag.
Tor Birk Trads, Ritzau Scanpix

‘Brugen af 17-4 udvalg er nok den vigtigste fornyelse i demokratiet i årtier’

Udvalgene er foreløbig den bedste måde at borgerinddrage på, fortæller Jacob Torfing fra RUC. Kommunalforsker Ulrik Kjær ser også fordele i de midlertidige udvalg.

samskabelse

Af Christian Olesen | [email protected]

En gammel paragraf i styrelsesloven er blevet støvet af og har fået nyt liv i landets kommuner.

§17, stk. 4, som den hedder, lader byråd lave midlertidige politiske udvalg, hvor borgere, foreninger og erhvervsfolk udvikler politik sammen med kommunalpolitikerne. Indtil for fire år siden var muligheden nærmest ukendt, men i dag har over halvdelen af kommunerne nedsat et eller flere 17-4 udvalg.

Og det er der god grund til, forklarer Jacob Torfing, der forsker i politik og offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet.

- Politikerne skriger på at lave politik frem for sagsbehandling, og her får de lov til at gøre det med borgere af kød og blod. Derfor vil vi nok se flere 17-4 udvalg i fremtiden, for de bringer nytænkning med sig og styrker kontakten med borgerne. Faktisk er brugen af 17-4 udvalg nok den vigtigste fornyelse i demokratiet i flere årtier, siger han.

  Det er effektivt, når man tager borgerinddragelse så alvorligt, at politikerne ligefrem inviterer borgere til at sidde med ved diskussionsbordet.

Typisk består et 17-4 udvalg af politikere og borgere, som har daglig berøring med et problem eller en sag, som udvalget skal løse. Det kan være at indføre FNs 17 verdensmål, som et udvalg i Syddjurs arbejder på, eller at gøre kommunen attraktiv for unge, som et udvalg i Aabenraa er i gang med.

- Udvalgene er gode, fordi de giver mulighed for at udvikle innovative løsninger, og politikerne kan arbejde intenst sammen med borgerne om tværgående problemer, de brænder for. Det står i modsætning til, hvad politikere ofte oplever i byråd og udvalg, hvor arbejdet kan bære præg af sagsbehandling i faste udvalg indenfor et nøje afgrænset område, siger Jacob Torfing.

Det var Gentofte, som i 2015 begyndte at eksperimentere med 17-4 udvalg. Her hjalp Jacob Torfing og hans kollega Eva Sørensen med udviklingen af den nye politiske struktur. Senere evaluerede de også forsøget, og siden da har udvalgene bredt sig som en steppebrand i hele landet.

 Jeg har talt med 17-18-årige gymnasiepiger, som sad i et 17-4 udvalg, og som sagde, at hvis det her var kommunalpolitik, så ville de overveje at stille op til næste valg.

Alvorlig indsats
Kommunalforsker Ulrik Kjær fra SDU siger, at udvalgene fungerer bedst til at finde løsninger på problemer, som almindelige politiske udvalg har svært ved at tage hånd om.

- 17-4 udvalg kan arbejde på tværs af de stående udvalgs fagområder, og det kan være en god måde at gøre op med den silotænkning og sektoropdeling, som kommunerne ellers har fået kritik for at hænge lidt fast i, siger Ulrik Kjær.

Kommuner kan også lave 17-4 udvalg uden at inddrage borgerne, men det er sjældent set. Det er nemlig borgerinddragelsen, der gør udvalgene attraktive til at få nye idéer på bordet.

- Det er effektivt, når man tager borgerinddragelse så alvorligt, at politikerne ligefrem inviterer borgere til at sidde med ved diskussionsbordet. Det er ganske vist ikke helt inde ved beslutningsbordet, for udvalgenes forslag skal stadig igennem byrådet, men det er et godt stykke ad vejen, siger Ulrik Kjær.

For at finde de rigtige borgere til et udvalg laver byrådene et kommissorium. Her fremgår udvalgets opgave og en liste over de typer af borgere, som man gerne vil have med. Hvis det for eksempel handler om unge, kan det være skoleledere og unge fra forskellige samfundslag, som skal opspores til udvalget.

- På den måde engagerer udvalget borgere, som måske sjældent deltager i politik. Jeg har talt med 17-18-årige gymnasiepiger, som sad i et 17-4 udvalg, og som sagde, at hvis det her var kommunalpolitik, så ville de overveje at stille op til næste valg, siger Jacob Torfing. 

Sådan lyder §17, stk. 4.

‘I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.’

  Man kommer til at trække lidt på smilebåndet, hvis du nedsætter et midlertidigt udvalg, der løber i fire år.

Demokratisk nyskabelse
Lige netop de åbne diskussioner og den blandede sammensætning gør, at 17-4 udvalg adskiller sig fra andre typer borgerinddragelse.

- Det er et godt alternativ til borgerforslag, som flere kommuner ellers har åbnet op for. Borgerforslag mangler dialog. Det er nemlig borgerne selv, der formulerer og fremsender et færdigt forslag, som politikerne ofte har svært ved at købe, fordi de har ikke har været med til at formulere det. De har ikke ejerskab til forslaget, og kan ikke ændre på formuleringen gennem politisk forhandling, så derfor bliver borgerforslag sjældent til noget, siger Jacob Torfing og fortsætter:

- 17-4 udvalg kan også noget andet end borgermøder, hvor politikerne inviterer borgere til at diskutere de forslag, politikerne og administrationen har fundet på, og som borgerne derfor ikke har ejerskab over.

Derfor ser han 17-4 udvalg som et friskt pust til lokaldemokratiet.

- De styrker kontakten mellem politikere og borgere, og det er godt med et mødested, for nogle gange kniber med tilliden til kommunen og politikerne. Samtidig fortæller politikerne, at det er en meget sjovere og mere inspirerende måde at arbejde på, siger Jacob Torfing.

  17-4 udvalg er et hit, og de har bredt sig som en steppebrand.

Trækker på smilebåndet
Men 17-4 udvalgene kommer også med en række udfordringer. Kommunalforsker Ulrik Kjær peger blandt andet på, at udvalgene ikke har nogen formel beslutningsmagt.

- Så udvalgene bliver politikudviklende, rådgivende, debatterende og andre gode, positive ord, hvor man kan vende det rundt og sige: nå ja, de her udvalg kan hjælpe et stykke ad vejen, men når det for alvor bliver politisk, så skal det altså træffes et andet sted. Så de kan få karakter af en diskussionsklub, siger Ulrik Kjær.

Han mener også, man skal tænke nøje over den tid, udvalgene får at arbejde i. Der er nemlig ingen nedre eller øvre grænse for, hvor lang tid et midlertidigt udvalg må bestå.

- Hvis et udvalg løber tre måneder, er det ikke sikkert, borgerne når at sætte sig ordentligt ind i det hele. Omvendt kommer man også til at trække lidt på smilebåndet, hvis du nedsætter et midlertidigt udvalg, der løber i fire år, for det er næppe det, § 17, stk. 4 er tiltænkt, siger Ulrik Kjær.

Men alt i alt kan 17-4 udvalg noget unikt, hvis altså byrådene tager udvalgenes forslag seriøst og diskuterer, reviderer og vedtager dem, pointerer Jacob Torfing.

- Parløbet mellem de borgerinddragende 17-4 udvalg og den efterfølgende behandling i kommunalbestyrelsen skaber en ny demokratisk hybrid, der kobler repræsentativt demokrati med et deltagelsesbaseret deliberativt demokrati.


Demokrati

Innovation

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet