På biblioteket på Rentemestervej i København, kan børn kravle op i et tårn bygget og gå på opdagelse i bøgernes verden. På Hjørring Bibliotek bliver man mødt af en lang rød slange, der fører en rundt i hele biblioteket, og som undervejs skifter mellem at fungere som hylde, bord, gulv og udstillingsplatform. 

De danske folkebiblioteker ligner langt fra, hvad de var engang. De er større, der er færre af dem, og de rummer mange flere funktioner end blot at udlåne bøger. 

I over ti år har de danske folkebiblioteker arbejdet med at få indretningen og præsentationen af materialesamlingen til at øge brugernes læselyst. Og dermed også børnenes. Folkebiblioteket er blevet arkitekttegnede prestige-bygninger, og interiøret tæller meget mere end sofaer, stole, borde og bogreoler.

Men Rachel Röst mener, designer-bibliotekerne tiltrækker dem, der i forvejen er storforbrugere og skræmmer de dårlige læsere væk. Hun er projektleder i Læs For Livet. Et projekt, der laver små lokale biblioteker til udsatte børn og unge, der ikke læser. Hun mener, at bibliotekernes design kan skræmme den vigtigste målgruppe væk: de læsesvage børn. Rachel Röst kritiserer bibliotekernes indretning for at appellere til eliten. En følelse hun selv fik, første gang hun trådte ind på Gentofte bibliotek.

-  Dengang kunne jeg ikke lade være med at føle, at det sted ikke var for mig. Jeg følte mig som en fra en anden socialklasse. Når jeg har det sådan som voksen, hvordan vil jeg så ikke have det som barn, siger hun. 

Rivende udvikling

For mere end ti år siden gik bibliotekerne i gang med at gentænke deres rolle som institution for oplysning, og Henrik Jochumsen var en af dem, der dengang og stadig, er med til at beskrive bibliotekernes udvikling. Han er lektor og kultursociolog ved institut for kommunikation ved Københavns Universitet. 

- I dag konkurrerer bibliotekerne skulder ved skulder med Netflix og TikTok om de digitalt indfødtes opmærksomhed, siger han.

Han bakkes op af en kvantitativ undersøgelse fra 2017, foretaget af tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. Den slog fast, at børn læser mindre og bruger mere tid på sociale medier. Faldet i læsningen er størst hos de børn, der i forvejen læser mindst, fremgår det af undersøgelsen. 

En del af udfordringen ligger hos bibliotekerne, der også oplever skæve besøgstal. Oftest er det højtuddannede kvinder, der træder over dørtærsklen og ind i bøgernes verden. Sjældnest er det mennesker med erhvervsfaglige uddannelser. 66 pct. af alle med en erhvervsfaglig uddannelse har ikke besøgt biblioteket i løbet af de seneste tre måneder ifølge tal fra Danmarks Statistik. For de højtuddannede kvinder er det 50 pct.

Når forældrene ikke kommer, kommer børnene heller ikke.

Zoner og adfærdsdesign

Henrik Jochumsen er enig i, at indretningen spiller en vigtig rolle, og at man i høj grad kan tænke i forskellige zoner, for at tilgodese de forskellige brugergrupper. 

- Med zoner kan man påvirke, hvordan folk bruger bygningen. For børn er det væsentligt, at man indretter rum, så der er rart at hænge ud der. Og så kan man sørge for, at det er overskueligt at finde materialet og inspirere børn til at gå på opdagelse, siger han.

Når biblioteket på Rentemestervej bygger et bogtårn, som børn kan kravle op i, og biblioteket i Hjørring har en lang rød slange, der løber gennem hele bygningen, er det lige præcis zoner, de forsøger at skabe.

Men ifølge Rachel Röst kan de særlige biblioteksmøbler godt risikere at signalere for meget institution. 

- Når noget bliver for institutionsagtigt, tror jeg, man risikerer at signalere pligtlæsning. Jeg ville ønske, at bibliotekerne indrettede sig med en mere hjemlig sfære, hvor det bare var rart at sidde og læse, siger hun. 

Bibliotekarer i børnehøjde 

En anden metode til at øge børns biblioteksbrug, er at gøre det mere intuitivt at finde rundt i materialesamlingen. Bibliotekarerne skal være hjælpsomme og vide, hvilke bøger de har om forskellige emner, som børn interesserer sig for, mener Rachel Röst. Hun bakkes op af Nan Dahlkild. 

Han er lektor i bibliotekshistorie ved institut for kommunikation ved Københavns Universitet. Han har blandt andet forsket i børnebibliotekets udvikling, og  hvordan indretningen kan øge børns brug af bibliotekerne.

- Det er vigtigt, at børnebibliotekaren er nærværende. Det er en stor formidlingsopgave at vække børns interesse for bøger, hvis de ikke er vant til at læse.  

Han mener også, at bibliotekarens rolle er vigtig, når biblioteket har så mange andre tilbud end bøger.

- Hvis et barn primært er kommet for at spille playstation, kan bibliotekaren måske vække barnets interesse for bøger, og på den måde bidrage til barnets læselyst forklarer han. 

Børn er centrale

Opgaven med at åbne biblioteket og bøgerne op for børn bliver vigtigere. Henrik Jochumsen forklarer, at børn altid har været en stor del af bibliotekerne. Og de har især været centrale for oplevelsesbiblioteket, som vi kender det i dag. 

Han bakkes op af sin kollega, bibliotekshistoriker Nan Dahlkild.

- I gamle dage lignede børnebibliotekerne små voksenbiblioteker. I dag er de mere aktivitetsorienterede, hvor læsningen er en del af de aktiviteter, der er. Bibliotekerne bevæger sig i retning af, at børn har deres eget univers, forklarer han.

Henrik Jochumsen mener desuden, at bibliotekernes styrke er, at der er plads til alle. Og så skal man huske, at de bliver brugt i forskellige faser af folks liv. 

- Når vi spørger, så svarer folk, at de holder af biblioteket, selvom de ikke bruger det. Mange bruger måske ikke biblioteket, når de begynder at arbejde. Men så vender de tilbage, når de får børn eller bliver pensionister.